useless useless sagde:
Nej.
God argumentation der. Rakte intelligensen ikke længere?
Fortæl ellers om, hvad der er hammerbandets opgave, samt en kilde på dine påstande.
 
  • Synes
Nissens
  • Laddar…
Nissens
J Jocke Best sagde:
Tror att vår vän som vanligt är noga med att tex kp inte är det samma som kP, som är kilopascal. Samtidigt vet han inte att det ska vara mellanslag mellan siffrorna och enheten 😃
Som vanligt raljerar vår vän, du kan ju reda ut begreppen för alla ovetande.
 
Nissens
A AG A sagde:
Jeg henviser til Wikipedia.
Det er bare sådan, at du tager fejl. En bærende bjælke er et meget bredere begreb. Remmen er den/de horisontalt liggende bjælkerne på bygningens langsider. Remmens opgave er at optage tagstolens kræfter og fordele dem ud på vægstolperne. Hvis en eksempelvis liggende 45×145 ikke anses at holde, gør man remmen kraftigere. For eksempel ved at supplere med en "bærende bjælke" på højkant. Den liggende regel og "bærende bjælke" udgør nu tilsammen bygningens rem.
Der konstrueres normalt ikke rem for kræfter i sideled. Tagspær/tagstol optager de kræfter.
Du har altså ikke styr på det. Kan oplyse dig om, at en regel er stivere i den ene led, og remmen er stivest i sideled, fordi den ligger ned. Tagstolene plejer at have 1200mm cc, og remmene afstiver væggene i sideled derimellem.
Du viser gang på gang, at du ikke har nogen styr på det. Du kan helt umuligt være nogen bygningsingeniør. Enhver amatør, der nogensinde har opført en bygning, ved mere end dig om dette.
 
FredrikR FredrikR sagde:
Stod det noget om stolper der, hvor kunskapen blev indhentet?
Det nærliggende stolpeskud måske?
 
  • Haha
FredrikR
  • Laddar…
J Jocke Best sagde:
Tror att vores ven som vanligt er omhyggelig med at fx kp ikke er det samme som kP, som er kilopascal. Samtidig ved han ikke at der skal være mellemrum mellem tallene og enheden 😃
Nej, kP er ikke kilopascal. Kilopascal betegnes kPa. Jeg kender ikke til nogen SI-enhed som betegnes med store P, og eftersom store P er et præfix (som betyder 10^15) ville det være usandsynligt at nogen enhed også skulle betegnes med store P.
 
  • Synes
Violina og 1 anden
  • Laddar…
J
H hhallen sagde:
Nej, kP er ikke kilopascal. Kilopascal betegnes kPa. Jeg kender ikke til nogen SI-enhed der betegnes med store P, og eftersom store P er et præfiks (som betyder 10^15) ville det være usandsynligt at nogen enhed også skulle betegnes med store P.
Yes, helt rigtigt, jeg forsøgte bare at give mig på et gæt på hvorfor Daniel109 svarede som han gjorde. Boyle's lov bliver alligevel svært at bruge her i det spredte garage hvis jeg husker min Ekbom rigtigt.
 
Nissens Nissens sagde:
Ok, 1kP = 9,8kN

Det giver så 60kP x 9,8 = 588kN per cm2

4,5x4,5 = 20,3 cm2

20,3x 588= 11 936 kN

Det lyder virkelig som meget store tal.

Føles ikke rimeligt.
Både du og Daniel har overset, at 1 kp = 9,81 N (altså ikke 9,81 kN)
Nu bliver dine tal rimelige og rigtige!
 
D Daniel 109 sagde:
Det forekommer jo, at strukturer kollapser, før der er kommet noget plademateriale eller facade på.

Jeg ved ikke om det mangler helt her, men helt klart utilstrækkeligt.
[media]
De river det jo bevidst med gravemaskine, der trykker fra højre.
 
Ups, den fejl missede jeg. 😳
 
  • Synes
Workingclasshero og 1 anden
  • Laddar…
I hvert fald imponeret over, at TS bygger garage selv uden erfaring med tømrerarbejde. Sejt.
 
  • Synes
FredrikR og 2 andre
  • Laddar…
Nissens
Fario Fario sagde:
I hvert fald imponeret over, at TS bygger garage selv uden erfaring med tømrerarbejde. Sejt.
Ja, jeg har taget den rejse også. Min erfaring er, at det tog lige så lang tid at finde ud af, hvordan alting skulle gøres bedst, som at udføre det. Den største udfordring var arbejdet indvendigt med vinterklargøringen.
Men det er en god skole. 😊
 
  • Synes
Workingclasshero og 1 anden
  • Laddar…
J
Nissens Nissens sagde:
Ja, jeg har også taget den rejse. Min erfaring er, at det tog lige så lang tid at finde ud af, hvordan alting skulle gøres bedst, som at gennemføre det. Den største udfordring var arbejdet indvendigt med vinterisoleringen.
Men det er en god skole. 😊
Samme her men med carport 👍
 
  • Synes
Fario
  • Laddar…
Nissens Nissens sagde:
Du har altså ikke tjek på det. Kan oplyse dig om, at en lægte er stivere i den ene retning, og remmen er stivest i sideplan, eftersom den ligger ned. Spær plejer at have 1200mm cc, og remmene afstiver væggene i sideplan imellem disse.
Du viser gang på gang, at du ikke har nogen tjek. Du kan umuligt være nogen bygningsingeniør. Hver eneste amatør, der nogensinde har opført en bygning, ved mere end dig om dette.
Hvilken cc har man normalt set mellem vægstolperne. Remmen understøttes som bekendt af vægstolperne. Når man dimensionerer, har man brug for at vide lasten og dens udbredelse. Er det en jævnt fordelt last eller en punktlast?
Derudover skal man kende spændvidden, altså hvor langt det er mellem bærende punkter under remmen.
Hvor dum du end måtte være, så troede jeg, at du vidste, hvor remmen sidder. Men eftersom du åbenbart tror, at remmen ligger over spærene, er det ikke mærkeligt, at du ikke tror, at remmen understøtter spærene.
 
  • Vred
Workingclasshero
  • Laddar…
Nissens
A AG A sagde:
Hvilket cc har man normalt set mellem vægprofilerne. Hammarbandet bæres som bekendt op af vægprofilerne. Når man dimensionerer, skal man kende lasten og dens udbredelse. Er det en jævnt fordelte last eller en punktlast.
Så skal man kende spændvidden, altså hvor langt det er mellem bærende punkter under hammarbandet.
Hvor dum du end måtte være, troede jeg, at du vidste, hvor hammarbandet sidder. Men eftersom du tilsyneladende tror, at hammarbandet ligger ovenfor tagspærene, er det ikke mærkeligt, at du ikke tror, at hammarbandet bærer op tagspærene.
Sicket vrøvl. Ingen tror vel, at hammarbandet ligger ovenpå tagspærene. Ubegribeligt hvordan du nåede frem til det.

Men selv alle amatører ved, at en regel er stivere i den led, den er bredest. Hammarbandene er stivest i horisontalplanet, fordi de ligger ned. Det er derfor, TS har en indfældet bærende bjælke i sin konstruktion. Uden den ville de liggende hammarbandene bukke betydeligt. Når jeg bygger ramme, foretrækker jeg at sætte de stående vægprofiler under tagspærene, så behøver jeg ikke at indfælde nogen bærende bjælke, bortset fra over døre og vinduer.

Hammarbandene er med til at stive ydervæggen op, så den ikke bukker mellem tagspærene, og så holder den vægprofilerne på plads selvfølgelig.

Vi kommer nok ikke længere med den diskussion, jeg har styr på denne konstruktion, men du synes at have et helt eget billede.

Ha' en go weekend! 😊
 
  • Synes
Workingclasshero
  • Laddar…
N
Har skumlæst igennem tråden. Men min første tanke på første indlæg og første billede fra TS er at der mangler STRÆBER !
 
  • Synes
Workingclasshero
  • Laddar…
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.