Spring vandtæt belægning over i badeværelse

[eestere]

Har efter en del debatter med div. EXPERTER fået den opfattelse, at hvis man undlader tæthedsbarrieren og fugten kommer fra "den anden" side, dvs. udefra, så løsner fliserne sig.

Kan nogen videreudvikle denne påstand? Sandt, falskt, afhængigt af, osv...

Husk på, at vores badeværelse ligger over jorden og væggene er stentøj i to lag, med et luftspalte imellem, som er fyldt med "kox", kul af en slags.

 

[jon_h]

Nej, det stemmer ikke. I det mindste bliver risikoen for fliseafskalning ikke større, hvis man springer tætningslaget over. Det, der sandsynligvis tales om, er, at puds kan løsne sig, hvis man fliser på det, og fugtindholdet i pudsen derefter stiger, især hvis det er en svagere puds. Men dette har altså intet med manglen på tætningslag at gøre. Fliseklæb tåler at være gennemblødt hele tiden.

 

[eestere]

Lyder godt!!

Der er ganske vist puds på væggene, og desværre tror jeg, at det er kalkpuds, da huset er fra 30'erne, og pudset smuldrer, hvis man kører hånden frem og tilbage på det. Dog er farven ikke så hvid, som jeg ville forbinde med ren kalk. Hvem ved, måske har de blandet cement i eller noget... Ingen af dem, jeg har rådført mig med, har med sikkerhed kunnet sige, at det virkelig er kalkpuds.

Inden fliselægningen havde jeg tænkt mig at påføre rigeligt med en slags primer, så klæberen eller, hvis det bliver det, membranen hæfter bedre. Risikoen for, at pudset sprækker eller løsner sig fra væggen, er lille, i hvert fald efter min vurdering, og at bruge en membran giver mig en tryggere fornemmelse af, at klæberen vil sidde meget bedre på væggen, da membranen måske hæfter bedre på primeren end klæberen... Nogle tips?

 

[jon_h]

Hvis det er kalkpuds, så skal det væk, da det sjældent holder til fliseopsætning. For at garantere vedhæftningen, skal trækstyrken være 0,5 MPa i underlaget, hvilket svarer til vægten af en mellemstor familiebil på samme areal som der skal sidde en 20x20 cm stor flise. Dette er naturligvis ikke på grund af keramikkens vægt, men for at konstruktionen skal kunne håndtere de forskydningskræfter, der opstår, når materialerne bevæger sig med varierende temperatur og fugtighed. Primer løser ikke dette.

Tætningslaget hæfter som regel dårligere end hvad fixet gør på et givent underlag. Man tætningslakerer ikke for vedhæftningens skyld.

 

[Robert Grönberg]

Fatter ikke hvordan I tænker overhovedet. Det er jo ikke kun vand i rindende form, der giver fugtskader og skimmelsvamp, men også luftfugtigheden, som bliver meget høj i et badeværelse med bruser. Moderne huse er ikke bygget på samme måde som ældre huse, hvor mulighederne for fugtspærre var begrænsede. Du skal absolut ikke afvige fra fugtspærre i vådrummet. Det er jo omtrent som at lade være med at bruge sikkerhedsselen, fordi du sandsynligvis ikke vil komme ud for en ulykke alligevel. Fugtigheden i luften udjævnes efter naturlovenes principper dvs. Naturen stræber ALTID efter at udjævne alle typer af uregelmæssigheder. Altså, fugt går derhen, hvor det er mindre fugtigt, hvis der ikke er nogen mekanisk forsegling, der forhindrer det. Så kan det jo være sådan, at et hus fra -76 ikke er så tæt i væggene, så fugten bliver ikke tilbage. Men jeg tror, du vil fortryde det, hvis du ikke fugtspærrer.

/Robert

 

[jon_h]

Nej, det er ikke så alvorligt. Fugtigheden i luften ventileres ud i meget stor grad, og en lille del kondenserer på væggene for at hurtigt fordampe og ventileres ud. Det er meget små mængder, der kan diffundere ud i væggene, hvis ventilationen fungerer. Dette vises meget empirisk i alle de badeværelser, jeg har revet ned, som har manglet enhver form for fugtspærre andet end i de direkte vådzoner, hvor der ikke har været tegn på skader andre steder i rummet.

Desuden er det helt uorganiske materialer i væggene i dette tilfælde, så der er intet, der kan tage skade, selv i teorien.

Men som jeg skrev i begyndelsen, man vinder intet ved at undlade tætningslaget heller, så jeg kan ikke se nogen grund til ikke at følge branchereglerne.