En limtræbjælke 42x180, der saves ned til 42x120, klarer større last og nedbøjning end 45x120 C30. For at undgå spild kan du jo kløve en 42x240 på midten.
Jeg undskylder for mit forvirrede svar. Jeg har skrevet flere indlæg de seneste dage i en anden tråd, der også handler om tag.
Men er det ikke vigtigt at vælge den rette kvalitet på limtræ, hvis det skal kløves? Jeg har for mig, at de lægger mindre holdbart træ i midten af en limtræsbjælke, men måske ikke i så svage dimensioner, eller hvad?
Slå bort krydsafstivningen og læg kortlingar i stedet. Så skærer du dem ud, så du får plads med 45x145, som du tænkte fra begyndelsen. Klart, det bliver marginalt svagere med en udskåret kortling end krydsafstivningen, men det er måske overkommeligt.
Men er det ikke vigtigt at vælge den rette kvalitet på laminattræ, hvis det skal flækkes? Jeg har for mig, at de lægger mindre holdbart træ i midten af en lamineret træbjælke, men måske ikke på så svage dimensioner eller.
Det stemmer, den skal ikke slutte på c, som står for Combined fx L40c.
En limtræsbjælke 42x180 som saves ned til 42x120 klarer større last og nedbøjning end 45x120 C30. For at undgå spild kan du jo kløve en 42x240 på midten.
Beklager mit forvirrede svar. Jeg har skrevet flere indlæg de seneste dage på en anden tråd, der også handler om tag.
Er du sikker? En limtræ og en C30 har vel omtrent samme bøjningsstyrke langs fibrene?
Elasticitetsmodulen for limtræ klasse L40s når det gælder deformation er 13200, for konstruktionsvirke klasse C30, 12000. En klart relevant forskel. Mellem de forskellige styrke klasser for konstruktionsvirke er forskellen 1000. Dvs C35 er 13000 og C24 11000.
Elasticitetsmodulen for limtræ klasse L40s når det gælder deformation er 13200, for konstruktionsvirke klasse C30, 12000. En klart relevant forskel. Mellem de forskellige styrkeklasser for konstruktionsvirke er forskellen 1000. Dvs C35 er 13000 og C24 11000.
E modulet skiller typisk 10%, men reglen har større areal så forskellen bliver lille
Men forskellen i bøjningsstyrke er kun 7%. Pointen med mit første indlæg var bare at fremhæve, at en limtræsbjælke var mindst lige så god som konstruktionsvirke i klasse C30 (som var svært at finde), og det var jo en korrekt påstand.
Ja, her er der blevet skrevet en del. Plejer at få mails, når der sker noget i mine tråde, men det fungerede ikke denne gang.
@Finndjävel.
For at minimere arbejdet er det bedre at beholde krydsafstivningen og bruge en 120mm høj regel, så længe den klarer belastningen.
@justusandersson
Desværre ser det ikke ud til, at 42x240 er en standarddimension, jeg har googlet uden at finde nogen forhandler. Og som du skriver, bliver det en del spild, hvis man ikke kan bruge en bjælke til to. Derimod kan man få fat i 56x270, men det er en del dyrere end 42-bredden. Måske kan man gå lidt ned i højden, som f.eks. at kløve en 56x225?
Så nu også, at standard længde er 4 m og 6 m, og da jeg har brug for 4,3 m, må jeg jo gå på 6 m. Kan man sammensætte en limtræsbjælke med metalbeslag? Ellers bliver det meget dyre spildstykker.
En kløvet 56x225 er faktisk en smule bedre end en 42x120. Jeg tror ikke på at forlænge limtræ på længden i dette tilfælde. Marginalerne er jo ret små. Jeg tror, du skal specialbestille og regne med en længere leveringstid. Så bliver der altid lidt spild...
En kløvet 56x225 er faktisk en tand bedre end en 42x120. At sammensætte limtræ på længden tror jeg ikke på i dette tilfælde. Marginalerne er jo ret små. Jeg tror, du bliver nødt til at specialbestille og regne med en længere leveringstid. Så bliver der altid lidt spild...
Burde ikke være umuligt, må tjekke med byggemarkedet.
God detaljeret redegørelse, det gør diskussionen lettere! Man bør ikke fræse en bjælke i underkanten på den måde. Ved bjælkers endepunkter kan det være OK at fræse i oversiden. (Dog ikke hvor bjælken fortsætter over en støtte midt på sin længde) I dette tilfælde bør bjælkens underside hvile på en form for beslag. Måske et fladjern som bøjes og bukkes over "hammerslaget". Hvorfor skal du fræse?
En lille anekdote om det her med at fræse:
I Göteborg boede vi i et rækkehusområde.
Alle husene var ens, og alle havde fritstående garager på vores lille vej.
Vinteren 2009 - 2010 (sidste år vi boede der) sneede det voldsomt, og den ene nabo efter den anden var oppe på garagetaget, som var fladt og lavt hældende, og skovlede sne, der lå 30 - 40 cm dyb.
Det gjorde jeg også, for en sikkerheds skyld.
En af mine nærmeste naboer smilede overlegent og undrede sig over, hvorfor vi gjorde det, det var jo unødvendigt.
Nå, dagen efter stod naboen oppe på sit garagetag og skovlede som en gal.
Et par af tagbjælkerne var sprunget/revnet, hvor de var fræset og lå over væggens bærende bjælke,
og taget sank betænkeligt.
Naboen var professor i bygningsfysik i træ- og betonkonstruktioner på Chalmers
Overvejer valg af stående væggeskinner til den væg, der skal bære loftet. Vil bruge 45x95 cc600, men skal man have C24, eller er C14 tilstrækkeligt? Grunden til spørgsmålet er, at fx byggmax ikke har c24 i deres sortiment her i byen. Loftets totalvægt er ca. 500-600 kg.
Når det drejer sig om at vurdere stolpers bæreevne, er den såkaldte knæklængde en vigtig faktor. Men da jeg antager, at stolperne skal indbygges i en væg og dermed låses i sideled, behøver man ikke tænke meget på den aspekt. En enkelt 45x95 regel af C14 klasse kan med en knæklængde på 0,8 meter klare op til 24 kN dvs ca 2400 kg. Hvis stolpens knæklængde er 2 meter, klarer den 4,8 kN dvs ca 480 kg. Alt vurderet i den svageste retning. Jeg nævner dette primært af pædagogiske grunde. Du kan trygt bruge C14.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
