Hej, jeg skal støbe en plade til det kommende "poolhus" på 2,5x5,0 meter. Min tanke er at dræne denne plade og at indstøbe en form for isolering i pladen. Jeg har tænkt mig et "færdigt gulv" ca. 100 mm over den omgivende jordniveau. Hvor meget isolering bør jeg lægge i pladen? og kan/bør jeg lægge denne under jordniveau? Hvis jeg fx vil have 200 mm isolering og kun vil have "færdigt gulv" i niveau 100 mm, skal jeg jo lægge denne under jordniveau. Og det er måske ikke et problem? Men vil gerne tjekke med jeres erfaringer? Min tanke er derefter at bygge resten af huset i træ. Jeg overvejede at mure det i lecablokke, men tror at træ bliver pænere og er lettere at arbejde med. Hvordan er det med isolering af vægge og tag? Hvis jeg isolerer, bør jeg så have huset opvarmet om vinteren for at undgå problemer med skimmel mm? eller er det okay at have "koldt" og varme op indimellem? Taget bliver almindeligt og simpelt med "papdækning" der hælder 1:8, ca. 7 grader. Nogle tanker om hvordan man bør isolere et sådant rum? Vil gerne kunne varme det op selv om vinteren, men ikke være tvunget til det. Som varmekilde tænker jeg på direktevirkende el.