Jeg har forsøgt at forstå problemet med et-trins-tætnede facader.
Problemet siges at være, at der ikke er nogen luftspalte i væggen mellem facaden og organisk materiale i væggen, som jeg har forstået det.
Men hvis man ser på ældre pudsede træhuse.
De pudsede huse, jeg har set lidt nærmere på (ikke så mange), har enten en væg af massivt træ, stående planker på 60 mm med fer og not. Eller en "normal" reglet væg med enten rupløjede brædder eller et plademateriale (har set huse med asfaboard).
På dette har man derefter lagt et lag puds direkte, helt uden luftspalte. Puds har typisk et lag rørmåtter inderst, som er en form for armering, samt et hønsenet eller rigtigt pudsnet som armering. Det er muligt, at der også ofte ligger en vindafvisende pap mod træet. Jeg har aldrig hørt om, at pudsning skulle give fugtproblemer.
Er det muligvis sådan, at dette lag af rør giver en smal luftspalte?
Som jeg har forstået det, så er forskellen mellem et gammelt pudset hus og moderne problemhuse, at man i dag har en frigolitplade yderst på vægkonstruktionen, og derefter pudser direkte på den. Jeg antager, at man bruger pudsnet til at armerere det sammen.
Hvis det var sådan, at frigoliten er for tæt, så fugt bliver fanget mellem frigoliten og puds, kan jeg forestille mig, at det kan give problemer for selve pudsen, som ikke får tørret ordentligt ud. Men så er det jo ikke fugt mod organisk materiale. Som jeg har forstået problemet, giver det fugtskader på reglerne i væggen? Fugten, der når reglerne, burde vel forårsage lige så mange/få problemer på pudsede huse som på et-trins-tætnede moderne huse? Og burde væggen ikke "ånde" gennem pudsen, som jo ikke er diffusionstæt, eller sidder frigoliten der med visse diffusionstættende egenskaber?
Problemet siges at være, at der ikke er nogen luftspalte i væggen mellem facaden og organisk materiale i væggen, som jeg har forstået det.
Men hvis man ser på ældre pudsede træhuse.
De pudsede huse, jeg har set lidt nærmere på (ikke så mange), har enten en væg af massivt træ, stående planker på 60 mm med fer og not. Eller en "normal" reglet væg med enten rupløjede brædder eller et plademateriale (har set huse med asfaboard).
På dette har man derefter lagt et lag puds direkte, helt uden luftspalte. Puds har typisk et lag rørmåtter inderst, som er en form for armering, samt et hønsenet eller rigtigt pudsnet som armering. Det er muligt, at der også ofte ligger en vindafvisende pap mod træet. Jeg har aldrig hørt om, at pudsning skulle give fugtproblemer.
Er det muligvis sådan, at dette lag af rør giver en smal luftspalte?
Som jeg har forstået det, så er forskellen mellem et gammelt pudset hus og moderne problemhuse, at man i dag har en frigolitplade yderst på vægkonstruktionen, og derefter pudser direkte på den. Jeg antager, at man bruger pudsnet til at armerere det sammen.
Hvis det var sådan, at frigoliten er for tæt, så fugt bliver fanget mellem frigoliten og puds, kan jeg forestille mig, at det kan give problemer for selve pudsen, som ikke får tørret ordentligt ud. Men så er det jo ikke fugt mod organisk materiale. Som jeg har forstået problemet, giver det fugtskader på reglerne i væggen? Fugten, der når reglerne, burde vel forårsage lige så mange/få problemer på pudsede huse som på et-trins-tætnede moderne huse? Og burde væggen ikke "ånde" gennem pudsen, som jo ikke er diffusionstæt, eller sidder frigoliten der med visse diffusionstættende egenskaber?
Kort sagt er problemet med en-trins-tætte pudsede facader, at vand, der trænger ind, ikke kan komme ud. Frigoliten er for tæt. En-trins-tætte facader fungerede kun i teorien. For man havde ikke forestillet sig, at vand ville trænge ind. Men det viser sig, at næsten ingen bygherre har formået at bygge et så tæt hus, at fugt ikke trænger ind. Svagheder er bl.a. vinduer, men også en så enkel ting som at bore et hul for at fastgøre nedløbsrør. Og hvilken husejer indså risikoen ved at eftermontere en facadelampe, klatreespalier til roserne osv.?
En ting jeg har tænkt på, er alle de stakler, der skal renovere deres facader, det er egentlig ikke så enkelt bare at rive frigolitten ned og erstatte med ventileret facade. Frigoliten var ofte 70 mm og havde betydelig isoleringsevne.
Men hvis fugten altså bliver indespærret mellem puds og frigolit? Der gør den vel ingen nævneværdig skade? Eller er det, at den desuden trænger forbi frigolitten, ind til trækonstruktionen?
Jeg har set huse, hvor man har monteret en steullsskiva på væggen som tillæg og derefter pudset direkte på den, betyder det så, at den type huse ikke bliver ramt? jeg tænkte, om det egentlig er tæt frigolit der er problemet?
Jeg har set huse, hvor man har monteret en steullsskiva på væggen som tillæg og derefter pudset direkte på den, betyder det så, at den type huse ikke bliver ramt? jeg tænkte, om det egentlig er tæt frigolit der er problemet?
Frigoliten er jo ikke tæt og i ét stykke over hele væggen. Og bag ved friggon er der træ.
At det fungerede på gamle huse er ikke så underligt. Samme svar som sædvanligt - dårlig isolering gjorde, at væggen var varmere længere ud i konstruktionen, og dette holder fugten væk.
At det fungerede på gamle huse er ikke så underligt. Samme svar som sædvanligt - dårlig isolering gjorde, at væggen var varmere længere ud i konstruktionen, og dette holder fugten væk.
Så er der rent praktiske problemer med puds på flamingo: Der er intet at fæstne i, f.eks. markiser og armaturer. Fodboldspil ved/mod væggene er forbudt, for ikke at tale om den delikate manøvre med at klippe græsset tæt på. En kollega måtte reparere facaden efter sneboldkastning. En anden kollega fandt sin parasol siddende dybt i væggen efter en storm...
Administrator
· Skåne
· 8 624 indlæg
Jeg synes, at Lotta Fredriksson beskrev det godt i denne artikel, dengang i 2007, da det blev afsløret: https://www.byggahus.se/bygga/nya-hus-ruttnar-mglar
Cellplast skal man kun have på sten matrl.......
Jeg antager, at du mener delen med, at mennesker begår fejl, og så undrer jeg mig; hvilken verden lever du i?stake sagde:
Hvis du også læser de andre indlæg, så ser du jo desuden, at det ikke engang kræver fejl. Det er nok, at nogen monterer en lampe, en efterårsstorm kaster noget mod en væg, eller børnene "stiller" cyklen lidt uforsigtigt mod væggen, så er skaden sket. Systemet er altså ikke afpasset til normal brug af et beboelseshus.
Senest redigeret:
Du antager forkert.ToRy sagde:
Jeg ved, at mennesker gør fejl, at det er et værdiløst system, som ikke kan bruges, fordi ingen er i stand til at udføre det uden fejl er derimod nonsens.
Forsøger man desuden at skrue en parabol eller en markise, må man skyde skylden på sig selv, det er ikke systemets fejl men idioten, der forsøger at skrue en tung metalplade fast i noget med konsistens som en flødeboller.
Bedrevidende
· Västra Götalands
· 11 116 indlæg
"Ingen" fremkalder selvfølgelig matematikeren, men vi kan lade det ligge. Beviseligt har det jo ikke været muligt at gøre det korrekt. Hvis mere end 50% (tallet nævnt ovenfor) lider af fugtskader, så kan branchen faktisk ikke udføre det korrekt, eller så kan folk ikke bruge det korrekt. Systemet er altså en "Murphy" i fagsprog. Og eftersom det er det, er det dårligt og bør/skal ikke anvendes. Der findes ikke noget, der hedder "teknisk perfekt i isolation". Alt er en del af et system, og der må man tage højde for dem, der skal udføre og bruge det, hvilke erfaringer, kundskaber, ressourcer, økonomiske motiver og andre forudsætninger de har.stake sagde:
Og et system, der ikke tillader, at man skruer noget op på facaden, er ikke brugbart. Det er en så stor afvigelse fra, hvad man kan forvente af et hus, at man i så fald burde have været *meget* tydelig med det fra sælgernes side.
Jeg har ikke selv nogen direkte åre i dette vand, andet end at vi var ude og se på et stort område, der blev opført på denne måde. Og man lovede guld og grønne skove, og der skulle minsandten ikke kunne blive nogen problemer (at man ikke kunne sætte nogen markiser op blev lige ud ikke sagt). Nu troede jeg ikke på metoden; eftersom den var ny, var der jo kun en rimelig grund til, at den blev indført, nemlig at byggerne kunne tjene penge på den. Og sparede penge resulterer ofte i lavere kvalitet for kunden (når der ikke er sket noget tekniskifte, hvilket jeg ikke kunne se her). Så det fik være, og jeg er ret glad for det i dag.