Skifte af dæk med stålbjælke

[Karl_Pedal]

Hvorfor ikke bare lade det være? Det føles som utrolig meget arbejde for en æstetisk ting

Det er selvfølgelig en aspekt ved det hele, men det der bekymrer mig, er eventuel krybedeformation, som man kunne få problemer med på sigt. Nedbøjningen virker til at være i balance i øvrigt og bevæger sig ikke, selvom der ligger våd sne på tag og terrasse. Bekymrer jeg mig unødigt?

 

[Karl_Pedal]

Jeg har stadig svært ved at orientere mig. Et udvendigt foto plus lidt generelle oplysninger om bygningsår, byggemetode osv. ville gøre det lettere. 45x220 c/c 600 spændvidde 4,2 m (hvis de svarer til C 24) giver med normal udstrakt last en nedbøjning på L/300. Kommer der indervægge m.m. til, så rækker det ikke til, men som bossespecial skriver, kan det ikke bedømmes hvilken forstærkning der kræves, hvis man ikke kan beregne de tilkomne laster.

Jeg skal se hvad der kan findes frem. Kruxet er, at konstruktionen er lavet af en tidligere ejer og dokumentationen er sparsom. Det er kun loftet som vi oplever en nedbøjning på, men det er jo muligt, at man har shimsat etageadskillelsen på overetagen inden man lagde gulvpladerne.

L/300-målet som du nævner, undrer jeg mig over om du ved mere om, da det er der min bekymring har sin udgangspunkt. Træguiden angiver Anbefalet nedbøjning ved dimensionering mod permanent skade til følgende

Bebolige områder: 20 mm eller L/300
Kontorlokaler, skole, butik osv.: 30 mm eller L/200
Industriområde: 40 mm eller L/150

Tagkonstruktion med tætningslag af
• trp-plade i hældning 1:16 (4°): L/110
• trp-plade i hældning 1:10 (6°): L/50

Så har jeg egentlig to spørgsmål omkring dette:
1) Hvad er det for en type skade der menes med "Permanent skade"?
2) Det er rimeligvis det samme konstruktionsvirke der bruges i alle konstruktioner, så hvordan kan det være at der er sådan et spænd på anbefalede nedbøjninger på de forskellige alternativer?

 

[justusandersson]

Med permanent skade mener man nok varig deformation. Det er svært at sammenligne forskellige nedbøjninger, da man også regner med forskellige normerende laster. Traditionelt har man været strengere i synet på nedbøjning når det gælder bjælkelag end når det gælder tagkonstruktioner. Man skelner mellem brugsgrænse (nedbøjning) og brudgrænse (risikoen for brud). Synet på disse forhold har desuden ændret sig over tid. Derudover er der kommet et svajkriterium, når det gælder bjælkelag. Dette er baseret på undersøgelser om hvordan mennesker oplever at gå på et gulv der svajer. I huse bygget i 1930'erne var en almindelig dimension på gulvbjælkerne 3x7 tommer. Disse bjælkelag klarede store laster, men var meget svajende, hvilket vi ikke ville acceptere i dag.