Hej,
Sidder og grubler lidt over en tagkonstruktion til et attefallshus. Tanken er at have et så fladt tag som muligt, der ikke æder for meget lofthøjde, da jeg planlægger en hems.
Den laveste taghældning, som jeg forstår det, får man ved at lægge tagpap. Jeg er ude efter noget, jeg selv kan lægge, og fandt følgende selvklæbende:
http://www.icopal.se/Produktsortiment/branta/yttertak/tatskikt.aspx
Kan man komme under 3 graders hældning på nogen måde?
Når det kommer til konstruktionen af selve taget, så bør det være nogenlunde velisoleret, samtidig med at det ikke bygger for meget i højden. Hvor tyndt bør man bygge? Findes der nogle anbefalinger, der er standard?
Taknemmelig for svar!
Sidder og grubler lidt over en tagkonstruktion til et attefallshus. Tanken er at have et så fladt tag som muligt, der ikke æder for meget lofthøjde, da jeg planlægger en hems.
Den laveste taghældning, som jeg forstår det, får man ved at lægge tagpap. Jeg er ude efter noget, jeg selv kan lægge, og fandt følgende selvklæbende:
http://www.icopal.se/Produktsortiment/branta/yttertak/tatskikt.aspx
Kan man komme under 3 graders hældning på nogen måde?
Når det kommer til konstruktionen af selve taget, så bør det være nogenlunde velisoleret, samtidig med at det ikke bygger for meget i højden. Hvor tyndt bør man bygge? Findes der nogle anbefalinger, der er standard?
Taknemmelig for svar!
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Dobbeltfalsede bånddækningsplader skal kunne klare en hældning på 1:30 dvs ca 1,9 °. Hvis man anvender den rigtige pladekvalitet, holder den i 100 år. Men det bliver sandsynligvis dyrere end pap. De moderne tapettyper er dog meget gode. De bedste klarer 3° og holder måske i 40 år.
Alle moderne isoleringsmaterialer har omtrent samme isoleringsevne. I et Attefallshus skal taget have en maksimal U-værdi på 0,13. Det betyder ca 340 mm isoleringsmateriale. Hvis du vil spare plads i højden, er det passende at anvende et hygroskopisk materiale som f.eks. cellulosefibre, ellers kræves der mere plads til ventilation.
Alle moderne isoleringsmaterialer har omtrent samme isoleringsevne. I et Attefallshus skal taget have en maksimal U-værdi på 0,13. Det betyder ca 340 mm isoleringsmateriale. Hvis du vil spare plads i højden, er det passende at anvende et hygroskopisk materiale som f.eks. cellulosefibre, ellers kræves der mere plads til ventilation.
Så det bliver 3 grader minimum med papp altså. Det går ikke at lave en løsning med dobbelt- eller trippel-belægning?
Kiggede på denne:
http://www.beijerbygg.se/store/priv...pu-al-2400x1200mm-spontad-kant?artikel=416243
Med lambda på 0,023 W/mK så behøver man 0,023/0,13 = 0,177 m = 177mm isolering
Sammenlignet med mineraluld med 0,045 mW/mK lambda: 0,045/0,13 = 346mm isolering
Nogen der har tips til isolering med endnu lavere lambda?
Kiggede på denne:
http://www.beijerbygg.se/store/priv...pu-al-2400x1200mm-spontad-kant?artikel=416243
Med lambda på 0,023 W/mK så behøver man 0,023/0,13 = 0,177 m = 177mm isolering
Sammenlignet med mineraluld med 0,045 mW/mK lambda: 0,045/0,13 = 346mm isolering
Nogen der har tips til isolering med endnu lavere lambda?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Man kan selvfølgelig anvende en membranisolation, dvs. en form for svejset bitumenmåtte med passende overfladedækning, som man plejer at have på tagterrasser og lignende steder. Den kan lægges med en minimal hældning (for afvandringens skyld), f.eks. 1:100, hvilket er meget tæt på nul grader. Men det bliver nok ikke billigt og ikke noget, man bør gøre selv.
0,023 er jo en fantastisk lambda-værdi. Polyuretanskum er vel sådan noget, som køleskabsproducenterne bruger. Jeg tror, det er svært at komme under det.
0,023 er jo en fantastisk lambda-værdi. Polyuretanskum er vel sådan noget, som køleskabsproducenterne bruger. Jeg tror, det er svært at komme under det.
Tak for svarene - hælder mod PIR-isolering istedet for.
Nu overvejer jeg, hvordan jeg skal lave konstruktionen - det giver jo ingen mening med så tynd isolering, hvis man alligevel skal bruge tykke reglar.
Overvejer følgende:
Papp
22mm brædder
Luftspalte (25-30mm?)
120mm regel med PIR isolering imellem
45mm regel + mineraluld
11mm OSB-plade
13mm Gipspap
Ender et sted omkring 240mm i tykkelse - hvilket er ret godt. Hvis det holder dvs., det skal spænde over ca. 3,4m, med en lille del der går 1,8 længere, men den har en væg at støtte sig på, så det bliver 3,4+1,8 der. Jeg har prøvet at finde forskellige måder at beregne styrken på nettet for at se, om det ville være tilstrækkeligt, men finder intet fornuftigt. Nogen der har tips?
Nu overvejer jeg, hvordan jeg skal lave konstruktionen - det giver jo ingen mening med så tynd isolering, hvis man alligevel skal bruge tykke reglar.
Overvejer følgende:
Papp
22mm brædder
Luftspalte (25-30mm?)
120mm regel med PIR isolering imellem
45mm regel + mineraluld
11mm OSB-plade
13mm Gipspap
Ender et sted omkring 240mm i tykkelse - hvilket er ret godt. Hvis det holder dvs., det skal spænde over ca. 3,4m, med en lille del der går 1,8 længere, men den har en væg at støtte sig på, så det bliver 3,4+1,8 der. Jeg har prøvet at finde forskellige måder at beregne styrken på nettet for at se, om det ville være tilstrækkeligt, men finder intet fornuftigt. Nogen der har tips?
Senest redigeret:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Er det en tagkonstruktion du beskriver? 120 mm regel i en tagkonstruktion med nær nul graders hældning klarer ingen større spændvidde. Snelasten kan blive betydelig, især hvis du bor i Norrland.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Dine bærende bjælker bør være mindst 45x170 mm i klasse C30 for at det skal holde. På flade tage skal man kunne gå op og skovle sne, hvis det er nødvendigt. Hvis du placerer afstanden for luftspalten korrekt, behøver dette mål ikke at betyde, at konstruktionens samlede højdemål øges. Hvis du går op til 45x195 C24, kan du lægge de krydsende 45x45 bjælker som indfældede kortlinger uden ekstra tillæg på højden.
Det lyder jo godt! Hvad jeg kan se på Isovers hjemmeside, så lægges dugen mellem de to isoleringer/reglarne. I dette tilfælde vil jeg fælde 45-reglarne ind i 195erne som justusandersson foreslog. Hvor bør man sætte dugen hvis?
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Dette er egentlig et lidt tricky spørgsmål, fordi det drejer sig om en usædvanlig tagkonstruktion. Man skal anvende grundlæggende bygningsfysik for at ramme rigtigt.
Hvad jeg forstår, lægger man normalt PIR isolering ovenpå tagpanelet og forsyner det med en helklæbet pap. Jeg antager dog, at konstruktionshøjden da bliver for stor i dit tilfælde. Skal du i stedet lægge pladerne mellem tagspærene under tagpanelet, bør man tænke på nogle ting.
1. PIR ser ud til at ligge i formatet 600x1200 mm. Spærenes c/c afstand bliver da 645 mm.
2. For at få optimal pasform skal spærene monteres med stor nøjagtighed.
3. Der behøves en luftspalte mellem tagpanel og PIR isolering for at muliggøre udtørring af tagpanelet. Havde den sidstnævnte været snickeritorr (tager mindst 6 måneder uden tørreanlæg) kunne luftspalten undgås.
4. Den enkleste måde at lave en luftspalte er at fastgøre lægter, f.eks. 25x25 mm længst op mod taget og spærene.
45x45 spærene fastgøres enten gennem skrå sømning/skruning i tagbjælkerne eller gennem sømning/skruning i enderne gennem bjælkerne. Ingen beslag. Når den sidste isolering er på plads, dækkes alt med en lufttæt men diffusionsåben dug.
Hvad jeg forstår, lægger man normalt PIR isolering ovenpå tagpanelet og forsyner det med en helklæbet pap. Jeg antager dog, at konstruktionshøjden da bliver for stor i dit tilfælde. Skal du i stedet lægge pladerne mellem tagspærene under tagpanelet, bør man tænke på nogle ting.
1. PIR ser ud til at ligge i formatet 600x1200 mm. Spærenes c/c afstand bliver da 645 mm.
2. For at få optimal pasform skal spærene monteres med stor nøjagtighed.
3. Der behøves en luftspalte mellem tagpanel og PIR isolering for at muliggøre udtørring af tagpanelet. Havde den sidstnævnte været snickeritorr (tager mindst 6 måneder uden tørreanlæg) kunne luftspalten undgås.
4. Den enkleste måde at lave en luftspalte er at fastgøre lægter, f.eks. 25x25 mm længst op mod taget og spærene.
45x45 spærene fastgøres enten gennem skrå sømning/skruning i tagbjælkerne eller gennem sømning/skruning i enderne gennem bjælkerne. Ingen beslag. Når den sidste isolering er på plads, dækkes alt med en lufttæt men diffusionsåben dug.
Tak, fremragende forklaring!
Nu planlægger jeg at køre med OSB+Gips - behøver jeg stadig luftspalten da, da jeg ikke har noget træ der skal tørre? Antager, at OSB ikke behøver at tørre da.
Nogen mening om Isovers Vario dug som nævnes ovenfor? Føles ikke som om den fungerer i dette tilfælde, da man vil skulle sømme gennem dugen, hvis den skal ligge mellem PIR og 45-isoleringen. Måske lige så godt at køre med en almindelig luftspalte mod råsponten i stedet.
Nu planlægger jeg at køre med OSB+Gips - behøver jeg stadig luftspalten da, da jeg ikke har noget træ der skal tørre? Antager, at OSB ikke behøver at tørre da.
Nogen mening om Isovers Vario dug som nævnes ovenfor? Føles ikke som om den fungerer i dette tilfælde, da man vil skulle sømme gennem dugen, hvis den skal ligge mellem PIR og 45-isoleringen. Måske lige så godt at køre med en almindelig luftspalte mod råsponten i stedet.
Senest redigeret:
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Du skal have luftspalte mellem råsport og PIR. Ingen andre steder. Jeg tror ikke, at Isovers Vario dug er egnet her, når du bruger PIR isolering.
Konstruktionsplywood er lettere og stærkere end OSB, men dyrere. Når man vil have et skrueligt underlag inden for gips, er det overlegen.
Konstruktionsplywood er lettere og stærkere end OSB, men dyrere. Når man vil have et skrueligt underlag inden for gips, er det overlegen.