Skifte del af etagedæk

[justusandersson]

Kortlinge har en vis indvirkning på nedbøjningen ved at fordele dele af en punktlast til tilstødende bjælker. Bjælkens samlede bæreevne påvirkes ikke overhovedet af kortlinge. En 4,5 meter lang bjælke med dimensionen 70x160 mm får en nedbøjning på 7 mm, hvis en 100 kg person står på midten. Hvis man ved hjælp af kortlinge kan fordele 25 kg til tilstødende bjælker, bliver nedbøjningen i stedet 5,3 mm. Alt under forudsætning af, at det drejer sig om C 24 klassificeret træ eller tilsvarende. Det skal sammenlignes med 1,5 mm, som er det aktuelle krav til nedbøjning. Det er ganske vist en forholdsvis ny regel, men den er forskningsbaseret og har en vis berettigelse.

 

[johan_p]

Tråden du refererar till handler jo mest om krydshøvling.
Det er vigtigt, at man holder begreberne adskilt. Kortling er IKKE det samme som krydshøvling.

Stickan

Nej, ikke det samme, men essensen af tråden ser ud til at være, at de er direkte sammenlignelige i forhold til, hvad de opnår.

 

[johan_p]

Kortlinger har vis indflydelse på svigtet ved at fordele dele af en punktlast til angrænsende bjælker. Bjælkernes totale bæreevne påvirkes slet ikke af kortlinger. En 4,5 meter lang bjælke med dimensionen 70x160 mm får en nedbøjning på 7 mm, hvis en 100 kg person stiller sig på midten. Hvis man ved hjælp af kortlinger kan fordele 25 kg til angrænsende bjælker, bliver nedbøjningen i stedet 5,3 mm. Alt under forudsætning af, at der er tale om C 24-klassificeret træ eller lignende. Det skal sammenlignes med 1,5 mm, som er det aktuelle svigtkrav. Det er ganske vist en ret ny regel, men den er forskningsbaseret og har en vis berettigelse.

Godt svar, tak!
Du virker til at være godt inde i emnet, må jeg spørge, hvordan det forholder sig, hvis man udskifter f.eks. 1m af disse 4,5m til 45x160. Vil nedbøjningen blive, som om hele bjælken består af 45x160, eller vil der opnås en vis ekstra støtte, når svækkelsen med den tyndere bjælke sker i den ene yderende?
Jeg gætter på det sidste, men måske tænker jeg lidt forkert her.

 

[justusandersson]

En bjælke, der ligger frit på to vægge og er belastet med en jævnt fordelt last, udsættes for to typer kræfter. Dels for en vertikal last i hver ende, som er halvdelen af den samlede last på bjælken (en tværkraft), dels for et nedadrettet drejningsmoment, der er størst på bjælkens midte. Hvis man tegner en kurve, der beskriver drejningsmomentets størrelse, bliver den bueformet. For at klare tværkræfterne kræves en vis minimal godsmængde i bjælkens ende. For at klare drejningsmomentet kræves især en vis konstruktionshøjde på bjælken, mest i midten og aftagende mod siderne. I andre materialer end almindeligt konstruktionsvirke, f.eks. stål og limtræ, sker det, at man gør bjælken bueformet for at spare materiale. Problemet med almindeligt træ er dets fiberstruktur, som gør, at det let sprækker, når man har savet skråt mod fibrene.

En lang udredning for at forklare, at det teoretisk er muligt at have mindre materialemængde mod bjælkens ender, men at det er svært at få det til at holde.