Der er ingen principielle hindringer for, at tagbjælkerne er tyndere ved vægoplagene. Hvad der er rimeligt, bør man kontrollere primært med hensyn til aktuelle tværkræfter. Hvad der er den bedste og mest praktiske fremgangsmåde ved en sådan ombygning er svært at afgøre på afstand. Mange gange tror jeg, det er nemmere at lade det eksisterende være og indsætte nyt imellem.
Jeg synes, det er lettere at acceptere en lidt større nedbøjning på tagbjælkerne end på rygbjælken. Den sidstnævnte er en primærbærekonstruktion, der påvirker andre bærende konstruktioner. Så længe man ikke går på den, er det meget et æstetisk spørgsmål, som også hænger sammen med det valgte tagdækningsmateriale.
Så vi har brug for at få fat i en lokal konstruktør alligevel. Håbede nok, vi kunne klare os med det, vi havde. Det er ikke let at finde nogen.
Æstetisk synes jeg, det er flot med en ret bred bjælke i taget, og jeg vil have, den skal være synlig, dvs. stikker ned nedenfor tagbeklædningen og "bryder mønstret". Så det er ikke et problem, at den bliver stor. Det vil blive paneltag, liggende. Vi har paneltag (ca. 10 cm brede) i hele huset, her bliver de bredere men i samme retning (dvs. langs med huset).
Her kommer to billeder fra loftet/på tagspærene: billederne er taget, hvor der er cc 100 cm mellem dem, ovenover køkkenet (det er køkkenventilatoren, man ser)
Ja det var først og fremmest bossespecial som spurgte efter en målsat skitse. Jeg blev lidt usikker på, hvad der skulle være målsat og delte det, jeg havde, dvs. hvordan gulvbjælkelaget var opbygget og hvordan det lå på kældervæggen samt hvor lang "vægstumpen" som skulle være bærende var/er. Så var der tagspærene i huset, fordi de i øjeblikket er de eneste fastgørelsespunkter, der kan stabilisere en væg. Derefter postede jeg et billede af, hvordan de ser ud (håbede måske man ud fra disse billeder også kunne se, om man skulle vælge at bygge nye imellem eller bygge på eksisterende). Jeg håber vel helt ærligt på at få de puslespilsbrikker, der mangler for at kunne bygge ifølge skitsen
Jeg er helt overbevist om, at du får en meget lettere rejse, hvis du indsætter nye limtræsbjælker mellem de eksisterende spær. Dels bliver det meget enklere at fjerne alle støtteben, når limtræet er på plads, dels bliver udformningen (indsmalningen) af tagfodsdelen bedre. Eftersom det var bossespecials idé om det indre oplag for mønsterbjælken, synes jeg, han skal svare på det.
jeg er enig i at vente på bossespecial bare forklarede alle billederne.
Vil bare dobbeltchecke:
- nye limtræ (225x42 ifølge Beijer beregning) mellem eksisterende stolper.
-eksisterende stolper bliver, skal de forlænges for isolering? De udgør jo tagskægget samt råsponten er sømmet i disse, så de skal blive.
- giver cc ca 60.
bliver bedre at sømme panelen sådan også.
Hvad mener du med tilspidsning af tagskægget, mener du den del der bliver i niveau med det gamle tag nærmest indervæggene?
taktækning er 17 mm råspont, tagdug og teglsten vittinge tokupet.
ventilation er installeret.
fandt dette billede i en bunke af samlet materiale: Er det den liggende planke længst ind mod ydervæggen du henviser til? rent generelt bygge som billedet (men de ser ud til at have skåret de eksisterende tagspær øverst langs bjælken) men det ser jeg egentlig ingen mening med i vores tilfælde da vi vil have den til at stikke ned. de ser ud til at have en meget større bjælke end 31 cm.
Det billede viser ret godt fordelen ved at gøre som jeg foreslog. Om limtræ 42x225 er tilstrækkeligt, ved jeg ikke, da vi ikke har set nogle oplysninger om taglaster, men de er jo i den rigtige størrelsesorden. Med tilspidsning ved tagfoden mener jeg, at de nye bjælker skal få plads mellem ydertaget og remmen. Hvis du vælger en diffusionsåben tagdug, behøver du ingen luftspalte nærmest undertaget, hvilket er smart. Om du behøver at forstærke de gamle tagbjælker afhænger af, hvilken udformning af isoleringen du vælger.
taglast?
i Beijers program angav jeg isolering og tagdækning tung, beton eller tegl. Samt bor i Göteborg. Taget er allerede skiftet til diffusionsåben dug og vittinge to-kupol. Planlagt indvendigt er paneltag og ca. 20 cm isolering.
Når jeg beregner taglastene, kommer jeg til, at 42x225 er tilstrækkeligt, Nedbøjningen bliver mindre end L/300. Med hensyn til tagisoleringen kan den løses uden pålægning på de gamle bjælker. Skal du have en søm/skruedistance for tagpanelet på 1200 mm, kræver det lidt tykkere brædder. Har du brug for at bruge tyndere panel, omkring 16 mm, skal du ned til c/c 600 mm.
Selv har jeg boet 40 år i Göteborg og savner byen mentalt, men bliver lige så chokeret hver gang jeg kommer der, over hvor meget trafikken er steget...
Når jeg regner på den nye spændvidde (dvs at søjlen sidder ved trappegelænderet) på Beijers app, er det nok med en 90x90 søjle i ydervæggen. Og en tyndere bjælken, men jeg synes det er pænere med en bredere, så i hvert fald 90 vil jeg nok have af æstetiske grunde. Betyder dette, hvis jeg har indtastet korrekt, at jeg kan have to 90x90 søjler og en 90x315 bjælke? De har i øvrigt større dimension på de tværgående (dvs vores eksisterende tagstole), men påvirker det søjlens dimension? Så forstår jeg ikke det, der står ved de røde stjernemarkeringer
[billede] [billede]
Sidder med en overvejelse. Når vi regnede herover på søjlen til venstre om trappen, var en bjælke på 90x315 mere end tilstrækkelig. Regner jeg i stedet på hele rummet, som er 4.6 m, dvs en meter mere, rækker ikke engang 115x315, og jeg bliver nødt til at gå endnu højere. Hvad sker der på den meter, der gør, at dimensioner skal blive så meget større på bjælken, søjlerne er uændrede.
Spørgsmålet rummer mange aspekter. Sammenligner man tværsnitsmodulet, er forskellen ikke så stor mellem 90x315 og 115x315. En forøgelse i bjælkebredden giver ret dårlig udbytte. Når jeg regner baglæns, får jeg det til, at du har anvendt en taglast på ca. 3,5 kN/kvm, hvilket jeg synes er unødvendigt meget, ikke mindst i betragtning af at snelasten på jorden i Göteborg er 1,5 kN/kvm. Jeg mistænker, at du programmerer appen forkert. Sænker man taglasten til 2,5 kN/kvm, bliver nedbøjningen med 90x315 15 mm, hvilket svarer til L/300. Derefter er det ikke så mærkeligt, at større spændvidde resulterer i væsentligt grovere dimensioner, eftersom det nedbøjende moment øges med kvadratet på spændvidden.
Har talt og dobbeltkontrolleret i appen 100 gange, og jeg vælger den, der hedder taktækning tung, beton eller tegl med råspont, isolering og indre loft. Den er så sandsynligvis for tung, men svært at vide, da den i ord svarer til vores hus sne er 1,5 som du siger.
jeg forstår, at bjælkens dimension afhænger af spændvidde. Men det var i appen som om der var et skæringspunkt, når det direkte blev meget grovere dimension inden for den meter, jeg tilføjede. Men interessant sådan noget her, jeg kan godt lide at regne, men lige præcis kræfter er ikke det, jeg gør til hverdag...
Det er nok så, at der kræves lidt holdfasthedskundskaber for at bruge en app af denne type. Og de som har det, bruger ikke apps... Men at tagkonstruktionen skulle veje 2 kN/kvm, dvs 200 kg/kvm, er ikke rimeligt.
Tegner du kurver over andengradsligninger, kan du også se tydelige knækpunkter.
ja så er det. Jeg forsikrer mig altid som kemiker om, at jeg holder mig inden for det lineære område i disse kurver og når du siger det, så indser jeg, at vægten af tagmaterialet også er urimelig. Tak for forklaringen!
Ho ho! Håber nogen er tilbage
Arbejdet nærmer sig, og nu når indretaget er nede, bemærker vi, at vi ikke kan tage den lette vej med nye limtræ mellem de eksisterende tagspær uden at vi må tage den svære vej at forstærke tagspærene. Hvordan gør vi?
Ifølge den tegning vi har, forstærkes der med en 170x45, hvilket føles rimeligt. Men gør det noget, at den ikke får noget understøttelse (støtte) på remmen uden hænger "i luften"?
Hvordan gør man ellers?
Hvordan fastgør man den? Sømplader og lim?
Hvilke er faldgruberne?
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
