Overvejede længe at placere indlægget i et andet forum, men fandt at dette handler mere om "byggeteknik" end "badeværelse".
Præcis som overskriften fortæller, overvejer jeg at begrænse anvendelsen af vandtætningslaget i mit badeværelse. Årsagen til dette er ikke på grund af tids- eller pengebesparelse, men en afvejning mellem fordele og ulemper.
I mit tilfælde ligger badeværelset på overetagen, altså ikke under jord. Samtlige vægge er i beton/sten materialer som er pudsede udvendigt. Ingen organiske materialer findes i konstruktionen.
Det jeg overvejer er at anvende vandtætningslaget kun på væggene i brusehjørnet og hele gulvet + 5cm op på alle vægge (fra gulvet set). Min teori er at intet i væggen kan tage skade af fugt. Desuden er jeg lidt af den overbevisning at kommer fugt ind så kommer fugt ud.
Badeværelset vil blive brugt af to voksne med normale "bruseforhold". En effektiv ventilation installeres med udsugning over bruseren hvor tanken er at den værste fugt skal suges ud.
Er interesseret i jeres reaktioner og synspunkter, måske jeg overser noget?
Vedhæfter en tegning som illustrerer hvad jeg mener.
Præcis som overskriften fortæller, overvejer jeg at begrænse anvendelsen af vandtætningslaget i mit badeværelse. Årsagen til dette er ikke på grund af tids- eller pengebesparelse, men en afvejning mellem fordele og ulemper.
I mit tilfælde ligger badeværelset på overetagen, altså ikke under jord. Samtlige vægge er i beton/sten materialer som er pudsede udvendigt. Ingen organiske materialer findes i konstruktionen.
Det jeg overvejer er at anvende vandtætningslaget kun på væggene i brusehjørnet og hele gulvet + 5cm op på alle vægge (fra gulvet set). Min teori er at intet i væggen kan tage skade af fugt. Desuden er jeg lidt af den overbevisning at kommer fugt ind så kommer fugt ud.
Badeværelset vil blive brugt af to voksne med normale "bruseforhold". En effektiv ventilation installeres med udsugning over bruseren hvor tanken er at den værste fugt skal suges ud.
Er interesseret i jeres reaktioner og synspunkter, måske jeg overser noget?
Vedhæfter en tegning som illustrerer hvad jeg mener.
Er huset lavet af sten, burde det vel være omtrent samme betingelser som i en kælder.
Jeg synes, det lyder fornuftigt. Du ser ud til at tænke på samme måde som vi tænker om vores bruser/sauna i kælderen. Der tænker vi også at sætte tætningslag på gulvet og inde i bruseren. Alle andre vægge får kun fliser eller maling.
Hvis det imod forventning ikke skulle nå at tørre ud på dit badeværelse, hvad er der så for et overflademateriale på væggen og loftet nedenunder? Det er måske der, hvor du muligvis kunne få problemer.
Jeg synes, det lyder fornuftigt. Du ser ud til at tænke på samme måde som vi tænker om vores bruser/sauna i kælderen. Der tænker vi også at sætte tætningslag på gulvet og inde i bruseren. Alle andre vægge får kun fliser eller maling.
Hvis det imod forventning ikke skulle nå at tørre ud på dit badeværelse, hvad er der så for et overflademateriale på væggen og loftet nedenunder? Det er måske der, hvor du muligvis kunne få problemer.
Du tænker måske rigtigt, eller forkert. Hvad ved jeg?
Men tænk et skridt videre: HVIS uheldet skulle være ude, hvad får du så ud af forsikringen??
Tænk hvis der skulle løbe vand ud på gulvet, hvad sker der så?
Jeg tror, det er bare dumt at undlade tætningslag.
Men tænk et skridt videre: HVIS uheldet skulle være ude, hvad får du så ud af forsikringen??
Tænk hvis der skulle løbe vand ud på gulvet, hvad sker der så?
Jeg tror, det er bare dumt at undlade tætningslag.
Du vinder ingenting fra et fugtsynspunkt ved at undlade tætningslag, men det er på den anden side stort set risikofrit at gøre det i dit tilfælde. Det du bør overveje er, at reglerne siger, at du skal have tætningslag i hele rummet, uanset om væggene er fugtufølsomme eller ej. Forsikringsselskaberne vil også gerne have det sådan. Den eneste risiko jeg kan se er, hvis forsikringsselskabet ved en eventuel skade begynder at påstå, at badeværelset ikke er udført fagmæssigt, selvom skaden i sig selv ikke har noget at gøre med manglen af tætningslag.
Så, som sagt, det eneste du vinder ved at undlade det er lidt penge, intet andet. Jeg ville have tætnet hele rummet, af bureaukratiske grunde så at sige.
Så, som sagt, det eneste du vinder ved at undlade det er lidt penge, intet andet. Jeg ville have tætnet hele rummet, af bureaukratiske grunde så at sige.
Poggan,
Jeg forstår hvad du mener. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er den "overforsigtige" type. Dvs. det er ikke muligt at forsikre sig mod alt, et sted må man tænke fornuftigt og tage "en på millionen" risikoen. Ifølge mine beregninger kan tætningslaget forårsage mere skade end nytte, og derfor valget for afstand.
Angående gulvet vil det blive tæt forseglet og endda et par centimeter op på væggene. I tilfælde af, at større mængder vand skulle komme, løber det alligevel over tærsklen og ødelægger nærliggende rum.
Huset blev bygget i 30'erne. Huset står der stadig i dag og er hel og frisk. Gennem årene har fugten uhindret bevæget sig ind og ud. Sådan skal det forblive, mener jeg, og det giver mig den bedste forsikring mod uønskede hændelser.
Pinebar,
Det eksisterende loft er lavet af pløjet træ. Tidligere har der siddet halm/rør armeret puds på det, som vi har fjernet. Tanken er at sætte 2-3 cm tykke brædder i loftet med en vis afstand (30-60 cm), og disse brædder skal bære det indvendige loft. Rummet, der dannes mellem pløjen og det indvendige loft, bruges til at trække al elektricitet. Materialevalget til det indvendige loft i badeværelset er endnu uklart, måske LUX. Til de øvrige rum gipsplader. Det næste skridt er at leje en pudsesprøjte for at pudse det indvendige loft. Rummet mellem pløjen og det indvendige loft, hvor el-rørene trækkes, har jeg overvejet at ventilere gennem et par mindre huller i forbipasserende ventilationskanaler. Resultatet er, at luften sættes i bevægelse, og evt. kondens kan ventileres ud.
Jeg forstår hvad du mener. Jeg må dog indrømme, at jeg ikke er den "overforsigtige" type. Dvs. det er ikke muligt at forsikre sig mod alt, et sted må man tænke fornuftigt og tage "en på millionen" risikoen. Ifølge mine beregninger kan tætningslaget forårsage mere skade end nytte, og derfor valget for afstand.
Angående gulvet vil det blive tæt forseglet og endda et par centimeter op på væggene. I tilfælde af, at større mængder vand skulle komme, løber det alligevel over tærsklen og ødelægger nærliggende rum.
Huset blev bygget i 30'erne. Huset står der stadig i dag og er hel og frisk. Gennem årene har fugten uhindret bevæget sig ind og ud. Sådan skal det forblive, mener jeg, og det giver mig den bedste forsikring mod uønskede hændelser.
Pinebar,
Det eksisterende loft er lavet af pløjet træ. Tidligere har der siddet halm/rør armeret puds på det, som vi har fjernet. Tanken er at sætte 2-3 cm tykke brædder i loftet med en vis afstand (30-60 cm), og disse brædder skal bære det indvendige loft. Rummet, der dannes mellem pløjen og det indvendige loft, bruges til at trække al elektricitet. Materialevalget til det indvendige loft i badeværelset er endnu uklart, måske LUX. Til de øvrige rum gipsplader. Det næste skridt er at leje en pudsesprøjte for at pudse det indvendige loft. Rummet mellem pløjen og det indvendige loft, hvor el-rørene trækkes, har jeg overvejet at ventilere gennem et par mindre huller i forbipasserende ventilationskanaler. Resultatet er, at luften sættes i bevægelse, og evt. kondens kan ventileres ud.
jon_h,
Fagmæssigt vil sandsynligvis fungere som et "modargument", præcis som du siger, hvis der sker noget. Vi må håbe, at intet sker, og intet bør heller ske.
Fagmandmæssigt er på en måde ubegribeligt for mig.
Jeg poster gerne forslag, meninger samt spørgsmål i forum. Svarene bliver eksponeret, debat skabes, og jeg lærer noget. Hvis jeg derimod går til en "prof" eller endnu værre "ekspert," så bilder jeg mig ind, at jeg ikke ved noget og lytter meget nøje til, hvad personen har at fortælle. Det giver mig et klart billede, og alting er fryd og gammen.
Efter noget overvejelse indser jeg, at der er noget, der ikke stemmer og for at være sikker kontakter jeg en anden prof eller ekspert. Svarene, jeg får, er slet ikke ækvivalente med de tidligere. Hvad sker der? Jo, jeg bliver usikker og kontakter en tredje prof. Det hele ender med, at jeg bliver forvirret og ikke længere ved, hvad der gælder. Derefter skal jeg udføre arbejdet "fagmandmæssigt," uden helt at være sikker på, hvad der gælder.
I dette tilfælde er det klart angivet, at samtlige vægge skal omfattes af tætskit, men hvis jeg misser med en eneste skrue, kan det hele ende med, at arbejdet ikke er udført fagmandmæssigt.
Jeg vil ikke vække nogen debat om bestemmelserne omkring appliceringen af tætskit, men samtlige badeværelsesdøre, jeg har set, mangler tætskit og holder acceptabelt godt.
Fagmæssigt vil sandsynligvis fungere som et "modargument", præcis som du siger, hvis der sker noget. Vi må håbe, at intet sker, og intet bør heller ske.
Fagmandmæssigt er på en måde ubegribeligt for mig.
Jeg poster gerne forslag, meninger samt spørgsmål i forum. Svarene bliver eksponeret, debat skabes, og jeg lærer noget. Hvis jeg derimod går til en "prof" eller endnu værre "ekspert," så bilder jeg mig ind, at jeg ikke ved noget og lytter meget nøje til, hvad personen har at fortælle. Det giver mig et klart billede, og alting er fryd og gammen.
Efter noget overvejelse indser jeg, at der er noget, der ikke stemmer og for at være sikker kontakter jeg en anden prof eller ekspert. Svarene, jeg får, er slet ikke ækvivalente med de tidligere. Hvad sker der? Jo, jeg bliver usikker og kontakter en tredje prof. Det hele ender med, at jeg bliver forvirret og ikke længere ved, hvad der gælder. Derefter skal jeg udføre arbejdet "fagmandmæssigt," uden helt at være sikker på, hvad der gælder.
I dette tilfælde er det klart angivet, at samtlige vægge skal omfattes af tætskit, men hvis jeg misser med en eneste skrue, kan det hele ende med, at arbejdet ikke er udført fagmandmæssigt.
Jeg vil ikke vække nogen debat om bestemmelserne omkring appliceringen af tætskit, men samtlige badeværelsesdøre, jeg har set, mangler tætskit og holder acceptabelt godt.
Jeg er enig i, at det, der anses for at være fagmæssigt, ikke altid er det rationelle, og at fagmæssigt ofte ikke er det samme som det, man hører fra fagfolk og eksperter. I dette tilfælde er definitionen dog ret klar; det er Byggkeramikrådets brancheregler for vådrum, der stort set beskriver, hvad der anses for at være fagmæssigt. Man kan selvfølgelig lave afvigelser, men så skal man være sikker på, at funktionen ikke bringes i fare, og man skal være opmærksom på, at der kan opstå problemer i forhold til kontakt med forsikringsselskaberne. De gør som regel alt for at slippe udenom eller sænke erstatningen ved en skade.
Ifølge min syn fornuftigt, selv om det ikke stemmer med gældende regler. Rent praktisk kan det også være godt at sætte lidt tætningslag, hvor vandstænk fra rørskjøter osv. kan give lidt for meget vand nogle gange.
Sen er det et andet problem med, at en eventuel næste ejer og den næstnæste måske disponerer om badeværelset lidt og forudsætter, at der er tætningslag overalt. Det er måske noget, man bør tænke på, hvis man overvejer at sælge huset en dag.
/Kent
Sen er det et andet problem med, at en eventuel næste ejer og den næstnæste måske disponerer om badeværelset lidt og forudsætter, at der er tætningslag overalt. Det er måske noget, man bør tænke på, hvis man overvejer at sælge huset en dag.
/Kent
Selvbygger
· Stockholm
· 8 594 indlæg
En overvejelse jeg får nu er HVIS væggene er af træ/mineraluld - hvilke konsekvenser kunne det have så.
Jeg arbejder med et fritidshus, dvs. en families intensive brusebad kun maksimalt en uge ad gangen, og derefter bliver det ikke brugt (der er dog grundvarme i badeværelset) i uger måske måneder.
Er helt tætlagskonstruktion (undtagen i loftet selvfølgelig) godt eller dårligt så...
Overvejer også at have "tærskler" i brusehjørnet, så vand ikke løber ud, men det forhindrer jo også vand i at løbe ind i gulvafløbet - er dette professionelt tror du...
Det er værd at tænke over måske...
/K
Jeg arbejder med et fritidshus, dvs. en families intensive brusebad kun maksimalt en uge ad gangen, og derefter bliver det ikke brugt (der er dog grundvarme i badeværelset) i uger måske måneder.
Er helt tætlagskonstruktion (undtagen i loftet selvfølgelig) godt eller dårligt så...
Overvejer også at have "tærskler" i brusehjørnet, så vand ikke løber ud, men det forhindrer jo også vand i at løbe ind i gulvafløbet - er dette professionelt tror du...
Det er værd at tænke over måske...
/K
Hvis du har træ i væggene, skal du helt sikkert have tætningslag. Jeg har revet 2 badeværelser bygget på tidspunkter "før tætningslag". Begge havde fugtskader ved udsatte steder, badekarskanten osv. Der var råddent træ, rådne reglar og skimmel. Alligevel synes jeg, at der var påfaldende lidt skader i de pågældende rum. Ingen af badeværelserne var blevet brugt som bruserum, men hovedsageligt til karbad. Jeg tror, at brusebad giver meget højere luftfugtighed i rummet, mere vanddamp kan presses ud i væggene.
Jeg bedømmer det som i princippet risikofrit at undlade tætlag i de dele af rummet, der ikke bliver overrislet med vand, forudsat at ventilationen er rimelig, især da belastningen er så lav som i jeres tilfælde. Dampen i luften ventileres ud i første omgang, og kondenseres mod fliserne for så gradvist at fordampe og ventileres ud i anden omgang. Men eftersom der ikke er nogen tekniske fordele, og at forsikringsselskabet ville vende jer ryggen, hvis I bygger sådan, synes jeg ikke, det er en god idé.
Selvbygger
· Stockholm
· 8 594 indlæg
Ja i selve bruserhjørnet ville det blive sådan alligevel.hempularen sagde:
Overvejelserne var bare om det ville være mere negativt end positivt at have det i resten af badeværelset. Jeg hælder i øvrigt til at gøre det, som man "skal", dvs. med plader (bliver i øvrigt gips - jeg har jo ingen dampspærre udad), tætningslag og så fliser/klinker.
Var bare det med "tærsklen" i bruseren da - ville være rart at slippe for vand ud i badeværelset, men HVIS der alligevel kommer vand der, er der jo ingen gulvafløb . . .
/K
I vores badeværelse bygget -76 var konstruktionen følgende: Råspont, gips og så fliser direkte. Lyder jo som den værste skræk, når man tænker på, at de tidligere ejere havde 7 børn, heraf 5 døtre...
Trods dette var de eneste skader, jeg opdagede, da jeg rev det hele ned, at sømhovedene i råsponten var lidt rustne der, hvor bruseren havde været. Alt var dog knastørt. Ikke den mindste farveforandring overhovedet.
Det var alligevel en brusehjørne, der blev brugt utroligt meget i omkring 25 år.
Da jeg byggede om, føltes det lidt overdrevet med alt, hvad moderne tætningslag hedder, men jeg byggede præcis efter reglementet, så i dag kan man nok lukke døren og fylde rummet til loftet uden problemer... medmindre det sprøjter ud gennem dørkarmen, vil sige...
Med viden om, hvordan det havde set ud før, føles det tåbeligt, fordi vi i dag har et kar og aldrig gør vægge eller gulv våde.
Trods dette var de eneste skader, jeg opdagede, da jeg rev det hele ned, at sømhovedene i råsponten var lidt rustne der, hvor bruseren havde været. Alt var dog knastørt. Ikke den mindste farveforandring overhovedet.
Det var alligevel en brusehjørne, der blev brugt utroligt meget i omkring 25 år.
Da jeg byggede om, føltes det lidt overdrevet med alt, hvad moderne tætningslag hedder, men jeg byggede præcis efter reglementet, så i dag kan man nok lukke døren og fylde rummet til loftet uden problemer... medmindre det sprøjter ud gennem dørkarmen, vil sige...
Med viden om, hvordan det havde set ud før, føles det tåbeligt, fordi vi i dag har et kar og aldrig gør vægge eller gulv våde.
Jeg er fuldstændig overbevist om, at dine gipsskiver var primet med en tæt primer inden flisesætningen. Den kan være umulig at se, hvis man ikke er vant til det. Ellers er der ikke en chance for, at de havde klaret sig bag keramik, som vandbesprøjtes.