Det er skræmmende hvor dårligt de må beregne konstruktørerne alt. for lave krav, Arenaen i Vänersborg blev indviet i juni tror jeg, og nu er dele af taget styrtet ned, et byggeri for 300 millioner. Mange gamle bygninger burde være styrtet ned først, ser man på de tage der er styrtet ned (7-8 stykker) her omkring os, så er det "moderne 80-90-00" bygninger, der er styrtet ned, og det var vel omtrent der ingeniører begyndte at "beregne"
http://ttela.se/start/vanersborg/1.739824-taket-rasade-pa-arenan
http://ttela.se/start/vanersborg/1.739436-tak-rasade-pa-vargon-alloys
http://ttela.se/start/vanersborg/1.722592-tak-pa-bussgarage-rasade-in
http://ttela.se/start/vanersborg/1.729067-tak-pa-garagelanga-rasade
http://ttela.se/start/vanersborg/1.739824-taket-rasade-pa-arenan
http://ttela.se/start/vanersborg/1.739436-tak-rasade-pa-vargon-alloys
http://ttela.se/start/vanersborg/1.722592-tak-pa-bussgarage-rasade-in
http://ttela.se/start/vanersborg/1.729067-tak-pa-garagelanga-rasade
Senest redigeret:
Vi plejer at have sne her i Dalarna, men at måke tagene hører nok til sjældenhederne.JanneL sagde:Det mest anmärkningsvärda tycker jag är att ingen verkar have forstået at man måske måker tage. Eller plejer I ikke at have sne dernede?
Jo men selvfølgelig. Sne har vi her i Ångermanland også. Herlige tider, men, når tagene begynder at styrte ind som de gør dernede, burde man måske tænke over, hvad det skyldes, og træffe foranstaltninger.FredrikR sagde:Vi plejer at have sne her i Dalarna, men at skovle tag hører nok til sjældenhederne.
Senest redigeret:
Jeg tror det skyldes, at de har helt andre snezoner der. Og svagere dimensioneret iom det. Så er det vel ikke utænkeligt, at den sne, der er faldet sydpå, er vådere og tungere.
300kg/m2 skal vores garagetag kunne holde ifølge tagstolsberegningerne, det bliver en god bunke sne det.
300kg/m2 skal vores garagetag kunne holde ifølge tagstolsberegningerne, det bliver en god bunke sne det.
jeg tror, at i mange tilfælde så har folk bygget efter, hvad de synes ser ud som det plejer uden at regne på det men på sporthaller så er det nok, at nogen har lavet en fejl under byggeriet da I ved, hvordan det bliver nogle gange at bygherrerne synes, det er overdimensioneret og at selvom det står at de skal bolte fast en bjælke med 4 bolte som skal spændes med et vist moment så kan de synes, det er nok med to bolte eller så spænder de med håndkraft til de synes, dette bør sidde
og tænker ikke på, at det kan være en grund til, hvorfor de skal spænde på en bestemt måde med det rigtige antal bolte så tror jeg meget, at det er nogen, der har ønsket at få lidt ekstra akkorddel på lønnen da det alligevel er så overdimensioneret
for regner man på konstruktioner, så har man mange sikkerhedsfaktorer så regner man på det og udførelsen er rigtig, så skal et tag i typisk dalerne eller nordlige Uppland, så skal man regne på 2,5kN/m2 og så kommer visse faktorer på det først µ som afhænger af taghældning og regner vi på mindre end 30 grader så bliver det 1,1 på en del og 1,6 ved kip så omtrent bliver det 1,3 og så lægger man op en sikkerhedsfaktor for at det kan blive mere, end man regner for og tager man det på et almindeligt tag som ligger mod en tagbjælke/hjertevæg til kip så bliver det omtrent således (med almindeligt tømmer og sig at man ikke kender kvaliteten så skal man regne på K12 (12MPa)
(nu viser jeg bare cirka)
2,5kN*1,3(afhængig af taghældning)*1,3(sikkerhedsfaktor) = 4,225kN/m2 i last
regel 12MPa klarer mindst 95% af tømmeret i klassen med en normalfordelingskurve så mange K12 kan endda klare over 20MPa så bare der har man en ganske så stor margen så tilføjes m og n faktoren (1,25 for træ og 1,2 for tag eller overetage og så tilføjes en faktor for tidsaspektet som for det tømmer og snelast er 0,75) -> (12*0,75)/(1,25*1,2)=6MPa som man skal bruge når man regner så sikkerhedsmarginerne som man SKAL regne med giver ((4,225/6)/(2,5/12))~ 3,4 i sikkerhedsfaktor så hvis man regner på det som konstruktør så holder det og holder tømmerkvaliteten (ikke de 2-5% som falder under den) og lasten er kun en uge eller så så klarer den tagbjælken en snelast på 8kN/m2 og det er omtrent 3m pakket sne eller sig 2m tø-sne (men er det tø-sne så glider det af, hvis man ikke har meget flade tage) eller som den nysne som er kommet her så bliver det ca 5-6m sne og den tykkelse har det ikke kommet
men hvis man regner på noget i stål, så har man mere kontrol og lægger på mindre sikkerhedsfaktorer men også der bliver det, at man dimensionerer i sidste ende for det dobbelte end man har i tabellerne og de er ganske så godt tiltagne fra begyndelsen
og kigger man på den hal, som taget er styrtet ned på så er det en sektion, der har givet sig, og det kan jeg forestille mig skyldes, at når de satte bjælkerne mellem buerne, så har de ikke fastgjort det på den rigtige måde, så når en giver sig, så vil de omkring følge med da de får for stor belastning da så om det er boltet eller svejset så er jeg overbevist om, at det er udført på en måde, der ikke var tiltænkt og giver den slip i den ene ende, så bryder den sig løs i den anden ende med, når taget kommer ind
men vist kan folk regne forkert men der er store marginer for både at give plads til lidt materialefejl og at der kan komme mere sne end man har regnet med (det man regner med skal kunne ske 1 gang / 50år og for at være sikker lægger man på en sikkerhedsfaktor på den på 1,3 så det bliver 30% mere end hvad der maksimalt bør ske 1 gang på 50 år derefter tilføjes sikkerhed for materiale og hvor i konstruktionen det er
oj blev lidt langt nu men tror, at visse som regner på ting ikke har gjort det rigtigt eller at visse bygger som de synes ser godt ud uden at regne på det og hvor de har regnet rigtigt så kræves det at udførelsen er forkert for det ikke skal holde :blushing:
og tænker ikke på, at det kan være en grund til, hvorfor de skal spænde på en bestemt måde med det rigtige antal bolte så tror jeg meget, at det er nogen, der har ønsket at få lidt ekstra akkorddel på lønnen da det alligevel er så overdimensioneret
for regner man på konstruktioner, så har man mange sikkerhedsfaktorer så regner man på det og udførelsen er rigtig, så skal et tag i typisk dalerne eller nordlige Uppland, så skal man regne på 2,5kN/m2 og så kommer visse faktorer på det først µ som afhænger af taghældning og regner vi på mindre end 30 grader så bliver det 1,1 på en del og 1,6 ved kip så omtrent bliver det 1,3 og så lægger man op en sikkerhedsfaktor for at det kan blive mere, end man regner for og tager man det på et almindeligt tag som ligger mod en tagbjælke/hjertevæg til kip så bliver det omtrent således (med almindeligt tømmer og sig at man ikke kender kvaliteten så skal man regne på K12 (12MPa)
(nu viser jeg bare cirka)
2,5kN*1,3(afhængig af taghældning)*1,3(sikkerhedsfaktor) = 4,225kN/m2 i last
regel 12MPa klarer mindst 95% af tømmeret i klassen med en normalfordelingskurve så mange K12 kan endda klare over 20MPa så bare der har man en ganske så stor margen så tilføjes m og n faktoren (1,25 for træ og 1,2 for tag eller overetage og så tilføjes en faktor for tidsaspektet som for det tømmer og snelast er 0,75) -> (12*0,75)/(1,25*1,2)=6MPa som man skal bruge når man regner så sikkerhedsmarginerne som man SKAL regne med giver ((4,225/6)/(2,5/12))~ 3,4 i sikkerhedsfaktor så hvis man regner på det som konstruktør så holder det og holder tømmerkvaliteten (ikke de 2-5% som falder under den) og lasten er kun en uge eller så så klarer den tagbjælken en snelast på 8kN/m2 og det er omtrent 3m pakket sne eller sig 2m tø-sne (men er det tø-sne så glider det af, hvis man ikke har meget flade tage) eller som den nysne som er kommet her så bliver det ca 5-6m sne og den tykkelse har det ikke kommet
men hvis man regner på noget i stål, så har man mere kontrol og lægger på mindre sikkerhedsfaktorer men også der bliver det, at man dimensionerer i sidste ende for det dobbelte end man har i tabellerne og de er ganske så godt tiltagne fra begyndelsen
og kigger man på den hal, som taget er styrtet ned på så er det en sektion, der har givet sig, og det kan jeg forestille mig skyldes, at når de satte bjælkerne mellem buerne, så har de ikke fastgjort det på den rigtige måde, så når en giver sig, så vil de omkring følge med da de får for stor belastning da så om det er boltet eller svejset så er jeg overbevist om, at det er udført på en måde, der ikke var tiltænkt og giver den slip i den ene ende, så bryder den sig løs i den anden ende med, når taget kommer ind
men vist kan folk regne forkert men der er store marginer for både at give plads til lidt materialefejl og at der kan komme mere sne end man har regnet med (det man regner med skal kunne ske 1 gang / 50år og for at være sikker lægger man på en sikkerhedsfaktor på den på 1,3 så det bliver 30% mere end hvad der maksimalt bør ske 1 gang på 50 år derefter tilføjes sikkerhed for materiale og hvor i konstruktionen det er
oj blev lidt langt nu men tror, at visse som regner på ting ikke har gjort det rigtigt eller at visse bygger som de synes ser godt ud uden at regne på det og hvor de har regnet rigtigt så kræves det at udførelsen er forkert for det ikke skal holde :blushing: