Et hurtigt spørgsmål.
Ved k-tegninger, der viser sektion (tværsnit) af f.eks. en væg, angives de forskellige lag altid udefra og ind?
Eller afhænger rækkefølgen af, hvilken side beskrivelsen står på i tegningen.
Eller er det måske helt tilfældigt, så tegninglæseren/anmelderen selv bliver nødt til at forstå situationen?
Jeg vedhæfter et eksempel i billede.
Ved k-tegninger, der viser sektion (tværsnit) af f.eks. en væg, angives de forskellige lag altid udefra og ind?
Eller afhænger rækkefølgen af, hvilken side beskrivelsen står på i tegningen.
Eller er det måske helt tilfældigt, så tegninglæseren/anmelderen selv bliver nødt til at forstå situationen?
Jeg vedhæfter et eksempel i billede.
Jeg har et spørgsmål til.
I samme slags sammenhæng har jeg set angivelsen s600, c600 og cc600 for at tale om, at center-centermålet skal være 600mm.
Hvad står enkel-s og enkel-c for?
Og spiller det nogen rolle, hvilken man bruger?
I samme slags sammenhæng har jeg set angivelsen s600, c600 og cc600 for at tale om, at center-centermålet skal være 600mm.
Hvad står enkel-s og enkel-c for?
Og spiller det nogen rolle, hvilken man bruger?
Man kan skrive i hvilken rækkefølge man vil, der findes ingen standard for dette.Mikael_L sagde:
Selv synes jeg, det føles naturligt i den viste sektion at angive fra venstre til højre.
Et "s" er den seneste metode til at angive centrumafstand ifølge standarden. De fleste siger stadig "c - c" (altså i lydskrift "sese"). Betegnelsen "cc" er den variant, der er ældst af de tre, siden en gang på 70-erne (lidt usikker her) blev standarden ændret til "c". Og nu skal det altså være "s"! Jeg tror, at de fleste forstår alle tre varianterne.Mikael_L sagde:
Selvfølgelig.
Det betyder jo sentrumavstånd ....
Så bruger jeg s, hvis det er det der gælder nu.
Tak.
Det betyder jo sentrumavstånd ....
Så bruger jeg s, hvis det er det der gælder nu.
Tak.
Det var jo et stykke tid siden man læste sådan noget her, men hvis jeg ikke husker helt forkert, så blev c/c-betegnelsen erstattet med s. Ydermere har jeg for mig, at s står for sidemål.
Således skal "s" anvendes for at angive center-centermål.
(Kan enkelt c måske stå for centrumafstand eller er det muligvis bare en forkortelse/sjusk?)
Edit: Så, at der kom et par svar, inden jeg fik sendt mit...
Således skal "s" anvendes for at angive center-centermål.
(Kan enkelt c måske stå for centrumafstand eller er det muligvis bare en forkortelse/sjusk?)
Edit: Så, at der kom et par svar, inden jeg fik sendt mit...
Hvis nogen har en mening om mit første spørgsmål, så skriv gerne.
Så I ikke glemmer mit andet spørgsmål...
Så I ikke glemmer mit andet spørgsmål...
Engang i tiden (læs: cirka 1960) blev noget, der fik navnet HALTH-gruppen*, dannet inden for byggeområdet. De startede et arbejde med det formål at standardisere måden at tegne på m.m. Det resulterede i, at BST foreskrev en byggestandard i Håndbog nr. 2, Byggetegninger 1973. Herefter fulgte en opfølgning af SIS, som i alt var baseret på dette arbejde fra HALTH, BST m.fl. Publikationen hedder SS 03 22 25. I den blev det foreskrevet, at centrumsmål skulle betegnes med et enkelt c (altså f.eks. c 600) og gjaldt for Danmark, Norge og Sverige.
(*HALTH er initialerne på gruppens personer:
Hultqvist, Sven, civ.ing.
Albrektsson, Sten, civ.ing.
Lundin, Gösta, civ.ing.
Tyrén, Sven, civ.ing.
Holmberg, Åke, tekn. dr.
Tyrén er kendt fra sit velrenommerede ingeniørbureau. Holmberg var også et kendt navn inden for byggeri. De øvrige ved jeg intet om. Men de nåede at udgive en publikation, der gik forud både BST og SIS' arbejde med tegningstandard. Publikationen hedder 'Ändamålsenliga handlingar för byggnadskonstruktioner' og udkom allerede 1960 ved hjælp af Statens nämnd för Byggnadsforskning. I den er alt beskrevet fra, hvordan tegningerne skal være disponeret, foldes, tekstningen udformet, målsætning ske, mtrl.beteckningar angives og illustreres, snitten läggas, m.m. Der kommer svaret på dit spørgsmål om, hvorfor teksten skrives i rækkefølge udefra og ind.)
c/c var en ældre måde at betegne centrumafstanden på. (Udlæses 'centrum til centrum', som er det samme som at måle fra 'kant til kant' over f.eks. en regel i væg, forudsat at den del, der er indbefattet i målet, er lige tyk overalt.)
Så skete der det med EU, og da blev vores standard konfronteret med Tysklands og Frankrigs (for at tage nogle andre lande inden for EU). Jeg kan derfor ikke i dag sige, hvor s for centrum kommer fra og hvorfor. På tysk, engelsk og fransk hedder centrum 'centrum' og er forkortet c.
EU har på mange områder (ikke mindst byggeri) skabt en hel del problemer i bestræbelsen på at ensrette, så andre lande kan forstå byggetegningerne og afgive tilbud på arbejde i andre lande i henhold til en af de fire hjørnesten i EU-traktaten. (Tjenester (m.m.) skal frit kunne flyde mellem... osv.) Dette for at harmonisere med udbudsreglerne. Men det har kun politiske og pekuniære indslag, ingen byggetekniske. Så jeg tegner glad videre med både c/c, cc og et enkelt c (og ser et enkelt c som en forenkling af c/c). Men jeg ville aldrig drømme om at skrive et s for centrumsmål. Det skaber misforståelser, når vi bevæger os på hjemmemarkedet, undtagen måske i Norge
____________
Byggeren
(*HALTH er initialerne på gruppens personer:
Hultqvist, Sven, civ.ing.
Albrektsson, Sten, civ.ing.
Lundin, Gösta, civ.ing.
Tyrén, Sven, civ.ing.
Holmberg, Åke, tekn. dr.
Tyrén er kendt fra sit velrenommerede ingeniørbureau. Holmberg var også et kendt navn inden for byggeri. De øvrige ved jeg intet om. Men de nåede at udgive en publikation, der gik forud både BST og SIS' arbejde med tegningstandard. Publikationen hedder 'Ändamålsenliga handlingar för byggnadskonstruktioner' og udkom allerede 1960 ved hjælp af Statens nämnd för Byggnadsforskning. I den er alt beskrevet fra, hvordan tegningerne skal være disponeret, foldes, tekstningen udformet, målsætning ske, mtrl.beteckningar angives og illustreres, snitten läggas, m.m. Der kommer svaret på dit spørgsmål om, hvorfor teksten skrives i rækkefølge udefra og ind.)
c/c var en ældre måde at betegne centrumafstanden på. (Udlæses 'centrum til centrum', som er det samme som at måle fra 'kant til kant' over f.eks. en regel i væg, forudsat at den del, der er indbefattet i målet, er lige tyk overalt.)
Så skete der det med EU, og da blev vores standard konfronteret med Tysklands og Frankrigs (for at tage nogle andre lande inden for EU). Jeg kan derfor ikke i dag sige, hvor s for centrum kommer fra og hvorfor. På tysk, engelsk og fransk hedder centrum 'centrum' og er forkortet c.
EU har på mange områder (ikke mindst byggeri) skabt en hel del problemer i bestræbelsen på at ensrette, så andre lande kan forstå byggetegningerne og afgive tilbud på arbejde i andre lande i henhold til en af de fire hjørnesten i EU-traktaten. (Tjenester (m.m.) skal frit kunne flyde mellem... osv.) Dette for at harmonisere med udbudsreglerne. Men det har kun politiske og pekuniære indslag, ingen byggetekniske. Så jeg tegner glad videre med både c/c, cc og et enkelt c (og ser et enkelt c som en forenkling af c/c). Men jeg ville aldrig drømme om at skrive et s for centrumsmål. Det skaber misforståelser, når vi bevæger os på hjemmemarkedet, undtagen måske i Norge
____________
Byggeren
Det var en ordentlig redegørelse, som sædvanligt grundig fra i_byggaren.
Historie er, hvad folk end synes, vigtigt. Uden den er det ofte sværere at forstå sin samtid, uanset om vi taler teknik, politik eller noget andet.
Jeg antager, at der over årene er sket ændringer i disse standarder.
Findes der nogetsteds på nettet at læse disse? Jeg skal prøve at google lidt ...
Historie er, hvad folk end synes, vigtigt. Uden den er det ofte sværere at forstå sin samtid, uanset om vi taler teknik, politik eller noget andet.
Dette tager jeg som grundlag for, at det eneste rigtige er at angive udefra og ind, uanset om det er væg, tag eller fundament man nu beskriver. Men nu blev jeg usikker angående fundament, virker det så naturligt?imported_Byggaren sagde:
Jeg antager, at der over årene er sket ændringer i disse standarder.
Findes der nogetsteds på nettet at læse disse? Jeg skal prøve at google lidt ...
Mikael_L sagde:---
Dette tager jeg som indtægt for, at det eneste rigtige er at angive udefra og ind, uanset om det er væg, tag eller grund, man nu beskriver. Men nu blev jeg usikker vedrørende grund, virker det så naturligt?
Jeg antager, at der igennem årene er sket glidninger i disse standarder.
Findes der nogen steder på nettet, hvor man kan læse disse? Jeg vil prøve at google lidt ...
Ikke helt. Snittet, som er vist, er en væg. Der gælder 'udefra og ind'. For tag og gulv gælder 'oppe fra og ned'.
Lad mig gerne vide, hvad du finder, selvom min 'bedst-før-dato' er overskredet med snart syv år
_______________
Byggeren
Jeg kan vel sige som så, at jeg fandt i hvert fald ingen "gratis" dokumentation.
Jeg kan forestille mig, at dette er bogen, som måske tager op omtrent de samme ting, men i den seneste udgave:
http://www.byggbokhandeln.com/sok/detalj.asp?ArtikelNummer=6428012
...eller måske en helt anden bog, hvad ved jeg ...
Ellers redegør bl.a. denne PDF (som handler om overførsel af bygginfo til databaserede systemer) din udtalelse om halth-gruppen. Ikke fordi jeg tvivlede altså ...
http://www.itbof.com/2002//rpt_dh_bh90-it.pdf
Der har de en lille resume over historien fra 50-60'erne og fremad.
Jeg kan forestille mig, at dette er bogen, som måske tager op omtrent de samme ting, men i den seneste udgave:
http://www.byggbokhandeln.com/sok/detalj.asp?ArtikelNummer=6428012
...eller måske en helt anden bog, hvad ved jeg ...
Ellers redegør bl.a. denne PDF (som handler om overførsel af bygginfo til databaserede systemer) din udtalelse om halth-gruppen. Ikke fordi jeg tvivlede altså ...
http://www.itbof.com/2002//rpt_dh_bh90-it.pdf
Der har de en lille resume over historien fra 50-60'erne og fremad.
Tak!Mikael_L sagde:Jeg kan vel sige som så, at jeg fandt iaf ingen "gratis" dokumentation.
Jeg kan forestille mig, at det her er bogen, som måske tager op cirka de samme ting, men i seneste udgave:
[link]
...eller måske en helt anden bog, hvad ved jeg ...
Ellers redegør støtter bl.a. denne PDF (som handler om overføring af byggeinfo til databaserede systemer) din udsagn om halth-gruppen. Ikke for at jeg tvivlede altså ...
[link]
Der har de en lille resume over historien fra 50-60 tallet og fremad.
Jeg har ikke forsøgt at søge efter nyere info om udførelsen af tegninger, selvom jeg har Auto-Cad på computeren (som jeg aldrig har brugt og sandsynligvis heller ikke vil bruge).
Med computerstøttet tegning (Cad) er en helt ny verden åbnet for konsulenterne, hvor f.eks. arkitekten tidligere var nødt til at afbryde arbejdet for at tage et mellemmelodi uden mål og tekst, så VVS og el kunne lave deres tegninger uden forstyrrelser i deres tekstning osv. Nu tegnes det på computeren i lag, og et lag kan så forbindes, så en ændring i grundlaget straks slår igennem på de andres lag, så underkonsulenterne får det rigtige grundlag for rørs-, kanal- og el-ledningen, så snart noget er ændret hos arkitekten. (Derfor burde der f.eks. ikke længere sidde nogle stikkontakter på den forkerte side af døren (som var almindeligt før, når el.konsulenten ikke havde fået besked på, at arkitekten havde vendt døroplukningen). Men om det stadig er sådan eller ej, ved jeg ikke?)
Jeg er altså klart for computerstøttet projektering kun af den grund. Der findes flere. F.eks. repetitive momenter. Har man tegnet et vindue på facaden, og de øvrige er af samme slags, er det bare at klippe og klistre. 3-D muligheden er yderligere en fordel med Cad, hvor man kan dreje på huskroppen for at studere udseendet fra forskellige vinkler i det uendelige. Også solens skyggebilleder på facaderne afhænger af, hvordan facaderne er orienterede mod verdenshjørnerne og solens højde under forskellige årstider (sådan job manuelt tager tid).
Derimod har jeg lige så meget imod det, da man mister følelsen for, hvad man har gang i. Det er f.eks. stor forskel mellem at se tegningen på skærmen og på et papir. Ikke mindst skaleret. Derfor er det let at lave bedømmelsesfejl. Det er også lettere at gå tilbage til forrige tegningsversion på papir end i computeren, selvom nyt lag skabes for nye versioner af tegningen. Og tager vi hensyn til computerens tendens til at crashe og sammenligner med, at en papirtegning kan brænde op eller blive ødelagt på anden måde, så er chancen større for, at det ikke har brændt hos alle dem, der har fået kopier af tegningen, end det er, at andre sidder med en kopi på harddisken. For backuppen håndteres for det meste ikke, som den skal, og det opdages oftest ikke før ulykken er fremme. Selv om backuppen er lavet, er det ikke sikkert, at gendannelsen lykkes. Det er endda sket, at backuppen bliver beskadiget i forbindelse med gendannelsen, og det er det samme som tab af originalen.
_______________
Byggaren