Som sagt, endnu engang, amatørernes juleaften, visse fornægter sig aldrig 😀.E egge80 sagde:
Problemet er, at den sunde fornuft varierer kraftigt fra person til person.H heimlaga sagde:
For et 3 meter langt stålbånd er forskellen i længde 1,8 mm mellem - 25 og +25 grader. Desuden udvider også træ sig, når det bliver varmt. Længdeudvidelseskoefficienten er omtrent halvt så stor som for stål, så båndets effektive udvidelse bliver max 1 mm. Næppe noget der gør, at de "slakner".H heimlaga sagde:
Medlem
· Stockholm
· 4 490 indlæg
Vi kan forestille os et lille garagebyggeri her.
Solid grund, måske en støbt plade.
1 lag Leca for at få træet væk fra fugten, mur den på hovedet så oversiden bliver glat.
Syllpapp eller tilsvarende.
Syll=liggende 45x145.
Vægstolper 45x145 alternativt 45x95 med liggende 45x45 cc 60, alt afhænger af
Liggende indfældet bærelinje 45x145, hvis man lægger spærret direkte på denne bliver anlægsfladen 45x45 spær/bærelinje, og bærelinjen ligger igen på en flade af 45x45 i vægstolpen, derfor fint med en rem ovenpå.
Rem=45x145 som ligger oven på vægstolperne og den eventuelle bærelinje.
Skråstivere=45x145 som går fra overkant hjørne skråt nedad til næste vægstolpe for at stabilisere bygningen under byggetiden og hele garagens levetid, 2 stivere pr. hjørne.
Er der nogen, der vil være enig med mig i disse benævnelser og meninger?
Men jeg er mekaniker, så hvad ved jeg ;-)
/Workingclasshero
Solid grund, måske en støbt plade.
1 lag Leca for at få træet væk fra fugten, mur den på hovedet så oversiden bliver glat.
Syllpapp eller tilsvarende.
Syll=liggende 45x145.
Vægstolper 45x145 alternativt 45x95 med liggende 45x45 cc 60, alt afhænger af
Liggende indfældet bærelinje 45x145, hvis man lægger spærret direkte på denne bliver anlægsfladen 45x45 spær/bærelinje, og bærelinjen ligger igen på en flade af 45x45 i vægstolpen, derfor fint med en rem ovenpå.
Rem=45x145 som ligger oven på vægstolperne og den eventuelle bærelinje.
Skråstivere=45x145 som går fra overkant hjørne skråt nedad til næste vægstolpe for at stabilisere bygningen under byggetiden og hele garagens levetid, 2 stivere pr. hjørne.
Er der nogen, der vil være enig med mig i disse benævnelser og meninger?
Men jeg er mekaniker, så hvad ved jeg ;-)
/Workingclasshero
Undrer, hvad der bærer personlast og øvrige laster på en veranda. Det kan jo ikke være terrassebrædderne, for de tager jo kun sidetryk. Det forstår man jo, eftersom terrassebrættet er meget stærkere på bredden. Det er jo kun 28mm tykt, men hele 120mm bredt.Nissens sagde:
Så forsøger du at fortælle, hvordan man bygger, når du ikke engang ved, hvad reglers funktion er.
Så du tror, at lasten på terrassebrædder er sammenlignelig med lasten fra en spær.A AG A sagde:
Det går jo ikke at tage dig alvorligt.
Et gæt i tidligere mess i tråden var jo, at den ene side af spæret lastes med ca 5,5 kN med fuld snelast.
Tror du, at lasten på terrassebrædderne er engang i nærheden af den lasten?
Hvad tror du, der sker med terrassebrædderne, hvis du belaster dem med 5.5kN?
Netop, herr bygningsingeniør. Dig ville jeg bestemt aldrig ansætte for at beregne laster på en konstruktion. Almindelige amatører forstår jo mere end dig om dette.
Det handler om princippet. Du er jo dummere, end man kunne forestille sig. Belastningen er jo helt uinteressant i det principielle spørgsmål.
Men beregn i stedet, hvor meget en 45x145mm regel på fladkant, med oplag på cc60cm kan holde til.
Nu er jeg dog træt af at forklare ting til nogen, der ikke har evnen til at forstå simpel fysik.
Og..useless sagde:
Hvad pokker har understøttelsen med sagen at gøre. Du fatter altså ikke min ironi, men tror altså alvorligt, at TRALLBRÆDDER ikke har en bærende funktion...
Man bliver jo mørkeræd over, hvor frygteligt lav intelligensen er hos nogle mennesker.
Dine personangreb siger mere om dig end hvad du begriber.A AG A sagde:
Belastningen er jo det som er det vigtigste. TS konstruktion har en indfældet bærende bjælke (stående toplægte) eftersom de liggende toplægter ikke kan bære spær. Jeg havde foretrukket at sætte de stående vægstolper under spærene og de liggende toplægter i stedet.
Så bliver du ved med at skændes om de liggende toplægter og du tror at de kan bære spær, det er meget uvidende af nogen som kalder sig bygningsingeniør.
Senest redigeret:
At have et liggende rem har fordelen, at kontakttrykket mellem spær og rem bliver lavere. For så stort et spænd som denne garage har, tror jeg det er nødvendigt.
At have et stående rem har fordelen, at det bedre bærer de spær, der ikke har en stående vægregel direkte under sig, hvis de er forskudt mod spærene (hvorfor man nu skulle bygge så tåbeligt) samt er bedre, hvis man direkte ved byggeriet eller senere vil have døre eller vinduer, hvor der *burde* være en stående regel.
Dvs: hvis man ikke helt ved, hvordan man vil ændre sin garage senere, så sætter den kloge *både* et stående og liggende rem ind. Til en meget rimelig ekstra omkostning.
Slut meddelelse.
At have et stående rem har fordelen, at det bedre bærer de spær, der ikke har en stående vægregel direkte under sig, hvis de er forskudt mod spærene (hvorfor man nu skulle bygge så tåbeligt) samt er bedre, hvis man direkte ved byggeriet eller senere vil have døre eller vinduer, hvor der *burde* være en stående regel.
Dvs: hvis man ikke helt ved, hvordan man vil ændre sin garage senere, så sætter den kloge *både* et stående og liggende rem ind. Til en meget rimelig ekstra omkostning.
Slut meddelelse.
Der findes jo ikke noget, der hedder "stående hammarband". Hammarbandets opgave er, som sagt flere gange tidligere, at stabilisere væggen. Derfor skal det monteres liggende.D Martin72 sagde:
Reglen på højkant er en bærende bjælke, der holder oppe tagstolarna, intet hammarband.
Skal og skal, afhænger jo selvfølgelig af tværsnittet. Er tværsnittet rektangulært skal det lægges for at øge vridstivheden på vægsektionen.
Mærkelig diskussion om hammarbandet må jeg sige. Nogle gange undrer jeg mig over, om der sidder folk her, som virkelig bygger noget, eller bare finder på.
I 'almindelige' villabyggerier har man liggende hammarband, og stående reglar under er på c/c 60. På hver anden regel havner da tagstolene på c/c 120.
På et enklere byggeri, hvor væggrammer står længere fra hinanden, sætter man med fordel en stående regel indfældet under hammarbandet, som da giver en utroligt stærk kombination.
Dette kan man selvfølgelig også gøre, når væggrammerne står på c/c 60, men det er overkurs.
Selv sætter jeg altid en stående 145-regel udenpå væggrammerne og bruger et hammarband, som er 2 tommer bredere og dækker dermed den regel. Den stående regel fungerer så som fæste for panelet.
I 'almindelige' villabyggerier har man liggende hammarband, og stående reglar under er på c/c 60. På hver anden regel havner da tagstolene på c/c 120.
På et enklere byggeri, hvor væggrammer står længere fra hinanden, sætter man med fordel en stående regel indfældet under hammarbandet, som da giver en utroligt stærk kombination.
Dette kan man selvfølgelig også gøre, når væggrammerne står på c/c 60, men det er overkurs.
Selv sætter jeg altid en stående 145-regel udenpå væggrammerne og bruger et hammarband, som er 2 tommer bredere og dækker dermed den regel. Den stående regel fungerer så som fæste for panelet.