Jeg er i gang med at beregne stempeltryk i et hus og er stødt på et spørgsmål, som jeg har brug for hjælp til.

Forestil jer en tagstol, som er understøttet på en kantbjælke med en vis højde. Under denne bjælke står en bærende væg med syld, stående reglar og rem. Se billede nedenfor.

At beregne stempeltrykket, som tagstolen giver på overkanten af kantreglen, er ikke et problem.

Hvad jeg derimod spekulerer på, er, om man kan antage, at lasten spredes i en vis vinkel nedad gennem kantreglen og dermed giver mig mulighed for at beregne et bredere kontaktareal mod overkanten af remmen? Findes der nogen belæg for dette i Eurokoderne eller anden dokumentation?

Diagram over belastningsfordeling, som viser en vinkelspredning af lasten gennem en bjælke, markeret med farver for at illustrere belastningens vej.
 
Jeg arbejder ikke med træ men har lavet nogle lastnedräkningar. Hvorfor ville du ønske at regne på den måde? Er ikke knækfaldet på den stående regel dimensionerende?
 
Jeg vil naturligvis beregne på knækningen af vægreglen, men har mulighed for at køre med dobbelte eller tredobbelte reglar, så det er alligevel stempeltrykket, der bliver sværest at klare.
 
Man regner nogle gange med en spredning, der følger en ca 60 graders linje mod horisontalplanet.
Tror at dette er en ganske forsigtig metode.
 
Ok, men findes der noget i konstruktionsreglerne, der verificerer dette? Al sund fornuft siger, at en vis spredning sker, men jeg vil gerne have det forankret i en eller anden undersøgelse, håndbog eller regelværk.
 
Eurocode har to tilfælde:
Bæreværksdelen er helt understøttet - kun kontakttrykket ovenpå regelværket kontrolleres.
Bæreværksdelen ligger på leje - kontakttryk kontrolleres for lejet (den stående regel) og kontakttryk ovenpå bæreværksdelen.

Usikkert om væggen er så stiv, at du kan regne med, at kantreglen er helt understøttet. Har du virkelig problemer med at regne det hjem, hvis du lader kraften gå direkte ned i den stående træregel? Hvad har du for kontaktoverflader og kræfter?
 
Det er kontaktoverfladen i overkant hammerbånd (C24) som jeg har problemer med.

Der ligger dobbelte kantregler i Kerto og væggen er 95 mm tyk. Jeg har således en kontaktoverflade på 45x90 mm mellem kantregel og hammerbånd. Eftersom Eurocode tillader mig at øge kontaktlængden med maks 30 mm på hver side, bliver effektiv kontaktoverflade således (30+45+30)x(90+5) = 105x95 mm².

Øvrige beregningsforudsætninger:
(Nationale valg for Norge)
kmod=0,9
Gamma-m=1,25
fc90k=2,5 MPa
kc90=1,0 (Her er jeg usikker på om jeg kan bruge 1,5 i stedet?)

Dimensionerende stempeltryk bliver altså:
0,9x2,5x1,0x105x95/1,25 = 18 kN

Hvis jeg må regne med den højere værdi på kc90, bliver resultatet 27 kN, men eftersom jeg har en last fra tagstolen på ca 30 kN, er jeg ikke rigtig tilfreds...
 
Følger man normen direkte, ville jeg klart bruge kc90=1,0, medmindre jeg kan vise, at væggen er så stiv, at skråsøvl kan ses som helt understøttet. Desværre tilbyder Eurocode ingen mellemvej, men hvis man lavede en dybere analyse, er jeg overbevist om, at man kunne bruge en værdi nærmere 1,5 (lidt afhængigt af, hvad du har for plademateriale i væggen, krydsfiner=bedre end gips).
Ved ikke hvordan det ser ud i Norge, men kan du regne med sikkerhedsklasse 2 som i Sverige (Nogen risiko for alvorlige personskader)? I så fald kan du reducere lasten 0,91 og er næsten hjemme...
Ved heller ikke, hvad de siger i Norge om kmod, men er det snebelastning, det gælder, skal du nok reducere det lidt (0,8?).
Jeg er ikke sådan rigtigt hjemme i Eurocode endnu, men det er min tolkning.
 
I Norge klassificeres småhuse som sikkerhedsklasse 1, hvilket ifølge de norske tilpasninger tillader en reduktion af lasten med 0,9. Dette har jeg allerede gjort. I Norge betragtes snelast som en kortvarig last, hvilket giver kmod på 0,9.

Hvis jeg derimod antager, at vægreglen ikke findes der, går lasten via kantreglen (som holder!) til de vægregler (c/c 600) ved siden af. Da bliver lasten per vægregel halveret, og jeg kan desuden anvende kc90=1,5.
 
Det værste, der teoretisk kan ske, er, at du får brud i din vægregel, før kræfterne går ud til tilstødende regler. Klarer du dig uden den? I praksis betyder det måske højst, at det kommer til at knage lidt i stommen ved høj belastning. Du kunne lade 18kN gå ned i vægreglen og se, hvilken nedbøjning kantreglen får, hvis du dimensionerer, at resten af kraften tages op af tilstødende vægregler. Bøjer kantreglen så kun ned et par mm, kan det nok være ok?
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.