Jeg arbejder på min kælder i et hus fra 1937. De tidligere ejere var så dumme, at de indrettede og isolerede lige op mod ydervæggene helt uden nogen form for dræning.
Nu har jeg drænet (ca. 2 år siden) da fjernede jeg alt tjære og påførte 150mm isodrän, lagde makadam og filterduge osv. mod ydervæggen.
Så rev jeg alt indvendigt på væggene ned og har ladet det tørre ud i ca. 1 år.
Nu er jeg begyndt at skrabe alt løs puds af med en "barkskraber" på væggene. Det fungerer rigtig godt, men det er et rigtig dårligt job. Mit spørgsmål er, hvor meget mere end det, der er løst, skal væk? Der bliver jo lidt tilbage, som man i så fald må fjerne med en girafsliber eller lignende. Behøver det være helt klinisk rent for at påføre ny puds? Jeg skal nævne, at der skal pudses og derefter males med en flot grålig farve, der lader fugt passere. Jeg kommer også til at udskifte afløb, brønde og lægge rør i rør for at opsætte 3 vandradiatorer.
Men som sagt, er der nogen kyndige inden for mur- og pudsfaget, der kan give mig et svar?
Hej,
jeg mener ikke, at det behøver at være "klinisk rent" for at ny puds skal hæfte på væggen, pudsmørtel C hæfter rigtig godt, når det er hærdet. Sørg dog for at prime, inden I pudser, for at øge vedhæftningen.
Jeres vægge ser meget gode ud, jeg havde store flager, der faldt af, mellem 2-4 cm nogle steder. Så jeres vægge ser gode ud ifølge mig. Ikke den sjoveste beskæftigelse, men det bliver pænt og gør en stor forskel.
Hej,
jeg mener ikke, at det skal være "klinisk rent" for at ny puds skal hæfte på væggen, pudsemørtel C hæfter rigtig godt, når det er tørret. Sørg dog for at prime, inden I pudser for at øge vedhæftningen.
Jeres vægge ser meget gode ud, jeg havde store flager, der løsnede sig, mellem 2-4 cm nogle steder. Så jeres vægge ser gode ud ifølge mig. Ikke den sjoveste beskæftigelse men det bliver pænt og gør en stor forskel.
Ok, bliver til at tage ud og leje en giraf og køre over alle vægge også. Nogenlunde i det mindste. Tog billedet efter 4 timers intens skrabning med hakken.
Hej, Fra mit synspunkt vil jeg lykønske med en god metode til at skabe gode betingelser for det bedst mulige kælderklima.
"Mange" drænerer og fjerner løs puds og indretter til boligstandard og er ikke bevidste om, at væggene ofte har akkumuleret en del fugt. Dvs. mere end hvad der er "normalt tilført" fugt.
Hvis du skal indrette en del med mere beboelsesvenligt miljø i kælderen, er der mere eller mindre gode løsninger. Der har jeg forsøgt at lære, hvad der kræves for at få det til at fungere, og hidtil har det fungeret godt. Får du sådanne tanker og vil ventilere ideer, deler jeg gerne mine erfaringer.
Nu ser jeg, at du skal køre giraf, og et godt råd er at bruge en god udsugning, for der bliver meget mange partikler i luften. Nogle af partiklerne, de aller mindste som fx kvartstøv=oerhørt små stenpartikler er farlige at indånde. Jeg foreslår også, at du supplerer med en form for åndedrætsværn.
Når det gælder ny overflade, har du allerede fået rådet at bruge primer. Refleksionen omkring valg af puds er, at hvis tidligere puds har været kalkbaseret, så er det mindre passende at bruge cementbaseret puds udenpå, da de er stærkere og sandsynligvis tættere fra et fugtperspektiv. Jeg bruger ordet sandsynligvis, da der er mange "blandinger" af puds. Ville bare tippe om denne faktor. I øvrigt lyder det som om, dine vægge får gode forudsætninger for at bevare den valgte finish i lang tid.
Valg af gulvbelægning påvirker væggenes fugtbelastning. Som en yderligere gør et "vandfast" gulv, at mere af den fugt, der findes i jorden, kommer op gennem væggene. Jeg aner, at du også har tænkt på dette
Derudover er det min erfaring, at det er godt at bruge en affugter til at tage sig af den fugt, der tilføres. Ventilationen er jo for at der skal være luftudskiftning. At varme og ventilere fugt væk er dyrere end at lade en affugter tage sig af den tilførte fugt udover den, der følger med et normalt ventilationsflow.
Jeg har valgt at holde en ret lav relativ fugtighed. Nogle siger, at det bliver dyrt, men når man først har fået en kælder rigtig tør, er forskellen i energiforbrug mellem at holde RH50% og RH60% ikke så stor. Til gengæld gør forskellen en god effekt ved, at det lavere niveau holder materialer og vægge tørre med mere margin og mindsker risikoen for afskallende maling, puds eller andet fugtrelateret.
Et andet tip er at sørge for, at der ikke bliver stillestående luft i kælderen. Hvis du kigger på plantegningen, kan det være nok at du laver et hul og sætter en lille ventilator ind, der lufter luften i kælderen. Jeg har gjort det og sat en ventilator ind, der bruger 1,6-1,7 watt 230V, der flytter ca. 100m3/h. Det bliver godt 16KWh/år. Den er meget stille og mærkes ikke men hele kælderen får stort set det samme klima og ingen stillestående luft. Gennem at flytte luften reduceres sandsynligheden for, at et rum eller plads i kælderen får forhøjet relativ fugtighed, som kan forårsage problemer eller gener. Hos os er der møbler og en del fast inventar, og da er det godt uden stillestående luft.
Kombinationen af at holde rotation på luften i kælderen med en god affugter fungerer fantastisk godt.
En udfordring er at få ventilationen rigtig, da vi har lavere temperatur i kælderen end boligen. I boligen fungerer selvtræk også udmærket, men den lavere temperatur i kælderen gjorde at jeg havde brug for både til luft og fra luft i kælderen.
Ventilationen styres med selvtræk med indluft i kælderen og fra luft i en ventilationskanal, der er muret fra kælderen og opad i skorstenen. Det er ikke selvklart, at det fungerer alligevel, afhængigt af hvordan skorstenen ellers bruges. En enkel metode til at teste så fra luften går ud i den rigtige ventil er at bruge en cigarettænding eller stearinlys, hvilket er nok i mit hus for at se at fra luften går ud i den ventilen.
Da ventilatoren roterer luften i kælderen, har jeg valgt kun at have til-luft ventil åben i et rum.
I en del af kælderen er der gæsteværelse, hvor jeg hæver temperaturen, når der skal komme gæster. For ikke at behøve at varme hele kælderen op, lukkes en dør. For at bevare luftrotationen har den dør et antal 30mm huller i nederkanten. Der følger lidt varm luft med, men som bekendt stiger varm luft, så den energi, der følger med i nederkanten, bliver bonus energi til øvrige kælder, men i praksis får vi hurtigt gæsteredelen op til 22 grader, mens øvrige kælder stiger 0,5 grader, hvilket naturligvis øges, hvis gæster bliver længere.
Hej, Fra mit synspunkt vil jeg gerne gratulere med en godt metode til at skabe gode betingelser for et så godt kælderklima som muligt.
"Mange" drænerer og fjerner løs puds og indretter til bo-standard og er ikke opmærksomme på, at væggene ofte har akkumuleret ganske meget fugt. Dvs mere end hvad der er "normalt tilført" fugt.
Hvis du skal indrette en del med mere beboelsesmiljø i kælderen, er der mere eller mindre gode løsninger. Der har jeg forsøgt at lære mig, hvad der kræves for at få det til at fungere, og indtil videre har det fungeret godt. Hvis du får sådanne tanker og vil ventilere ideer, så deler jeg gerne mine erfaringer.
Nu ser jeg, at du skal bruge giraffen, og et godt råd er at bruge en god udsugning, da der bliver meget mange partikler i luften. Visse af partiklerne, de aller mindste, fx kvartsstøv=oerhørt små stenpartikler er farlige at indånde. Jeg foreslår også, at du supplerer med en eller anden form for åndedrætsværn.
Når det gælder ny overflade, har du allerede fået rådet om at bruge primer. Refleksionen omkring valg af puds er, at hvis tidligere puds har været kalkbaseret, så er det mindre passende at bruge cementbaseret puds udenfor, da de er stærkere og sandsynligvis tættere fra et fugtperspektiv. Jeg bruger ordet sandsynligvis, da der findes mange "blandinger" af puds. Ville bare tipse om denne faktor. I øvrigt lyder det som om dine vægge får gode betingelser for at holde den valgte finish i lang tid.
Valget af gulvbelægning påvirker væggenes fugtbelastning. Som yderlighed gør et "vandfast" gulv, at mere af den fugt, der er i jorden, kommer op via væggene. Jeg formoder, at du også har tænkt på dette
I øvrigt er det min erfaring, at det er godt at tage hånd om den fugt, der tilføres, ved hjælp af en affugter. Ventilationen er der for at der skal være luftudskiftning. At varme og ventilere fugt væk er dyrere end at lade en affugter tage sig af den tilførte fugt udover den, der følger med et normalt ventilationsflow.
Jeg har valgt at holde en ret lav relativ luftfugtighed. Nogle siger, at det bliver dyrt, men når man først har fået en kælder virkelig tør, er forskellen i energiforbrug mellem at holde RH50% og RH60% ikke så stor. Derimod gør forskellen en god effekt ved, at det lavere niveau holder materialer og vægge tørre med margin og mindsker risikoen for afskallet maling, puds eller andet fugtrelateret.
Et andet tip er at sikre, at der ikke opstår stillestående luft i kælderen. Hvis du ser på grundplanen, kan det være nok, at du laver et hul og sætter en lille ventilator ind, der roterer luften i kælderen. Jeg har gjort sådan og sat en ventilator ind, der bruger 1.6-1.7 watt 230V, som flytter ca. 100m3/h. Det bliver lidt over 16KWh/år. Den er meget lydsvag og mærkes ikke, men hele kælderen får stort set samme klima, og ingen stillestående luft. Ved at flytte luften reduceres sandsynligheden for, at noget rum eller sted i kælderen får forhøjet relativ luftfugtighed, der kan forårsage problemer eller gener. Hos os er der møbler og en del fast inventar, og da er det godt med ikke-stillende luft.
Kombinationen af at holde rotation på luften i kælderen med en god affugter fungerer rigtig godt.
En udfordring er at få ventilationen rigtig, da vi har lavere temperatur i kælderen end i boligen. I boligen er der også naturligt træk, der fungerer godt, men den lavere temperatur i kælderen gør, at jeg havde brug for både til luft og fra luft i kælderen.
Ventilationen styres ved naturligt træk med indluft i kælderen og fra-luft i en ventilationskanal, der findes i skorstenen, som er muret fra kælderen og opad. Det er ikke selvklart, at det fungerer, alligevel afhængigt af, hvordan skorstenen ellers bruges. En enkel måde at teste, om fra-luften går ud i den rette ventil, er at bruge en cigarettænder eller et stearinlys, hvilket er nok i mit hus for at se, at fra-luften går ud i den ventil.
Da ventilatoren roterer luften i kælderen, har jeg valgt kun at have indluftventilen åben i et rum.
I en del af kælderen er der gæsteværelse, hvor jeg hæver temperaturen, når der kommer gæster. For ikke at skulle opvarme hele kælderen lukkes en dør. For at opretholde luftrotation har den dør et antal 30mm huller i nederkanten. Det følger med lidt varm luft, men som bekendt stiger varm luft, så den energi op, der følger med i nederkanten, bliver bonus energi til resten af kælderen, men i praksis får vi hurtigt gæstedele op til 22 grader, mens resten af kælderen stiger 0,5 grader, hvilket naturligvis øges, hvis gæsterne bliver længere.
Held og lykke med det fortsatte arbejde.
Hej. Mange tak for virkelig nyttig info.
Noget påregning og isolering vil ikke finde sted. Har set for mange skræmmeeksempler på dette, og huset var jo ikke bygget sådan fra starten.
Jeg har lavet et hul i hvert rum, hvor der vil blive sat til-luftdåser ind. Så har jeg åbnet op for mureblokken i kedelrummet, som tidligere ejer havde muret til. Har også et fra-lufthul i vaskerummet, som de har tætnet med skum, dette er også fjernet, og jeg vil i disse to huller installere fra-luftdåser i form af pax ventilator eller lignende, der skal køre på konstant drift samt øget drift ved højere luftfugtighed.
Væggene vil blive slebet med børste og derefter malet med silikatmaling, på gulvet har jeg tænkt mig klinker for maksimal åndbarhed. Jeg er lidt interesseret i Platon måtte i to rum med luftspalte langs væggene og derefter almindeligt egetræsgulv. Jeg ved dog ikke, hvor godt det ville være, men ifølge en bekendt hos ocab på fugtsiden siger, at dette skal være en fuldgyldig løsning for at gulvet kan ånde.
Varmeenheden bliver 3-4 vandradiatorer og eventuelt en luft/luft-pumpe, der er tænkt til at udveksle luften i rummene.
Jeg håber, dette vil være nok til at få et godt kælderklima, som skal få det til at føles rart at gå derned, selv om vinteren.
Der findes nogle alternative løsninger for at få bedre klima i kælderhuse. Blandt andet findes et materiale, der hedder træullit, som med gode isoleringsegenskaber bruges som indvendig isolering i kælderhuse siden 40'erne. Jeg er bevidst om, at indvendig isolering er tabu i mange specialisters øjne, men 70 år gamle feltprøver rækker ret langt for mig.
Pudset træullit har siddet i 70 år på udvendige vægge i min kælder. Den løsning sidder i mange gamle kældre siden husene blev bygget.
Mantraet, at alt på indersiden af en kælder bliver et problem, er en sandhed med modifikation. Jeg har også set en del problemkældre og hørt flere eksperter sige, at visse ting er umuligt. Jeg er ikke så glad for det ord
Det er lidt for sent at udvikle det i dag, men tager jeg et af rummene, der er nyrenoveret, kan man nok ikke afgøre, om det er i en kælder eller ej. Bortset fra at loftshøjden er lavere
Det er ikke pudsede vægge, men løsningen medgiver traditionelle vægbeklædninger. Den giver højere komfort, og med visse tilføjelser vil den samme løsning blive brugt i kælderens anden halvdel, hvor der skal være beboelsesklima.
Jeg er tryg med den tekniske løsning. Det må blive ved en anden lejlighed, hvis du er interesseret.
Der findes nogle alternative løsninger for at få bedre klima i kælderhuse. Blandt andet findes der et materiale, der hedder træullit, som har gode isoleringsegenskaber og som har været anvendt som indvendig isolering i kælderhuse siden 40'erne. Jeg er bevidst om, at indvendig isolering er tabu i mange specialisters øjne, men 70 år gamle feltforsøg rækker temmelig langt for mig.
Pudset træullit har siddet i 70 år på udvendige vægge i min kælder. Denne løsning sidder i mange gamle kældre, siden husene blev bygget.
Mantraet, at alt på indersiden af en kælder er et problem, er en sandhed med modifikation. Jeg har også set en del problemkældre og hørt flere eksperter sige, at visse ting er umulige. Jeg er ikke så begejstret for det ord .
Det er lidt for sent at udvikle det i dag, men hvis jeg tager et af værelserne, som er nyrenoveret, så kan man nok ikke afgøre, om det er i en kælder eller ej. Bortset fra at loftshøjden er lavere .
Det er ikke pudsede vægge, men løsningen giver mulighed for traditionelle vægbeklædninger. Den giver højere komfort, og med en vis supplering vil den samme løsning blive brugt i kælderens anden halvdel, hvor der skal være boligklima.
Jeg er tryg ved den tekniske løsning. Det må blive ved en anden lejlighed, hvis du er interesseret,
Hej.
Har læst lidt om dette og også kikket på en lev hjemmeside, men det fremgår ikke af deres side, at man sætter det indendørs?
Det kunne måske være en idé for at få bedre isoleringsværdi i det tilfælde. Men jeg holder mig nok til pudsede vægge med silikatmaling.
Spørgsmålet er, hvordan jeg skal løse gulvet på den bedste måde? Huset ligger på en sandås, og da jeg drænerede, var der rigtig fin "kabelsand" rundt om hele huset, som var rigtig tør og fin. Jeg har også skiftet afløbsstammen og lavet et hul inde i huset for dette. Der var også sådan noget sand under hele pladen, hvor jeg gravede (tør og fin). Nu har tidligere ejere dog malet gulvet med en slags maling, som er skallet af det meste. Min tanke er at slibe gulvet og lægge en tynd skorpe med fiberforstærket flydespartel for at jævne hele gulvet ud, da der er et fald på ca. 27 cm inde i vaskerummet.
Er der nogen, der ved, om det er ok at lægge fiberforstærket spartel fra et "åndingssynspunkt" på gulvet? Eller bør man lægge beton? Ved beton skal jeg i så fald flyde meget højt, da jeg også skal have armering i. Hvilket jeg ikke vil, da jeg ikke vil stjæle noget af højden i rummene.
Du skal naturligvis gøre, hvad du er tryg ved. Træullit har dog siddet på indersiden af mit hus' kældervægge i 70 år. Det blev sagt at være meget almindeligt på huse, der blev bygget i den periode. Det kan producenten sikkert bekræfte.
Eftersom malingen er sluppet, har du nok en del tilkomne fugt nedefra. Der findes tal på mange materialers tæthed eller i dette tilfælde, hvor såkaldt diffusionsåbne forskellige materialer er. Jeg har som lægmand kigget på en hel del materialer, men ikke dykket i flydespartel. De rum, der er flydespartlede i kælderen, ligger der åbent tætningslag og klinker i et rum, og i et andet blev der lagt klinker direkte på flydespartel. Flydespartlet havde en fiberarmering, og det har fungeret fint. Det, vi gav lidt ekstra opmærksomhed, var at sikre, at væggene havde åben maling på modstående vægge til, hvor vi satte tætningslag. Det har fungeret fint, og jeg har adgang til den rette type måleinstrumenter, så jeg har fulgt op, og det har fungeret godt.
Jeg har samlet lidt tabeller, hvor der er sammenlignet lidt forskellige materialer. Jeg kan tage et hurtigt kig og se, om der findes noget om flydespartel. Poster, hvis jeg finder noget.
Hej, Fra min synsvinkel vil jeg gerne gratulere dig med en god metode til at skabe gode forudsætninger for et så godt kældermiljø som muligt.
"Mange" drænerer og fjerner løs puds og indretter til boligstandard og er ikke klar over, at væggene ofte har akkumuleret en hel del fugt. Dvs. mere end, hvad der er "normalt tilført" fugt.
Hvis du skal indrette en del af kælderen med mere boligområde-miljø, findes der mere eller mindre gode løsninger. Jeg har forsøgt at lære, hvad der kræves for at få det til at fungere, og indtil nu har det fungeret godt. Hvis du får sådanne tanker og gerne vil dele idéer, deler jeg gerne mine erfaringer.
Nu ser jeg, at du skal bruge en giraf, og et godt råd er at bruge en god støvsuger, da der bliver utrolig mange partikler i luften. Nogle af de mindste partikler, som for eksempel kvartstøv=utrolig små stenpartikler, er farlige at indånde. Jeg foreslår også, at du supplerer med en form for åndedrætsværn.
Når det gælder ny overflade, har du allerede fået rådet om at bruge primer. Refleksionen omkring valg af puds er, at hvis tidligere puds har været kalkbaseret, er det mindre passende at bruge cementbaseret puds udenpå, da de er stærkere og sandsynligvis tættere fra et fugtperspektiv. Jeg bruger ordet sandsynligvis, fordi der findes mange "blandinger" af puds. Ville bare tippe om denne faktor. I øvrigt lyder det som om, dine vægge får gode forudsætninger for at holde den valgte finish i lang tid.
Valget af gulvbelægning påvirker væggenes fugtbelastning. Som yderlighed får et "vandbestandigt" gulv mere af den fugt, der er i jorden, til at stige op via væggene. Jeg formoder, at du også har tænkt på dette
I øvrigt er det min erfaring, at det er godt at bruge en affugter til at tage sig af den fugt, der tilføres. Ventilationen er for at sikre luftcirkulation. At opvarme og ventilere fugt bort er dyrere end at lade en affugter tage sig af den tilførte fugt ud over den, der følger med en normal ventilationsstrøm.
Jeg har valgt at holde en ret lav relativ fugtighed. Nogle siger, at det bliver dyrt, men når man først har fået en kælder rigtig tør, er forskellen i energiforbrug mellem at holde RH50% og RH60% ikke så stor. Derimod gør forskellen en god effekt ved, at den lavere niveau holder materialer og vægge tørre med margen og mindsker risikoen for afskalning af maling, puds eller andre fugtrelaterede problemer.
Et andet tip er at sørge for, at der ikke bliver stillestående luft i kælderen. Hvis du kigger på plantegningen, kan det være nok at lave et hul og sætte en lille ventilator ind, som roterer luften i kælderen. Jeg har gjort det og sat en ventilator ind, der kører 1.6-1.7 watt 230V og flytter ca. 100m3/h. Det bliver lidt over 16KWh/år. Den er meget stille og mærkes ikke, men hele kælderen får stort set samme klima og ingen stillestående luft. Ved at flytte luften reduceres sandsynligheden for, at et rum eller et sted i kælderen får forhøjet relativ fugtighed, der kan forårsage problemer eller gener. Hos os er der møbler og en del fast inventar, og derfor er det godt med stillestående luft.
Kombinationen af at have luftrotation i kælderen med en god affugter fungerer fantastisk godt.
En udfordring er at få ventilationen rigtig, da vi har lavere temperatur i kælderen end i boligen. I boligen er der også naturlig ventilation, der fungerer fremragende, men den lavere temperatur i kælderen gør, at jeg måtte have både til- og fra-luft i kælderen.
Ventilationen kører ved naturlig ventilation med til-luft i kælderen og fra-luft i en ventilationskanal, der findes i skorstenen, som er muret fra kælderen og opad. Det er ikke en selvfølge, at det fungerer alligevel, afhængig af hvordan skorstenen bruges i øvrigt. En enkel måde at teste, om fra-luften går ud i den rette ventil, er at bruge en cigarettænder eller stearinlys, hvilket er nok i mit hus til at se, at fra-luften går ud i den ventil.
Da ventilatoren roterer luften i kælderen, har jeg valgt kun at have en til-luft ventil åben i én rum.
I en del af kælderen er der gæsteværelse, hvor jeg hæver temperaturen, når der kommer gæster. For ikke at skulle opvarme hele kælderen lukkes da en dør. For at bevare luftrotation har den dør et antal 30mm huller i bunden. Der følger lidt varm luft med, men som bekendt stiger varm luft, så den energi, der følger med i bunden, bliver bonusenergi til resten af kælderen, men i praksis får vi hurtigt op gæsteafdelingen til 22 grader, mens resten af kælderen stiger 0,5 grad, hvilket naturligvis øger, hvis gæsterne bliver længere.
Held og lykke med det fortsatte arbejde.
Jeg vil gerne dele dine erfaringer om boligområde-miljø i kælderen
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
