Hehe, ok, det lyder godt! Tag en klassisk svensk takstol som eksempel i stedet, der bygges etageadskillelsen separat men er alligevel en del af takstolene
Det hele afhænger vel af, hvad bjælkelaget har for funktion?!
Hvis bjælkelaget kun er et bjælkelag, kan man dele det op i to dele, hvor hver del har tilstrækkelig bøjningsstivhed uafhængigt af hinanden, med for eksempel en stålbjælke i midten som bjælker stikkes ind i fra hver side.
Hvis bjælkelaget også er en del af tagkonstruktionen (som for gabbe1, #4) virker det uhensigtsmæssigt, at bjælkelaget er to separate dele, der ikke samarbejder. Så er jeg enig i, at samlingen ikke bør være på midten men i stedet køre på TS forslag.
Stemmer mine teorier?
Ikke i praksis, i mit tilfælde.
Tagstolene blev leveret med delte underrammer og mellemstolper for fem meters bredde.
Underrammens funktion, ud over at tjene som underlag for loftsgulvet, er jo kun at optage trækbelastninger, så ydervæggene ikke trykkes udad af tagets vægt.
Skarver man PÅ mittupplaget bliver skarven momentfri. Ville aldrig gøre som på det første billede. Kommer ikke til at fungere.
Hvis du skal skarve, skarv tæt på et oplæg og læg reglærne om lappet, ikke ende mod ende.
Skarv med 50 cm lapper af regelvirket fungerer nok lige så godt som sømpladen. Dog, hvis du kan lægge om lappet, bliver det stærkere. Det gør vel ikke noget at forskyde bjælkelaget 5 cm på den ene halvdel?
At have bjælken under reglarne kan være en fordel, hvis du vil have plads til fx ventilation og afløb.
Søg på spikningsplåt som er den korrekte benævnelse. Her http://www.traguiden.se/TGtemplates/popup1spalt.aspx?id=824 har du lidt info om, hvordan man skal sømme, princippet er at sømme så meget som muligt. Spikningsplåt anvendes for at optage trækkræfter i første række, og du får betydeligt stivere bjælke ved at skrue/limme en regel ved siden af, som flere har foreslået.
Jeg ville have kørt på kertubalkar, de er helt suveræne i denne type problem.
Hmm.. ok.
JO dette er jo ikke helt perfekt valg af løsningen på problemet men det handler lidt om hvilke forudsætninger der findes lige nu. Bjælkerne findes allerede og så er det jo godt hvis det går at udnytte dem.
I din skitse har du tegnet, at bjælkerne er længere end halvdelen af bjælkelagets bredde, derfor har du lagt samlingerne forskudt og i hver sin retning i hvert andet skifte.
Men, har du nok reglar til, at du kan lægge to reglar ved siden af hinanden og sammensætte dem overlappende?
Mikael_L, en skrueforbindelse som du har tegnet bliver jo rigtig stærk og vil klare det hver gang. Men hvis jeg ikke husker forkert fra skoletiden, bliver trækkræfterne alligevel størst lige over ståldræ, og derfor bør samlinger være et stykke væk (1/4-1/3 af længden). Altid hvis jeg må diskutere teorien
I eksemplet ovenfor har du en "brydende" kraft over ståldræet, men en vertikal kraft hvis samlingen ligger frit. Den brydende kraft bliver betydeligt større og er sværere at sikre, selv med skrueforbindelser. Det er sandsynligvis derfor bogen "Husets ABC" også anbefaler den anden mulighed (se mit indlæg #18 http://www.byggahus.se/forum/byggma...alklag-50x200-med-spikplatar.html#post1799002)
Jeg ville aldrig bruge plade, jeg ville aldrig risikere at få knirkelyde eller anden støj fra en plade der ligger og gnider mod træ, for det er umuligt at få plade mod træ helt stumt. Træ bevæger sig.
Det er limning der gælder for mig.
Så undrer jeg mig over, hvad det er for et byggeri, reglarne er 50 x 200, ikke 45x195 og alt træ er gråt. Langtidsprojekt?
Protte
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
