Stålbjælke 9m spændvidde?

[bossespecial]

Ja præcis, det var tænkt at stolperne skal stå indenfor. En grund til at have de andre længst ude i hjørnerne er vel for at få en tynd "mødepunkt" til den anden glassektion på den ene sidevæg. En anden er måske, at glassektionen bør have stolper og bærelinjen ovenover som støtte? Men der er måske egentlig ingen rimelig grund?

Det er min konstruktør, der er ved at regne på det her, men har hoppet lidt frem og tilbage, så jeg ville gerne få nogle andre meninger/idéer fra alle de kloge her.

Er det vigtigt, at mødet mellem glassene i hjørnet er smalt, kan du lægge en bjælke over den korte sektion og bruge denne som en "aflastningsbjælke" for at nå søjlen ude i hjørnet. Da lasteeffekterne på denne bjælke er små, kan det måske endda være nok med konstruktionsvirke. Derefter lægger du de tre øvrige søjler i samme linje og hovedbjælken ovenpå disse.

 

[justusandersson]

Det kan blive en pænere løsning, hvis hjørnestolperne også er trukket en smule tilbage fra facaden. Indefra bliver selve hjørnet skjult mindre. Udefra oplever man, at altanen svæver. Ved en så fremtrædende udbygning er designet, ikke mindst detaljerne, meget vigtig. Forskellen mellem elegance og kluntethed kan være lille fra et teknisk synspunkt, men stor fra et visuelt.

 

[attefall]

Hej igen,

Har nu fået konstruktionsplaner leveret. Det blev en HEB240, der hviler på to HEA120 stolper i hjørnerne.
Hvad tror I om denne konstruktion? Jeg overvejer, om man kunne komme ned lidt i tykkelse (og få 240 i loftshøjde), hvis man også vælger stål til bjælkerne. Hvad kunne svare til 56x225, IPE120?

 

[bossespecial]

Jeg ser, at der ikke blev nogle indtrukne stålsøjler? Det er meget store dimensioner og lange spændvidder i alle retninger. Spontant er følelsen, at denne løsning ikke er helt i orden. Svajende bjælkelag og risiko for klemmede glaselementer. Jeg undrer mig desuden over, hvordan tilbygningen stabiliseres, et spørgsmål du bør tage op med konstruktøren. Der mangler desuden en armeringstegning, særligt vigtigt da søjlerne står så langt ude i hjørnerne. Hvordan går tagfaldet? Med den nuværende tagopbygning ville det være passende at skifte ud til stålbjælker, måske endda skifte det meste ud til uorganisk materiale. Som det er nu, bygges der træ ind i en meget fugttæt konstruktion.

 

[attefall]

Jeg ser, at der ikke blev nogle indtrukne stålstolper? Det er meget store dimensioner og lange spændvidder i alle retninger.
Spontant er følelsen, at denne løsning ikke er helt i orden. Svajende bjælkelag og risiko for knirkende glaspartier. Jeg undrer mig desuden over, hvordan udbygningen stabiliseres, et spørgsmål du bør tage op med konstruktøren. Der mangler desuden armeringstegning, især vigtigt da stolperne står så langt ude i hjørnerne. Hvordan går tagfaldet?
Med den nuværende tagopbygning ville det være passende at skifte til stålbjælker, måske også skifte det meste til uorganisk materiale. Som det er nu bygges der træ ind i en meget fugttæt konstruktion.

Nej, det blev det ikke... Gik fra at have to stolper med bærende linje i stål, til at det ikke er muligt at have den spændvidde, til to ekstra indtrukne stolper med bærende linje i stål, til at det ikke går at have indtrukne stolper og nu tilbage til dette.
Flere af dine spørgsmål er noget jeg også overvejer, men jeg er tvivlende over for, om min konstruktør kan svare på. Mildt sagt har samarbejdet med konstruktøren ikke rigtig fungeret, og jeg overvejer nu, hvordan jeg skal komme videre med dette.

 

[attefall]

Her var det forresten lidt flere detaljer om forankring af pelare iaf.

 

[attefall]

Jeg vil forsøge at inddrage en anden konstruktør, men er der nogen, der har lyst til at brainstorme lidt om, hvad man kunne tænke sig at erstatte 56x225 bjælkerne med? IPE120 ?

 

[bossespecial]

Nej, det blev jo ikke det... Gik fra at have to søjler med en bærelinje i stål, til at det ikke går at have den spændvidde, til to ekstra indrykkede søjler med bærelinje i stål, til at det ikke går at have indrykkede søjler og nu tilbage til det her. Flere af dine spørgsmål er noget jeg også overvejer, men tøvende over for at min konstruktør kan svare på. Mildt sagt har samarbejdet med konstruktøren ikke helt fungeret, og jeg overvejer nu hvordan jeg skal gå videre med det her.

Det var ærgerligt at høre. Jeg forstår, at det vækker overvejelser, vores input antager jeg også bidrager til spørgsmålstegn antager jeg Er det en fast pris I har aftalt, i så fald måske dette også bidrager til at samarbejdet er lidt knirkende? Hvad har I aftalt om vedrørende omfang? Der er meget at ønske af tegningsgrundlaget, meget ser næsten indsat ud i pdf’en. Lidt småfejl, for eksempel så er der forskellige dimensioner på bjælken i husgavlen på forskellige tegninger, diffspærre i væg men ikke i tag, tagfald mangler. Trækker du bjælken indenfor glaspartierne, bliver du af med den enorme kuldebro som det er i dag, hvilket også er en fugtrisiko, da der er en risiko for kondens. Stabiliteten skal han kunne forklare på en eller anden måde, ellers opfylder han ikke EKS. Hvordan man skal gå videre afhænger af, hvad der er aftalt. Uanset hvad der er aftalt, synes jeg nok, at produktet i det mindste skal opfylde normen. Har du fået nogen konstruktionsdokumentation?

 

[richardtenggren]

Du kan sammenligne bøjningsinertimomenter mellem de forskellige bjælker, vær opmærksom på at e-modulerne adskiller sig markant for de forskellige materialer.

 

[attefall]

Det var trist at høre. Jeg forstår, at det vækker overvejelser, vores input antager jeg også bidrager til spørgsmålstegn antager jeg
Er det en fast pris, I har aftalt, i så fald måske dette også bidrager til, at samarbejdet er lidt knirkende? Hvad har I aftalt om vedrørende omfang? Der er meget at ønske i tegningsgrundlaget, meget ser næsten indsæt ind i pdf'en. Lidt småfejl, for eksempel er der forskellige dimensioner på bjælken i husgavlen på forskellige tegninger, diffspærre i væg men ikke i tag, tagfald mangler. Trækker du bjælken indenfor glaspartierne, så bliver du af med den enorme kuldebro, som er der i dag, hvilket også er en fugtrisiko, da der er en risiko for kondens. Stabiliteten skal han kunne forklare på en eller anden måde, ellers opfylder han ikke EKS.
Hvordan man skal gå videre, afhænger af, hvad der er aftalt. Uanset hvad der er aftalt, synes jeg nok, at produktet i hvert fald skal opfylde normen. Har du fået nogen konstruktionsdokumentation?

Det er en fastprisaftale, så jo det har nok absolut med sagen at gøre. Jeg havde vel min bekymring før, men troede i hvert fald at en form for dialog ville fungere. Desuden var det meningen, at konstruktøren skulle kunne komme ind allerede i planlægningsfasen og ikke efter arkitekttegningerne er lavet. Skal tjekke aftalen mere nøje, men den synes mest at gå ud på, at der skal være et OK fra kommunen og revisioner for at opnå det.
Skal tage dine synspunkter i betragtning og anmode om denne information. Konstruktionsdokumentationen skal blive klar i næste uge, er det sagt.

 

[attefall]

Du kan sammenligne bøjningsinertimoment mellem de forskellige bjælker, vær opmærksom på at e-modulerne skiller sig markant for de forskellige materialer.

Ok, skal forsøge at sætte mig ind i det lidt. Har egentlig let ved matematik, men det var længe siden man "studerede". En eksempel-ligning ville jo være fantastisk, så kan jeg så pille lidt rundt i de forskellige variabler

 

[richardtenggren]

Ok, skal forsøge at sætte mig ind i det lidt. Har egentligt let ved matematik, men det var længe siden man "studerede". En eksempelligning ville jo være fantastisk, så kan jeg så rode lidt med de forskellige variable

Jeg tror, jeg har hjulpet nogen her tidligere med et lignende tilfælde, skal kigge, om jeg kan finde et tidligere indlæg. @bossespecial har jeg en erindring om har lavet lignende eksempler her også

 

[justusandersson]

Limtræ 56x225 svarer i stivhed til IPE 120 og HEA 100.

Jeg synes ikke, at konstruktionen er OK af bl.a. følgende grunde: 1) Selv en HEB bjælke giver for stor gennemhæng i dette tilfælde (ca. 30 mm), hvilket er for meget i forbindelse med skydedøre. 2) Stålbjælke og -søjle i facaden giver unødvendige problemer med kuldebroer og bevægelser i materialet. 3) Konstruktionen af altangulvet med underlagspap som tætningslag, mangel på fald, reglar 45x45 mm på tværs af hvad der burde være gulvets hældning samt manglen på diff-spær (som findes i væggene). Dette er ikke en professionel indsats.

Planmålene giver for store spændvidder med konventionelle løsninger. Det er en udfordring at få et altangulv af denne størrelse tæt over tid. Uorganiske materialer i vægge og bjælkelag tror jeg er en mere sikker løsning.

 

[attefall]

Limträ 56x225 motsvaras ur styvhetssynpunkt av IPE 120 och HEA 100.

Jag tycker inte att konstruktionen är OK av bl.a. följande skäl: 1) Även en HEB balk ger för stor nedböjning i det här fallet (ca 30 mm) vilket är för mycket i samband med skjutfönster. 2) Stålbalk och -pelare i fasad ger onödiga problem med köldbryggor och rörelser i materialet. 3) Konstruktionen av balkongbjälklaget med underlagspapp som tätskikt, avsaknad av fal, reglar 45x45 mm tvärs vad som borde vara golvets lutning samt avsaknad av diff spärr (som finns i väggarna). Det här är inte en professionell insats.

Planmåtten ger för stora spännvidder med konventionella lösningar. Det är en utmaning att få ett balkonggolv i den här storleken tätt över tiden. Oorganiska material i väggar och bjälklag tror jag är en säkrare lösning.

Limträ 56x225 motsvaras ur styvhetssynpunkt av IPE 120 och HEA 100.

Jag tycker inte att konstruktionen är OK av bl.a. följande skäl: 1) Även en HEB balk ger för stor nedböjning i det här fallet (ca 30 mm) vilket är för mycket i samband med skjutfönster. 2) Stålbalk och -pelare i fasad ger onödiga problem med köldbryggor och rörelser i materialet. 3) Konstruktionen av balkongbjälklaget med underlagspapp som tätskikt, avsaknad av fal, reglar 45x45 mm tvärs vad som borde vara golvets lutning samt avsaknad av diff spärr (som finns i väggarna). Det här är inte en professionell insats.

Planmåtten ger för stora spännvidder med konventionella lösningar. Det är en utmaning att få ett balkonggolv i den här storleken tätt över tiden. Oorganiska material i väggar och bjälklag tror jag är en säkrare lösning.

Tack för alla mycket bra anmärkningar. Jag tar med mig det.
Är ju många punkter att ändra och jag förstår att det blir svårt att konkretisera allt, men jag är nyfiken, har du nåt exempel på hur vägg- och takkonstruktioner helt utan organiska material brukar se ut? Vad har man t.ex. istället underlagsspont ?

 

[justusandersson]

Uorganiske vægkonstruktioner er f.eks. murede med leca (isoblock) eller hulsten. Der findes tysk hulsten, som er suverænt. Altangulvet kan passende være en betonkonstruktion af en eller anden form. Letklinkerbeton eller letbeton. Bygger du et trægulv, bør underlagssponten være ventileret på undersiden. Passer desuden dårligt sammen med dårlig hældning.