Som mange har nævnt. Der skal være skråstivere i alle retninger i hjørnerne. Det bliver naturligvis bedre, når asfaboard sættes udenpå og OSB+gips indenfor, men indtil da bliver det meget vaklende uden disse...
Billede fra mit garagebyggeri...
Hvad siger konstruktionsplanen så? Hvordan skal væggene sidestabiliseres? Med plader? Hvor tæt med skruer?
Har tegningen over spær konstruktionen indtegnede krydsstag mellem spærene eller skal taget stabiliseres kun med ru planker?
Aabiz sagde:
Hej, jeg er midt i at bygge en dobbeltgarage, da jeg skulle op og lægge ru planker, bemærkede jeg, at hele baromet vippede. Er dette normalt?
Selv nu, når alle ru planker er på, vipper det lidt, vil dette løse sig med facaden eller når der kommer lidt mere vægt på grund af tagsten?
Jeg bliver lidt bekymret for, at jeg har misset noget, som jeg burde have sat på haha, jeg vedlægger nogle billeder, så I kan se, hvordan baromet er bygget op.
I øvrigt så tænker jeg, at ru plankerne ikke nødvendigvis behøver at gå hele vejen op til kip, den lille sprække på ca. 5-7cm, jeg har nu, kan man vel dække over med et tagpap, så sætter jeg jo kipbræddeholder, kipbrædde og kipisolering over der, så det føles unødvendigt at bruge tid på at få det perfekt der, hvad synes I?
Edit: antager at sokkelisoleringen, som er ca. 1 cm skumgummi, kan gøre det hele lidt mere ustabilt?
At skråafstive med jernbånd bliver sjældent godt. De slækkes om sommeren, når det er varmt.
Hvad der mangler er:
-Vindplader på væggene. Vindduk er et fanskap, der kun er godt til at pakke producenten ind i, når man har slået ham ihjel og skal af med liget.
-Skråstivere på væggene, især bagvæggen
-Skråstivere i mellemtaget
-Stivere, der forhindrer spærene i at vælte.
Der er ingen behov for konstruktions tegninger. Det handler om almindelig sund fornuft.
Præcis, og det fungerer.
Du behøver ikke have en regel under hver spær.
Generalsamlingen der tales om er i spærernes underramme.
Det jeg undrede mig over, var hvad du mener med "også"?
Hvad mener du med fungerer? Det lyder som om du bare synes og gætter.
Og jeg har ikke talt om at have en regel under hver spær, det var stolper, jeg talte om. Selvfølgelig er det bedre at have en stolpe under hver spær, det gør tømrere når de bygger, sandsynligvis af en grund.
"Generalsamlingen" i underrammen er absolut intet problem, der er kun trækkræfter i den. Og der blev ikke nævnt noget om underrammer i teksten om generalsamling, kun "overliggere".
Men rent spontant så føles det som om nogle overdriver en smule. Det vil ikke "kollapsa," meget få bygninger i dette land gør det.
Det bliver selvfølgelig bedre med skråstænger eller hulbånd, men når det først er færdigbygget med paneler på, vil det nok hverken svaje eller kollapse.
Fast rent spontant så føles det som om nogle overdriver en smule. Det vil ikke "falde sammen," meget få bygninger i dette land gør det.
Selvfølgelig bliver det bedre med skråstivere eller hulbånd, men når det først er færdigbygget med panel, vil det næppe svaje eller falde sammen.
Nja, nu sidder der ingen panel på TS byggeri endnu. Når det først sidder der, handler det vel mest om når efterårsstormene kommer, så er det ikke så dumt at have stabiliteten.
Jo garage er en bygningstype, der er lidt følsom. På grund af den store åbning på indkørselssiden, hvor der i princippet ikke er nogen stabiliserende væg, bliver en garagebygning ret følsom.
Naboen til en slægtning lavede om på sin garage, forlængede den med en depotdel, samtidig med at han skiftede taget, alle tagstenene blev flyttet fra den ene side af taget til den anden. Han forlængede ved at rive den bageste gavl ned og bygge ud der. En blæsende nat bukkede hele bygningen som et korthus.
Han havde tidligere en sortbygget depotdel som en tilbygning mod den bageste gavl. Han fik påbud om at rive den ned, hvilket han gjorde. Dagen efter inspektionen fra byggetilladelseskontoret begyndte han at genopbygge depotdelen igen, men nu som en ren forlængelse af garagen, med dårlige konsekvenser....
Jeg hørte også for nogle år siden om en dobbeltgarage, der i princippet blæste væk, da garageportene var åbne. Den var desuden bygget af en håndværker, der var kendt fra tv, "fuskbyggarna". Også her var det primært et spørgsmål om ustabilitet.
Det jeg undrede var, hvad du mener med "også"?
Hvadå funker? Føles som om du kun har en mening og gætter.
Og jeg har ikke talt om at have en regel under hver spærs, det var stolper, jeg talte om. Selvfølgelig er det bedre at have en stolpe under hver spærs, sådan gør tømrere, når de bygger, sandsynligvis af en grund.
"Generalskarven" i underrammen er absolut intet problem, det er kun trækkrafter i den. Og det blev ikke nævnt noget om underrammerne i teksten om generalskarv, kun "overliggere".
Tænker du svare på, hvad du mener med "også"?
Altså, hvad det er ud over afvekslingen som bærer spær. Jeg ser intet andet end afvekslingen, som bærer dem..
Lægger ind et billede, som viser hvordan man normalt gør med placeringen af stående stolper under spærene.
Fast nu er det jo et rigtigt hammarband i netop ts garage. Har man det så tror jeg ikke det er af nogen større vigt, om der ikke er stolper præcis under hver tagspær. Vægten fordeles jo ud alligevel.
I billedet ovenfor er der jo intet sådan overhovedet........
Tænker du at svare på hvad du mener med ”ogsaa”?
Altså hvad det er udover afvekslingen som bærer tagspærene. Jeg ser ikke noget andet end afvekslingen som bærer dem..
Lægger ind et billede som viser hvordan man normalt gør med placeringen af stående regler under tagspærene.
Nja, hammerbånd er bedre og løser placering af vinduer og døre. Men der er sikkert andre teorier.
Ts garage har hammerbånd.
En ting jeg reagerer på, er at spærhovedet kun ligger på 45mm bærende anlægsflade i hver ende. Spontant føles det som om der kan blive et meget stort tryk på et lille område, især ved snelast, men ellers også.
På min garage har jeg en stolpe lige under hver spærhoved. Med 120 cc på spærhovedet ender et spærhoved på hver anden stolpe. Jeg ved ikke, om det er nødvendigt, men det bliver robust med en betydeligt større bærende anlægsflade.
Der sidder en indfældet bærende bjælke på 170mm på ydersiden af remmen. Det var kommen, der anbefalede dette netop på grund af, at spærhovedet ikke kom præcis på vægstolperne.
Men rent spontant så virker det som om nogen overdriver en smule. Det vil ikke "kollapse" meget få bygninger i dette land gør det.
Selvfølgelig bliver det bedre med skråstivere eller båndjern, men når det først er færdigbygget med panel på, så vil det næppe hverken vakle eller kollapse.
Nå, en idrætshal i mit amt kollapsede helt pludselig en vinterdag, fordi bygherren ignorerede stivere, der skulle forhindre fagspærene i at vippe, og i stedet stolede på, at tagpladen ville holde dem sammen. Ren held at ingen var der på det tidspunkt, mange kunne være døde. Stor hal blev til brænde.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
FredrikR sagde:
