Skal spikre op stående skibspanel i skråloftet. Fra støttebenvæg til kippen er det 1800 til 2600 mm. Min første tanke var at købe længder, så jeg ikke skulle behøve sammensætte noget. Mit spørgsmål er, om det er nødvendigt at sammensætte for at minimere eventuelle bevægelser i panelen. Ville mindske risikoen for det, hvis man ikke bruger hele længder i hele loftet. Bliver panel i hele husets længde, 17m.
hmm. hvis det som jeg mistænker er skorstenstock, så bør den pudses (helt op og gennem taget), inden du indklæder den for meget, hvis du i fremtiden tænker at fyre i en eller anden kamin/åben pejs eller brændeovn. Det plejer at være et krav ved brandinspektion, før du må fyre i murede stokke, og pudsningen er så til for at tætne i eventuelle sprækker i murningen, så flammer og varme røggasser ikke skal kunne nå ydersiden og evt. antænde materialet.
det er nu, du skal tage fat i sådanne arbejder - senere bliver det dyrere og mere besværligt...
det er nu, du skal tage fat i sådanne arbejder - senere bliver det dyrere og mere besværligt...
Jovist, men gør inspektionen og få papiret før du bygger igen, mit tip...
Det er vel et fremragende tidspunkt at faktisk gennemføre en brandsikringskontrol og få papir på det, så du ved, om du behøver at pudse muren eller ej, og måske også få lidt råd om, hvordan murens gennemføring mellem etagerne (og eventuelt tag) skal udføres, så du ikke får problemer med det senere, når det skal tages i 'skarp drift' efter en yderligere brandsikringskontrol.
Grunden til, at jeg nævner gennemføringer, er, at stocken ser ret smal ud og dermed har ret lidt varmemasse, hvilket gør, at den kan blive ordentligt varm, hvis man fyrer meget og længe i den, og kan nå temperaturer, der kan betragtes som en risiko for materialer, der støder op til den, hvis det ikke er taget hensyn til materialevalget, at det kan blive varmt.
Stocke, som jeg har været i kontakt med (og som altid har været pudsede gråt - aldrig nøgen tegl) er ofte ret solide ting med konsoller, der bærer tagbjælkelag etc. og bliver først smallere i tilslutning til selve skorstenen gennem taget.
Grunden til, at jeg nævner gennemføringer, er, at stocken ser ret smal ud og dermed har ret lidt varmemasse, hvilket gør, at den kan blive ordentligt varm, hvis man fyrer meget og længe i den, og kan nå temperaturer, der kan betragtes som en risiko for materialer, der støder op til den, hvis det ikke er taget hensyn til materialevalget, at det kan blive varmt.
Stocke, som jeg har været i kontakt med (og som altid har været pudsede gråt - aldrig nøgen tegl) er ofte ret solide ting med konsoller, der bærer tagbjælkelag etc. og bliver først smallere i tilslutning til selve skorstenen gennem taget.
Skal tjekke, hvordan gennemføringer skal være.X xxargs sagde:
Men da det kom til at pudse murstokken, så var det ikke noget, der længere er et krav ifølge den, jeg talte med.
Jeg ved ikke, hvorfor det har været så vigtigt før, for hvis der opstår bevægelser og revner i murstokken, så vil pudset heller ikke holde. Revnen vil gå lige igennem pudset også.
Det var derfor man har brandsyn hver 6., hver 3. år og måske endnu oftere afhængigt af hvor ofte der fyres, og havde pudsen løsnet sig og faldet af, så var det automatisk fyringsforbud, indtil det blev udbedret.
Nu siger du, at det måske er ændret, men tidligere var pudsningen en ekstra beskyttelsesbarriere og indikatorlag, som var relativt nem at inspicere, og var der større revner og faldne stykker, så kunne man mistænke flere skader dybere inde i murstenene, som med tiden kunne blive en rigtig brandfare, hvis ildstederne blev ved med at blive brugt.
Nu siger du, at det måske er ændret, men tidligere var pudsningen en ekstra beskyttelsesbarriere og indikatorlag, som var relativt nem at inspicere, og var der større revner og faldne stykker, så kunne man mistænke flere skader dybere inde i murstenene, som med tiden kunne blive en rigtig brandfare, hvis ildstederne blev ved med at blive brugt.