Har aldrig set buede treetex-vægge før. Derimod 3 mm masonitvægge, der ikke er tætspikrede, kan bule. På den anden side har jeg et par gipsede vægge fra 80'erne, der buler. De går i bølger, hvor de er sømmet i reglarne og buer derefter ud mellem reglarne. Så med forkerte metoder og/eller dårligt materiale fra start, (dvs. plader, der har stået fugtigt og ikke er korrekt opstillet eller liggende og dermed blevet skæve/bøjede), så bliver resultatet ikke helt perfekt.
Problemet med treetex (og masonite) er, at de er levende materialer i modsætning til den livløse gips. Det betyder, at de arbejder med årstidernes fugtforandringer og kan med tiden forårsage revner i tapet eller maling ved skivesamlingerne. Det kan overvindes med de rette metoder. Det er desuden et mindre problem i permanent opvarmede huse, hvor fugten indendørs ikke varierer så meget som i uopvarmede eller periodisk koldstillede huse.
Treetex er et sugende materiale, så standard før var at først påføre et lag tapetklister, der fik lov at tørre, og derefter tapetsere på normale måde. Alternativt at anvende maksimalt rigeligt med tapetklister direkte. At patinere gennem maling forekom sikkert også. Det er en gammel metode, som enhver kunstner kender til. Før grundede man altid enhver dug, der skulle oliemales. Det gør man nok stadig, hvis man bruger rigtige kvalitetsduge.
Hvis vævtapetet kun består af luftig væv, der ikke er forlimet på et papir, er kontaktfladen mellem vævens tråde/garn og treetexens overflade (som er ru) minimal. Med for lidt tapetklister og/eller ikke patineret treetex er der en åbenlys risiko for, at væven kommer til at sidde dårligt. Selv vævens garn suger jo tapetklister til sig.
Endelig er det en personlig præference, hvad man synes om og trives med, og hvilken type hus man har, dvs. gammelt eller nyt. Jeg selv værdsætter levende, ikke helt lige vægge, men derimod ikke sprukne tapeter.
Alle mennesker fokuserer på forskellige ting. Jeg kan ikke udstå at se vanhelligelsen af gamle huse, hvor ejerne er helt blinde og mener, at det ser ligesådan ud med nye termoruder som de gamle levende smukke passende vinduer i linoliemalet træ med sprosser og mundblæst eller maskintrukket glas. Det stikker i mine øjne som svejseblænding, når man kører forbi på 100 m afstand. Det samme gælder med nye snorlige tage på gamle huse.
Vi er alle forskellige. Det gode ved forum som dette er, at man kan blive opmærksom på forskellige sider af samme sag og derefter kan man drage sine egne konklusioner, forhåbentlig baseret på fakta og personlig præference. Derefter plejer virkeligheden at komme imellem og tvinge os til kompromisser. Som for eksempel ægtefæller med andre præferencer og huse, der ikke let lader sig dupere, samt naturligvis arbejde og børn, der tager al tid...
Problemet med treetex (og masonite) er, at de er levende materialer i modsætning til den livløse gips. Det betyder, at de arbejder med årstidernes fugtforandringer og kan med tiden forårsage revner i tapet eller maling ved skivesamlingerne. Det kan overvindes med de rette metoder. Det er desuden et mindre problem i permanent opvarmede huse, hvor fugten indendørs ikke varierer så meget som i uopvarmede eller periodisk koldstillede huse.
Treetex er et sugende materiale, så standard før var at først påføre et lag tapetklister, der fik lov at tørre, og derefter tapetsere på normale måde. Alternativt at anvende maksimalt rigeligt med tapetklister direkte. At patinere gennem maling forekom sikkert også. Det er en gammel metode, som enhver kunstner kender til. Før grundede man altid enhver dug, der skulle oliemales. Det gør man nok stadig, hvis man bruger rigtige kvalitetsduge.
Hvis vævtapetet kun består af luftig væv, der ikke er forlimet på et papir, er kontaktfladen mellem vævens tråde/garn og treetexens overflade (som er ru) minimal. Med for lidt tapetklister og/eller ikke patineret treetex er der en åbenlys risiko for, at væven kommer til at sidde dårligt. Selv vævens garn suger jo tapetklister til sig.
Endelig er det en personlig præference, hvad man synes om og trives med, og hvilken type hus man har, dvs. gammelt eller nyt. Jeg selv værdsætter levende, ikke helt lige vægge, men derimod ikke sprukne tapeter.
Alle mennesker fokuserer på forskellige ting. Jeg kan ikke udstå at se vanhelligelsen af gamle huse, hvor ejerne er helt blinde og mener, at det ser ligesådan ud med nye termoruder som de gamle levende smukke passende vinduer i linoliemalet træ med sprosser og mundblæst eller maskintrukket glas. Det stikker i mine øjne som svejseblænding, når man kører forbi på 100 m afstand. Det samme gælder med nye snorlige tage på gamle huse.
Vi er alle forskellige. Det gode ved forum som dette er, at man kan blive opmærksom på forskellige sider af samme sag og derefter kan man drage sine egne konklusioner, forhåbentlig baseret på fakta og personlig præference. Derefter plejer virkeligheden at komme imellem og tvinge os til kompromisser. Som for eksempel ægtefæller med andre præferencer og huse, der ikke let lader sig dupere, samt naturligvis arbejde og børn, der tager al tid...
E erkana sagde:
Hej! Her har du et billede fra mit seneste projekt. Nogle gange har jeg uheld, når jeg tænker. I stedet for at tage ud og skaffe mig nogle gipsplader, tilbragte jeg i stedet urimeligt mange timer på at spartle tretexpladerne. Det blev godt, men jeg kunne have brugt tiden bedre.