Er i fuld fart med at detaljeplanlægge mit lille løsvirkebyggeri, som skal påbegyndes nu til foråret, og er nu kommet til skorstenen...
Svigerfar har tænkt at mure skorstenen for os, fordi han kan skaffe tegl billigt og har ekspertisen. Min overvejelse er nu, om man skal nøjes med murede røgrør eller om man allerede fra starten skal have dobbeltmantlede indsatsrør. Øges levetiden, eller bør det være tilstrækkelig levetid med kun tegl? Kan man have brændbart materiale (væg) tættere på, hvis man har indsatsrør?
Vi skal have kakkelovn, brændefyret køkkenspis samt en kamin, og kun kakkelovnen vil blive brugt hyppigt, kaminen af og til samt komfuret sandsynligvis ved strømafbrydelser. Behøves der tre røgrør, eller kan det klare sig med to, hvis man gør det på en bestemt måde?
Hvis man murer et skakt rundt om og har tre indsatsrør deri; kan man have de tre rør tæt på hinanden, eller skal der være mellemrum?
Håber at der er nogen, der har svar på mine spørgsmål.
Svigerfar har tænkt at mure skorstenen for os, fordi han kan skaffe tegl billigt og har ekspertisen. Min overvejelse er nu, om man skal nøjes med murede røgrør eller om man allerede fra starten skal have dobbeltmantlede indsatsrør. Øges levetiden, eller bør det være tilstrækkelig levetid med kun tegl? Kan man have brændbart materiale (væg) tættere på, hvis man har indsatsrør?
Vi skal have kakkelovn, brændefyret køkkenspis samt en kamin, og kun kakkelovnen vil blive brugt hyppigt, kaminen af og til samt komfuret sandsynligvis ved strømafbrydelser. Behøves der tre røgrør, eller kan det klare sig med to, hvis man gør det på en bestemt måde?
Hvis man murer et skakt rundt om og har tre indsatsrør deri; kan man have de tre rør tæt på hinanden, eller skal der være mellemrum?
Håber at der er nogen, der har svar på mine spørgsmål.
Google efter Leca skorstenselement i stedet for mursten. Let for din svigerfar at sætte op.
______________
Byggeren
______________
Byggeren
Vi har bygget en skånelænge, og jeg har muret 3 skorstene i mursten. En i køkkenet, en til brændeovnen, og en til brændekedlen, som vi opvarmer det hele med.
En murstensskorsten holder absolut længst, akkumulerer varme, og er lettest at få træk i. I vores støbejernsovn er et A4 papir nok til at tænde op.
Skorstensfejeren, der inspicerede dem, blev overlykkelig over, at en "rigtig" skorsten i mursten ikke var glemt.
Lecamureren
En murstensskorsten holder absolut længst, akkumulerer varme, og er lettest at få træk i. I vores støbejernsovn er et A4 papir nok til at tænde op.
Skorstensfejeren, der inspicerede dem, blev overlykkelig over, at en "rigtig" skorsten i mursten ikke var glemt.
Lecamureren
lecamuraren sagde:
Nej. Det gør den absolut ikke. Murstensskorstene har endnu ikke bevist sig have længst holdbarhed. Tværtimod.
Tegl til skorstene (fuldtegl) er et murtegl, der brændes som rødt tegl (i bedste fald), dvs. på lavere temperatur end gult. Men det kan også være et udenlandsk tegl af ukendt fremstilling, hvor leret er kalkfattigere. (Selv svensk 'sekundategl' sælges nogle gange som skorstentegl.)
Rødt tegl er ikke frostsikkert. Fryser derfor ofte over taget.
Det er rigtigt, at tegl lagrer mere varme. Det skyldes vægten. Men det er ingen kontraventil og afgiver derfor lige så meget varme og lige så hurtigt. Måler du temperaturen i toppen og ved røginløbet, får du en stor differens. Det gør, at kondensering sker inde i røgrøret, når skorstenen svalner. Fugten bliver derefter til vand, der løber ned i pipen. Særligt om sommeren. En tilsætning af svovl fra røggasserne og teglstenen fræses op indefra. Derfor må man trække pipen om indvendigt, men det er svært at få mørtelen til at fæstne på en fed overflade som soden udgør.
Mures pipen med ildfast mørtel (fugttykkelse nogle millimeter), kan den holde længere.
Lecaskorstene er ikke meget dårligere som 'varmeakkumulator'. Men de er bedre isolerede og kondensudfældningen bliver derfor ikke lige så stor. Kanalen er også helt glat på indersiden og godt tætnet med cementmørtel. Falsede sammen, stables op og har derfor heller ingen fugttykkelse. Det er også højere 'skiftehøjde' på elementerne (ca. 30 cm) mod liggefuger på 80 mm for tegl (hvis det ikke er 20-/modultegl med skiftehøjden 115 mm).
_________________
Byggeren
Jeg har muret mine skorstene som de gjorde for 100 år siden, dem som stadig står i dag.
Jeg fandt frem massiv sten fra 30'erne, da den jo ikke fryser i stykker.
Tegl fra 60'erne og fremad kan ikke bruges til en skorsten.
Skorstenen fra brændefyret, hvor jeg fyrer 2 gange om dagen når aldrig at køle af, så der dannes aldrig nogen kondens. Inde i huset fungerer skorstenen som ventilation med konstant stigende varm luft, så der dannes heller ikke nogen kondens.
En klassisk tegelskorsten skal være blød (bøjelig), så den mures med kalkmørtel.
Absolut ikke med ildfast mørtel, som bliver alt for hård. I et gammelt hus, med en spærkonstruktion som kan bevæge sig under en storm, skal skorstenen følge med i bevægelserne.
Lecamureren
Jeg fandt frem massiv sten fra 30'erne, da den jo ikke fryser i stykker.
Tegl fra 60'erne og fremad kan ikke bruges til en skorsten.
Skorstenen fra brændefyret, hvor jeg fyrer 2 gange om dagen når aldrig at køle af, så der dannes aldrig nogen kondens. Inde i huset fungerer skorstenen som ventilation med konstant stigende varm luft, så der dannes heller ikke nogen kondens.
En klassisk tegelskorsten skal være blød (bøjelig), så den mures med kalkmørtel.
Absolut ikke med ildfast mørtel, som bliver alt for hård. I et gammelt hus, med en spærkonstruktion som kan bevæge sig under en storm, skal skorstenen følge med i bevægelserne.
Lecamureren
lecamuraren sagde:
Jeg må indvende mod tre af dine påstande.
"Jeg fandt frem til massiv sten fra 30-tallet, eftersom den jo ikke fryser i stykker."
Fryser i stykker kan den skam gøre. Det handler ikke om, hvilken alder teglet er fra, men om hvordan teglet er lavet og brændt.
Fryserisiko i tegl foreligger kun, hvor der er vand tilbage i stenen. Vand kan være indesluttet på to måder. Centralt midt i. I overfladelaget.
Tegl tidligere (råtegl før brænding) var håndslået i form. Var derfor ikke særligt homogent. Det fik derefter lov at råtørre udendørs. Til at begynde med på jorden i solskin. Kunne derfor indeholde vand i midten. Stabledes senere op i højden på 'rin' (trælægter) udendørs i beskyttelse med tag.
Moderne tegl er maskinlavet i strængpres. Bliver derfor altid homogent. Råtørres i ovn, der mindsker revnedannelsen. Vand findes som regel tilbage i overfladelaget men fordamper for størstedelen under afkølingen inden det stables på tunnelovnvognene.
"Tegl fra 60-tallet og frem, kan ikke bruges til en skorsten."
Igen. Det handler ikke om, hvilken alder teglet er fra, men om det er helsten, hvordan det er brændt og hvor i ovnen det har ligget.
Brændingen hænger sammen med, hvordan ovnen så ud i forskellige tidsaldre. Tidligere (1930) fandtes der ovne (kupolovne) som 'sattes' med tegl (stablet ind i ovnen, ovnen blev tillukket, varmet op, åbnet op, teglene plukket ud, alt sammen for hånd). Tegl i midten af ovnen fik derfor mindre hårdhed end dem, der lå yderst, eftersom hele ovnen blev pakket så godt som fuld og der rummede adskillige kubik tegl i sådan en. (Rester af sådan en ovn findes sandsynligvis stadig i Harge teglværk, Askersunds kommune.) Men... eftersom ingen mennesker kunne gå ind i ovnen og plukke det brændte tegl ud, før ovnen var afkølet nok, skete der en udjævning af varmen i mellemtiden, så også de indre sten blev lidt bedre brændte, men ikke så hårde som de ydre.
I senere tiders teglovne (tunnelovn) sættes teglet på vogne (rummer ikke lige så mange sten/styk som en kupolovn), som køres ind i ovnen og derefter langsomt passerer et antal brændere i ovnens sider og tag, indtil vognen kommer ud i den anden ende. Der står derefter teglet og afkøles, inden det plukkes over på pallerne. Den ydre varme kommer derfor ikke helt de indre sten til del. Også her er ydre tegl hårdere brændt end dem midt i vognen.
Forskellen er, at i en kupolovn kan temperaturen ikke kontrolleres lige så nøje som i en tunnelovn. Det ydre lag kan derfor være så hårdt brændt, at teglet har betydelige revner, mens de midterste næppe når op til sin rette brændingstemperatur. Det kunne derfor ske, at ufuldstændigt brændt tegl måtte gennemgå en anden brænding også.
I tunnelovnen kan temperaturen kontrolleres og justeres på to måder. Dels ved at fyre mere, dels ved at sænke eller øge farten på vognene. Brændingen bliver derfor mere homogen, kassationen af tegl i det ydre lag mindre og farven (på facadetegl) mere ensartet. Samtidig øgede man kapaciteten. Alt arbejde, der skal ske for hånd (pålæggelse/aflastning), sker uden for ovnen.
Netop at nøjagtigheden i brændingstemperaturen kan kontrolleres udefra gør, at tegl i tunnelovn har bedre egenskaber end i kupolovn. Bliver teglet for hårdt brændt, bliver det skørt og klinger som glas, når man slår med hammeren på stenen. Det er totalt ubrugeligt til at mure noget med. Det går, men risikoen for, at det revner, er meget stor, hvis det udsættes for mere varme. Derfor helt uegnet til at mure skorstene med.
"En klassisk tegelskorsten skal være blød (bøjeligt), så den mures med kalkmørtel.
Absolut ikke med ildfast mørtel, som bliver alt for hårdt. I et gammelt hus, med en tagkonstruktion som kan bevæge sig ved en storm, skal skorstenen følge med i bevægelserne."
Ikke engang høje fabriksskorstene på 25 meter og mere er særligt bøjelige i toppen. Men de bøjer sig af vindkraften med revner i fugerne som følge. Det spiller ingen rolle, om det er muret med K-mørtel eller KC-mørtel. Mørtelen er ikke elastisk.
Skorstene til mindre huse udsættes ikke på samme måde for vindkræfter og behøver derfor ikke være (og skal ikke være) bøjelige. At huset er bevægeligt i tagkonstruktionen på grund af vindkræfter påvirker heller ikke skorstenen, hvis den ikke er fejlagtigt opført. Ifølge bygningsnormerne (fra 1944 og fremad) skal der være et luftespalt rundt om skorstenen på 50 mm som brandsikring. Ingen brandbare dele af tagkonstruktionen må derfor stå nærmere end 50 mm fra ydersiden af skorstenen, og så store bevægelser i tagkonstruktionen findes der ikke i et lavt hus, hvis det ikke er meget dårligt bygget. Tagpanelet må derimod være i direkte kontakt med skorstenens yderside. Kan dog næppe påvirke lodretningen på skorstenen i nogen nævneværdig grad udover den sidste meter. Derfor ikke nogen grund til i et gammelt hus at mure ny skorsten med kalkmørtel for at den skal være bøjelige. Bliver alligevel skorstenen udsat for bøjekraft, øges også brandrisikoen ved at gnister kan trænge ud i de revnede fuger og antænde tagkonstruktionen.
Angående ildfast mørtel, så er det næppe noget at bruge længere fra ilden end en (1) meter. Allerede der er temperaturen faldet til under den temperatur (cirka 1100 grader C), som teglet er brændt ved. Er teglet fremstillet af kalkrig ler (gult tegl), er brændingstemperaturen et stykke højere (mellem 1200-1300 grader C). (Og endnu bedre frostbeskyttet.)
____________________
Byggaren
Senest redigeret af en moderator: