Står med kniven mod struben nu og skal give en besked til tømreren om, hvad vi skal sætte som tætningslag på væg mod ydervæg.
Har ingen problemer med fugt eller skimmelsvamp i dag. Enplansvilla, plade på jord, bygget i 1970, selvtræk, elopvarmning med radiatorer.
Nu renoverer vi og arbejder med: Installation af mekanisk ventileret gulv, type Granab, ud med elopvarmning og ind med jordvarmepumpe samt vandbåren gulvvarme i hele huset. FTX eller aftræksveksler til BVVP vil blive ordnet til foråret.
Skal erstatte overfladerne i to soveværelser, der er revet ned til råsponten på væggene.
Tidligere konstruktion er udefra og ind: Liggende panel, luftspalte, asfaltplade, træregelvæg med glasuld, råspont, tætningslag, tretex, tapet.
Loftsopbygningen er indefra og opad: Lofter, råspont, samme tætningslag som i væg, skødesavfisolerering.
Tætningslaget, der har siddet i væggen, skal udskiftes. Alle jeg har talt med og vist det gamle, ved ikke, hvad det er. Nogle anbefaler at sætte rigtig plast, andre en variabel dampspærre. Og i midten står jeg søvnløs.. Laget består af en papirstruktur, der er belagt med noget sort og en tynd plastfolie. Den sorte side har siddet indad mod rummet.
Nogen, der kender til, hvad jeg har ud fra beskrivelsen og billedet? Hvor diffusionstæt kan man antage, det er?
Jeg har aldrig set dette materiale, men det virker som en form for plastovertrukken pap. Inden plastfolie blev almindeligt som diffusionsspærre i midten af 70'erne, var asfaltpap, typ AC 350, mest almindeligt. Med nutidens standard svarede det nærmest til en dampbremse. Med hensyn til det materiale der findes i dine vægge, er det passende at erstatte den sorte plastpap med plastfolie.
Det lær kvitte sig om det er to soveværelser, ingen direkte fugtbelastning der.
Det bliver vel en hel del fugt i soveværelser - sovende (og vågne) mennesker afgiver meget fugt og i soveværelser befinder man sig i lang tid (normalt set hele natten om man ikke er ude og ruller hatten).
Bland 'vanlige' rum tror jeg også, at netop soveværelser har klart højere fugtindhold end øvrige rum, måske endda højere end badeværelser, hvis man ser på et døgnmiddelværdi. Huse fra 70'ernes begyndelse har vel klaret sig ret godt, men da Svensk Byggnorm -75 kom med radikalt øgede krav til isolering og tæthed, så begyndte problemerne.
Dampspærre begyndte primært at blive indført, fordi mineraluldsisoleringen mister sin isoleringsevne ved øget fugtforekomst. BABS 1960 er den første byggestandard, hvor begrebet forekommer ifølge hvad jeg ved. Ældre typer af isoleringsmaterialer, massivt træ, sav- eller høvlspåner, har betydeligt højere hygroskopisk evne, hvilket gør, at problemet ikke bliver lige så udtalt. Soveværelser har højere fugtniveauer end de fleste rum. Jeg er enig med @Asgarvad om, at der findes en konflikt mellem traditionelle byggemetoder og energibesparelse.
Som en ven sagde om sit 60'er hus "Væggene er så tynde, at dugpunktet ligger udenfor panelen, hvis jeg efterisolerer huset, flytter dugpunktet ind i væggen, og jeg får problemer"
Damspærrer begyndte primært at blive indført, fordi mineraluldisoleringen mister sin isoleringsevne ved øget fugtforekomst. BABS 1960 er den første byggestandard, hvor begrebet findes, så vidt jeg ved. Ældre typer af isoleringsmaterialer som massivt træ, sav- eller kutterspåner, har en betydeligt højere hygroskopisk evne, hvilket gør, at problemet ikke bliver ligeså udtalt. Soveværelser har højere fugtniveau end de fleste rum. Jeg er enig med @Asgarvad i, at der er en konflikt mellem traditionelle byggemetoder og energihusholdning.
Jeg læste teknisk gymnasium på byggelinjen lige da SBN-75 udkom.
Oj, her var der kommet en del svar ind, takker ydmygst!
Dejligt at flertallet er enige i det, som faktisk blev sat op på væggene, diffusions tæt plast. Forsøger at slippe denne bold nu og sove roligt om natten
Tanken om at efterisolere loftet findes efter FTX er installeret.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Jonatan79 sagde:
