Udvid dør i bærende væg.

[Tiger79]

Så kan det være et kvisthus, der er bygget senere end huset med en bjælke oppe på loftet og en stolpe, der fører kraften ned præcis der ;-)

 

[Michael86]

Sen kan det være en kvist som er bygget senere end huset med en bjælke oppe på loftet og stolpe som fører kraften ned præcis der ;-)

 

[JanneL]

Et hus fra 47 ville jeg gætte på har diagonale forstærkninger, kryds altså!

Tror ikke det. Det er nok en senere opfindelse. Har selv et lejlighedshus i træ, bygget -32, hvor afstanden mellem gulvreglarne er alt andet end cc 600. De fleste ligger med cc 700-800, uden kottlingar. I mine villaer fra 40'erne er der heller ingen kottlingar.

 

[JanneL]

hmmm, formodentlig hjælper det ikke at åbne væggen for at se, hvad der findes over, ligger sandsynligvis et hammarband / liggende regel på de stående regler. bliver svært at se igennem den? det eneste, der kan ses, er om der findes en avväxling.

er det vind, så er det i hvert fald let at kigge oppefra.

Nej, du kan ikke se igennem, men, du ser om der findes en avväxling. Sandsynligvis har du også fjernet taglisten, og hvis du er heldig, kan du måske både se og mærke, hvor åsen/bjælken ligger et eller andet sted. Helt tæt er det sjældent i gamle huse, med størst sandsynlighed en sprække ved væggen. Måske ser du også nogle søm i kanten, som underlaget er sømmet med. Så behøver man ikke gætte længere. Sandsynligvis ligger der en tjærepap deroppe også samt spån. Døråbningen ligger ifølge oplysning ca. 1 m fra murstokken. 5 - 10 cm fra muren ligger sandsynligvis den første bjælke/ås. Næste bjælke/ås havner så et eller andet sted i den eksisterende døråbning. Det er muligt, at det går at skære væggens stump væk uden at gøre nogenting mere. Ofte blev der brugt spaltet gulvtræ, som også gør konstruktionen "seg". Problemet kommer senere, for det er ikke sikkert, at det sætter sig med det samme. Men, på sigt gør det det, og så er det ikke lige så enkelt at udbedre/genoprette..