Hej,

Jeg er i gang med gulvafretning i min lejlighed, og søger lidt tips og råd!

Jeg vil have en jævn niveau gennem det hele, for at kunne lægge en 15 mm egetræsparket uden tærskel fra stuen ud til køkkenet. Til soveværelset (til venstre på billedet) vil jeg nok have en tærskel, men stadig helst samme niveau.

I de to rum på billedet er parketten totalt ødelagt, den har rejst sig og mange stave mangler. Den er limet på et undergulv som gynger og knirker og hviler på et træbjælkelag. I rummene er der fra bjælker op til gulvflade 30 mm, og derfra yderligere 10 mm op til hallens betonplade. På det andet billede ser I bjælkelaget fra en lignende lejlighed hvor man har revet gulvet op.

Jeg tænkte derfor at rive gulvene op til bjælkerne og lægge gulvspån. Derefter tænkte jeg at flydebetonere for at kunne møde hallen præcist. Og her kommer mit spørgsmål:

Gulvspånen er jo 22 mm, men for at matche betonpladen ude i hall/køkken har jeg brug for at komme op 36 mm fra bjælker til undergulv. Kan jeg da bygge på gulvbjælkerne med, f.eks. 8 mm krydsfiner, for så kun at skulle flydebetonere 6 mm? Gulvfladen i rummene er i alt ca 30 m2.

Jeg smed også et oversigtsbillede med, så det måske bliver lettere at forstå! Jeg ville helst også lave flydebetoneringen i omfang: først køkkenet/hallen, så det ene rum, og til sidst det andet. Jeg bor nemlig her imens. :)
 
  • Planløsning af lejlighed med beskadiget parketgulv i to rum og betongulv i hall/køkken. Ölandssten i område ved siden af betongulvet.
  • Billede af et rum med trægulve fjernet, der viser synlige gulvbjælker og rester af ødelagt parket på gulvet.
  • Renovering af rum med afmonteret gulv, værktøj og udstyr liggende på gulvet, samt en kamerapodie foran en plastikdækket dør.
Knækspørgsmålet er vel, om gulvspånpladen også er nødvendig af stabilitetsgrunde? Jeg ser på billedet, at du har tre tommer brede bjælker. Sandsynligvis er de kun syv tommer høje, og i så fald har du brug for en skrueklæbet spånplade for at få acceptabel nedbøjning og svigt. Gulvudjævning i form af flydespartel er ret tungt, hvilket også bør inddrages i vurderingen. At reducere mængden af flydespartel ved at bruge mere plademateriale må altid være fornuftigt.
 
J justusandersson sagde:
Knækspørgsmålet er vel, om gulvspånpladen også er nødvendig af stabilitetsgrunde? Jeg ser på billedet, at du har tre tommer brede bjælker. Gissningsvis er de kun syv tommer høje, og da har du brug for en skrue-limet spånplade for at få acceptabel nedbøjning og svigt. Gulvudjævning i form af flydespartel er ret tungt, en faktor, der også bør tages med i vurderingen. At reducere mængden af flydespartel ved at bruge mere plademateriale er altid fornuftigt.
J justusandersson sagde:
Knækspørgsmålet er vel, om gulvspånpladen også er nødvendig af stabilitetsgrunde? Jeg ser på billedet, at du har tre tommer brede bjælker. Gissningsvis er de kun syv tommer høje, og da har du brug for en skrue-limet spånplade for at få acceptabel nedbøjning og svigt. Gulvudjævning i form af flydespartel er ret tungt, en faktor, der også bør tages med i vurderingen. At reducere mængden af flydespartel ved at bruge mere plademateriale er altid fornuftigt.
Sandelig knækspørgsmålet! :rofl:

Men ja, godt punkt. Tænker helt klart, at noget som skrues i reglarne er nødvendigt. I dag sidder der jo noget 28x70-lignende monteret på tværs af bjælkerne, som parketten er limet på.

Jeg tænker enten, at jeg bruger tykkere spån, eller nøjes med standard 22 mm som jeg hæver lidt med mellemstykker for at reducere behovet for flydespartel.

Måske skulle jeg egentlig regne lidt på det. Har du styr på, hvad der er for retningslinjer for nedbøjning og sådan noget? Er helt klart enig i det sidste!
 
Tal om bjælkerne dimensioner, længde, bredde, højde og c/c afstand, skal jeg hjælpe dig.
 
Jeg har rettet op på et gulv ved at lime og skrue en regel på siden af gulvbjælkerne. Er man omhyggelig, bliver det mm korrekt. Lægger du imellem, skal mellemlaget have den rette tykkelse, og hvis bjælken hælder, skal du lave en kile.

Protte
 
J justusandersson sagde:
Tale om bjælkerne dimensioner, længde, bredde, højde og c/c afstand, skal jeg hjælpe dig.
Tak! Jeg vender tilbage med mål, når jeg har savet op og målt.
 
Jeg har lige opdaget et andet problem. Efter at have slebet ned limrester og nogle toppe i betonpladen ude i køkkenet og hallen, har jeg opdaget, at pladen er fuld af revner. De fleste tæt på væggen, men én løber over et helt segment. (Adskilt af en rand, hvor en væg tidligere stod)

Jeg vil støbe hullerne igen, som I ser efter gamle tærskler og vægge, og så spartle et tyndt lag (0-10 mm) over gulvet for udjævning.

På de steder, det ser værst ud, går der elementrør, og der ved jeg, at pladen er tynd. Men den, der går på tværs, føles ikke godt. Hvad tror I? Er revnerne noget, jeg burde bekymre mig om?
 
  • Billede af en betonplade med en lang sprække nær en væg, der løber på tværs af gulvet. En stav er synlig på venstre side.
  • Sprækket betonplade med synlige revner nær væggen og en der løber tværs over. Gamle tærskelhuller og vægrør i baggrunden.
  • Betongplade med synlige revner og huller, indsatsområde for spartling og reparation.
  • En hand i handske måler dybden på en stor revne i en betonplade med et målebånd. Revnen viser tegn på skader.
  • Betongplade med synlig sprække nær væg og pletdannelser på overfladen. Spor af gammel væg kan ses langs kanten.
  • Betonggulv med synlige revner og rør ved væggen; skader tæt på væg og segmenter af tidligere tråd, potentiel gulvsikring nødvendigt.
Jeg synes huset er lidt mærkeligt bygget. Jeg ville helst gerne vide lidt mere, især om alder og byggemetode. Det er sandsynligvis et støbt overgulv, du har. Det ser ikke ud til at være armeret. Al gammel beton har svindrevner. Normalt er det ikke noget større problem.
 
J justusandersson sagde:
Jeg synes huset er lidt mærkeligt bygget. Jeg ville helst vide lidt mere, især om alder og byggemetode. Det er sandsynligvis et støbt dæk du har. Det virker ikke armeret. Al betong, der er gammel, har krymperevner. Normalt er det ikke et større problem.
Ja, virkelig! Det har budt på mange overraskelser. Det blev færdiggjort i 1943, under krigen. Tre-etagers bygninger. Lyhørt som bare fanden! Har forsøgt at kigge i tegningerne, men har ikke fundet nogle.

”Husene blev bygget af bygmester Baltzar Lundström, og de første huse i kv. Båtsmanstorpet var færdige foråret 1941. Arkitekten hed Ernst Grönwall og fik meget ros for sine velplanlagte smalhuse”

Fra Brf:s hjemmeside.

Ok. Jeg mistænker, at en del kan være opstået efter slibning på grund af vibrationer. Men jeg tænker, at parketten ovenpå burde være mindre følsom end hvis jeg havde tænkt mig at lægge fliser fx.

Ps nåede ikke at bore op og måle bjælker i dag, så prøver i morgen i stedet.
 
prototypen prototypen sagde:
Jeg har rettet op et gulv ved at lime og skrue en lægte på siden af gulvårene. Er man omhyggelig bliver det mm rigtigt. Lægger du mellem skal mellemlægget have den rigtige tykkelse og hælder åren, så skal du lave en kile.

Protte
Okay! Altså rettet op eksisterende gulv? Ja, det ville jo lette at bare save op der hvor det svajer og stabilisere. Hvis det var sådan du mente?
 
Ernst Grönwall var absolut ingen dussinarkitekt. Han har tegnet mange smukke flerfamiliehuse i Stockholm. Det må være en krigstidsløsning, at huset mangler betonbjælkelag, hvilket ellers var standard siden 1930'erne. Kom tilbage med målene.
 
  • Synes
Emil Stenqvist
  • Laddar…
Ok, jeg har målt i soveværelset nu, og de er 50 mm brede, 100 mm høje, (2 tommer 4 antager jeg?) og 3,2 m lange.

Kommer tilbage med dem i det andet rum. Bor der, så lidt mere besværligt at save op og måle.
 
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.