Det sker oftere, end jeg kan lide, at jeg får spørgsmål via PM.
Det berøver spørgeren input fra alle andre vidende personer, og det berøver alle, der selv undrer sig over det samme, muligheden for at læse spørgsmålet og svarene. Lidt frækt at bede om gratis konsulenttjeneste uden at dele med hele forummet.
Derfor vil jeg offentliggøre spørgsmålene og svarene her, medmindre jeg kan se en grund til ikke at gøre det. Grunden kan være, at spørgeren let kan identificeres ud fra sammenhængen.
Tråden kan gerne være generel. Andre, der får interessante spørgsmål via PM, kan gerne tage sig friheden til at offentliggøre dem her.
Nogle regler.
Ingen tags til spørgeren, medmindre vedkommende selv går ind og kommenterer. Årsagen til PM kan være et ønske om at forblive anonym, selv når det drejer sig om et nick på internettet. For min del kunne det være, at jeg har brugt det samme nick overalt i årtier, og i visse sammenhænge har jeg diskuteret følsomme emner, der vedrører andre personer. Sådant mener jeg derfor, at alle burde respektere.
Læst i flere tråde at du ser ud til at have meget godt styr på hvordan man fremstiller døre. Ville være taknemmelig for svar på mine overvejelser. Det er nemlig sådan at jeg er i gang med at fremstille en garageport som består af 2 stk. dørblade til min garage, det er en dobbeltdør/port hvor hvert dørblad bliver 1,6x3,2m. Jeg har bygget rammen af stål og tanken er at isolere med celleplast. Hvert dørblad består af 2 stk. stålrammer med 50mm luftspalte imellem. Dørbladene er i alt 100mm tykke for tanken var at indsætte celleplast der er 100mm. Indersiden og ydersiden skal dækkes med krydsfiner er tanken. Nogle ting jeg er begyndt at overveje og gerne ville have input på inden jeg sætter krydsfiner og isolering på.
× Det jeg blev usikker på nu er om man burde have haft en luftspalte mellem plade og celleplast? Nu vil krydsfiner ligge direkte på celleplasten. Tænker at det nu kan blive risiko for fugt/kondens hvis der ikke er nogen afluftningsmulighed?
× Plejer man at sætte vindspærre / dampspærre på døre som man gør i vægge?
× Plejer man på en eller anden måde at ventilere en dør? Gennem huller eller ventiler indvendigt?
Hej Xxxxx
Hvis jeg forstår dig korrekt, planlægger du at have to åbne rammer med ca. 100 mm udvendig tykkelse. Enten rør eller vinkler ifølge skitse. Hvis du svejser rammerne sammen med korte stykker fladjern, som jeg har tegnet med rødt i skitsen. Så bliver hele boksen så stiv, at ingen krydsfiner kan bøje den, selvom den er gennemblødt på den ene side og tør på den anden.
Du skal naturligvis bruge vandfast krydsfiner (advarer mod formkrydsfiner fra tømmerhandler. Ikke vandfast). Nu er 100 mm usædvanligt meget. Bliver endda 124 mm med 12 mm krydsfiner på hver side. Men jeg tror stadig, at varmen meget vel kan klare at presse evt. fugt gennem døren uden luftspalte eller fugtspærre. Døre med en samlet tykkelse under 90 mm (så langt rækker min erfaring) har ikke problemer med fugt på den måde.
Den måde, fugt kan forårsage problemer på, er, at ydersiden bliver fugtigere end indersiden, og dørene dermed bøjes indad oppe og nede. Den bøjning behøver du ikke bekymre dig om, hvis dine rammer er tilstrækkeligt forstærkede.
Forskrifterne i udbudsmaterialet tvinger mig ofte til at bruge meget dyre krydsfiner med fugtspærre af aluminiumsplade. Har i al min erfaring ikke lagt mærke til, at der er nogen forskel i bøjning sammenlignet med døre uden fugtspærre. Begge bøjer sig nogle mm. Wbp-limet Finsk birkekrydsfiner er det, der har fungeret bedst for mig, både hvad angår funktion og økonomi, på malede døre. Sådan findes i de formater, du har brug for.
Sammenfattende er min anbefaling, forudsat rigid stålkonstruktion, at du hverken behøver luftspalte eller fugtspærre. Det er store overflader. En hel krydsfiner på den overflade kan sas boble sig. Det vil ikke påvirke funktionen men ser grimt ud. Desuden bliver så store overflader svage. Læg gennemgående træregler i skumplasten, der er skruet/limet mod krydsfiner på begge sider, så klarer det sig.
Glem ikke klods til låsene... eller så svejser du både lås og hængsler.
Endelig.
Foretrækker hvis du stiller spørgsmål i en tråd i stedet for i PM.
To grunde.
Forummet har masser af kyndige medlemmer. Min mening er baseret på netop mine erfaringer, og jeg kan meget vel lide af tunnelsyn. En fordel ved mig er måske, at jeg kun skriver ud fra mine erfaringer og dermed ikke er en megafon for dogmatiske forestillinger.
Grund to.
Svarene på sådanne spørgsmål har almen interesse. Flere vil vide, hvad du spørger om.
Hej!
Jeg vil give mig i kast med at bygge en 30'er trappe i vores 30'er hus i Sthlm. Generel handy som få - men 30'er trapper har jeg aldrig bygget...
Lader ekstern ekspert tegne og lave 1:1 tegning. Skal derefter finde materiale og bygge i henhold til 30'er teknik... som du tilsyneladende har god viden om!? Tak for tips!
Må jeg spørge dig undervejs?
Tegningen har brug for materialetykkelse - så jeg skal allerede nu forstå dette. Tips om hvor jeg finder limtræ? Dimension (U trappe, skaktet er 850x1950, ret smal altså)
Xxxx
Svaret...
Det er fint at stille spørgsmål. Gør det gerne i en tråd, så alle kan læse. Spørgsmål om byggeteknik har altid en almen interesse. Tag mig ved at skrive @findus42 i teksten, så får jeg samme notifikation, som hvis jeg fik en besked.
30'erne er et bredt begreb. Moden 1920'er stil som jugend blandet med meget traditionel teknik. 30'ernes funktionalisme ikke at forglemme. Se Carl Malmsten. Afhængig af placering og afhængig af hvilket hus kan materialetykkelsen være alt fra 27mm (ret typisk i enklere trapper) og opad.
Opret en tråd i delekategorien møbelsnedkeri eller byggeteknik. Gerne nogle billeder, så man kan få en opfattelse af miljøet. Med lidt held får flere medlemmer lyst til at bidrage, og du får en diskussion, der kan give dig en masse.
Jeg er i gang med en lige enkel trappe til en kunde, og da det er min første trappe, har jeg nogle spørgsmål. Jeg så i en tråd, at du foreslog at bombe stødtrinene lidt, så de støtter mest i midten af trinpladerne, og det lød rimeligt, så det tænkte jeg at gøre. Mit problem lige nu er, at jeg sandsynligvis har fræset vangerne lidt for stramt, så hvert trin går ind på den ene side, men det er svært at få det på den anden vange, hvor alle samlinger skal passe samtidig.
Jeg har fræset en rille i hvert trin, hvor stødtappet passer ind, og jeg havde tænkt mig at lime hvert trin sammen med sit stødtap på bagsiden, så der bliver færre enheder at passe sammen. Så langt er jeg dog ikke kommet endnu, så jeg begyndte med at tørpasse alt, og det føles jo svært for ikke at sige umuligt at få det sammen, som det er nu.
Forslag, tips og rene rettelser modtages taknemmeligt! Hav det godt!
/Xxxx
Svaret:
Kan selvfølgelig kun sige, hvordan jeg plejer at gøre. Det kan i visse tilfælde afvige fra det almindeligt accepterede. View attachment 527861
Jeg fræser kun trinpladerne ind i vangen.
Jeg falser kun på oversiden.
Jeg støder trappen sammen uden lim.
Hver trin fastgør jeg ved at skråne nedefra med søm eller skrue i vangen. Det bliver i princippet usynligt.
Når trappen er samlet, monterer jeg stødtrinene.
Presser dem op tæt i spor i forkant på trinpladen ovenover og skruer/sømmene mod bakkanten af trinpladen nedenunder. Lim kan anvendes mod det nedre, men er ikke strengt nødvendigt. Opad er lim uegnet.
Trappens tapper skal gå i uden at klapre, men ikke unødvendigt stramt. Tanken med ikke at lime er, at visse bevægelser skal tillades under belastning. Der bliver bevægelser alligevel, og tanken er at tillade på en måde, så vangen ikke skal følge med. Hver trin, der har plads til at give efter, bør kunne gøre det uden at bevægelsen spreder sig videre.
Jeg forstår din tanke om færre dele, hvis stødtrinet er limet på trinpladen. Men min erfaring er, at stykkerne bliver mere modstridige, hvis de er større og med udstrækning i tre dimensioner. Der skal være plads til, at alle trin kan gå sammen med vangerne.
Dermed vil stødtrinene ikke sidde stramt mod trinnet ovenover. 1 mm plads bliver 1 mm give præcis, hvor man ikke ønsker det. Det er altså ikke kompatibelt med den traditionelle opbygning af trappen.
Jeg slipper afsted med at montere stødtrinene på min måde ved, at de ligger mellem vangen uden at være indfræset. Hvis du allerede har fræset ind stødtrinene, er det lidt for sent at ændre det. Hvad du kan gøre i det tilfælde, er at fræse igennem nedad, så de alligevel kan eftermonteres.
Håber, jeg har skrevet noget, du kan bruge.
Jeg skriver på Byggahus for at sprede indsigter til flere. Synes derfor, at det er rarere, hvis spørgsmålene stilles i tråde, som alle kan læse. Kommer til at rense fra det, der identificerer, og lægge ud.
Mvh Findus
PS. Tagger forumets virkelige trappespecialist @Immobil DS.
Tak for svar. Jeg tror, du har ret i, at det bliver endnu sværere at få delene til at passe sammen, hvis jeg limer dem på forhånd - desuden mister jeg jo den pasform, som jeg tænkte at udnytte for at reducere svigten. Men det føles lidt uelegant med skruer netop der mellem trin og plantrin. Trappens underside vil nemlig være delvis synlig, så at fræse ned hvert trin i vangen ser jo ikke så pænt ud, og desuden reducerer det holdbarheden...?
Havde tænkt at fastgøre plantrinene med skrue gennem vangstykket, men har overvejet, om det i kombination med, at jeg nu skal fræse hullerne med et vist spil for at få trappen til at passe sammen, kan give anledning til knirkelyde. Hvordan fungerer det med din metode at skrue/sømre plantrinene opad i vangen? Det lyder lidt som om, man tvinger plantrinene opad, hvorefter de så trykkes nedad, når man går på trappen.
Trappen (som er i fyr) skal males, så egentlig vil farven vel bemægtige sig yderligere plads i de udfræsede monteringshuller - den der afluring er måske ikke så dum... XXX
Hej
Svarer her da jeg ikke vil bruges som gratiskonsulent, medmindre alle kan læse.
Måden at lave trapper på har ændret sig en del. Skal prøve at forklare, hvad der adskiller sig og hvorfor man skal vælge vej.
Lidt trappemekanik.
Først direkte svar på dit spørgsmål om, hvordan skråspikningen foregår.
Sømmet/skruen trækkes ind skråt/opad længst inde i hjørnet. Formålet er ikke at stumlås trin. Tværtimod medgiver metoden, at trin kan flexe lidt.
Figur A
Med den metode som du tænkte på at bruge. At skrue lige ind i plantrinet gennem vangestykket. Tanken er da at gøre alt så stumt og hårdt sammenføjet, så intet træ nogensinde vil gnide mod andet træ.
Figur B
Med min metode skal alt kunne bevæge sig.
Figur A
Hvis trinene er stumt monteret i vangen, så de ikke kan bevæge sig overhovedet (teoretisk ræsonnement). Hvis trinet så er belastet, så det bøjer sig. Så vil vangestykket være nødt til at følge med i svikten. Se de røde pile og den overdrevne bøjning.
Fig B
Hvis plantrinet ikke er stumt monteret, så vil tapperne ligesom glide lidt ud og ind, hvis trinet belastes, så det bøjer sig.
Fig A
Trappebygning ifølge fig A forudsætter, at man er helt sikker på, at lim og skrue holder for hvilke som helst belastninger, og at træ kan limes mod træ i hvilken som helst fiberretning. I en trappe ligger træet i alle mulige retninger. Det er meget muligt, at jeg er pessimist, når det gælder sammenføjninger af dele i træ i komplicerede strukturer, der udsættes for punktbelastninger. Teoretisk kunne man tænke sig at øge tykkelsen på trinene, indtil de knap bøjer sig overhovedet og mindske dimensionen på vangestykket, så det bøjer sig lettere og dermed reducerer belastningen på selve fastgørelsen af trinet. På et tidspunkt bliver bøjningen irrelevant. Måske derfor moderne trapper er så klodsede og grove.
Hvis hele trappen er stum og hvis, i en fjern fremtid, nogle samlinger eller skruer fejler (ifølge min erfaring kun et spørgsmål om tid). Så vil trappen begynde at knirke. Ikke helt sikker her, men jeg formoder, at knirken kan blive værre, da de samlinger, der stadig holder sammen, kan formidle bevægelser fra andre trin i trappen til de samlinger, der er sluppet.
Fig B
På den anden side ser det gamle system også ud til at fungere. Det system er udviklet til at tillade træ at opføre sig som træ. Plantrinenes tapper skal gå i let men uden slør. Eller... lidt slør på et enkelt trin har ingen betydning. Med skråspikningen vil trin hvile fuldstændigt på den nedre overflade, efter nogen har stået på trinet på et tidspunkt. Under last/bøjning vil oversiden af tappen ikke trykke mod træet. Risikoen for knirken minimeres.
Med venlig hilsen Findus
PS. Byggede en gigantisk trappe af træ mellem to etager på et kontor. Oppefra et langt ben med 14 trin til et hvilplan. Derfra yderligere 8 trin. Nogen tid efter montering begyndte det skab at knirke. Og ikke en lille charmerende knirken, men så meget at det gik at se vibrationer i en kaffekop, som man holdt i hånden. Blev sendt derhen for at fejlfinde.
Trappen var monteret frit nogle mm fra væggen langs det lange ben. Da træet havde tilpasset sig miljøet, havde begge vangestykker fået en svag bøjning mod væggen og begyndt at skave. Kunne eftermontere en støtte under vangestykket der, hvor det stødte mod væggen. Moralen er, at hvad som helst kan gå galt, når man mindst venter det. DS.
Senest redigeret:
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
