Jeg havde tænkt mig at bygge et bjælkelag, der vil bestå af 50x200 reglar i cc 600. Den samlede længde vil være ca. 7800 og hvile på tre understøtninger, hvoraf den ene er i midten.
På undersiden vil der være gipsloft, og på oversiden skal det opfylde kravene til boligareal, hvis muligt.
Tanken var nu at sammensætte bjælkerne med hulplade 180x400x2 med ankernagler 4x40. Kan dette lade sig gøre, og i så fald hvor mange nagler per samling?
Har faktisk selv næsten samme konstruktion i mit hus:
Bredde indvendig af ydervægge 7700 mm.
Spærrets underramme og mellemdæk 45x220 cc 600.
Næsten præcis midt på en stålbjælke, hvor alt træ i etagedækket er skåret og sammensat.
Dvs at stålbjælken ligger oppe i etagedækket og er ikke synlig i rummet nedenunder.
Meget mere elegant løsning!
Teknisk set er der måske grund til ikke at sammensætte ved støtten, men et stykke væk,
men jeg ved ikke, om man tænker sådan i husbyggeri.
Måske i brobyggeri?
Jeg valgte også at "fælde ind" stålbjælken i mellemgulvet, hvor gulvstrøerne hviler på bjælkens nedre flange og er derefter forbundet med en 45x70 (limet og skruet), der går oven over bjælken.
Hvorfor ikke sammensætte ved midterstøtten eller køre med hele længder?
Ikke en god idé at sammensætte ved midterstøtten.
Ved midterstøtten er momentet størst.
De foreslåede samlingspunkter ligger, hvor momentet er betydeligt lavere.
Anaitis har ret.
Bjælkens bøjningsmoment er størst lige over midtpunktet. Bliver en samling der ikke lige så stiv som det usamlede materiale, vil både nedbøjning og svigt i fagene øges.
OM man kører med limtræ i hele længder så bliver bjælkelaget stivere med mindre svigt da det bliver SK fast indspænding på midten, den anden halvdel af bjælkelaget holder imod.
Limtræ er desuden stærkere end heltræ.
Det er rigtigt, at en samling midt over ståldrageren giver øget svaj i trægulvreglerne (for ståldragerens vedkommende spiller det ingen rolle),
I mit tilfælde på billedet ovenfor bliver gulvreglerne på hver side af ståldrageren en egen belastningssituation, jeg kan ikke drage fordel af nogen styrkemæssig fordel som jeg kunne have gjort, hvis jeg var gået med gulvreglerne uden samling (eller med en ordentligt udført samling). Men i mit tilfælde var en synlig bjælke eller gipskasse i loftet ikke en mulighed.
For at svare på TS spørgsmål havde jeg foretrukket at lime-skrue enmetersstykker af samme dimension som gulvreglerne over hver samling i stedet for sømplader. Personligt føles en sådan samling bedre, og det burde aldrig kunne give anledning til knirken i fremtiden.
For at svare på TS spørgsmål, ville jeg foretrække at limskrue meterstykker af samme dimension som gulvbjælkerne over hver samling i stedet for sømplader. Personligt føles en sådan samling bedre, og det burde aldrig kunne give anledning til nogen knirken i fremtiden.
Jeg kan også godt lide den metode, det føles meget mere solidt sammenlignet med sømplader. Især at samlingens længde bliver længere.
Et alternativ er at limskrue K-plyfa, 22mm, og 1,2m lange, på begge sider.
Anaitis har ret.
Balkens/bjælkens bøjningsmoment er størst præcis over midtunderlaget. Bliver en samling der ikke lige så stiv som det uskårne materiale, vil både nedbøjning og svaj i fagene øges.
...at øge sammenlignet med hele længder ja. Men det ser ikke ud til at være en mulighed. Vi taler om spændvidder under 4 m her, hvis man samler på midtunderlaget.
Jeg valgte også at "indfælde" stålbjælken i etageadskillelsen, gulvreglerne hviler på bjælkens nedre flænse og er derefter forbundet med en 45x70 (limet og skruet), som går ovenover bjælken.
Jeg har samme konstruktion for at sammensætte halvdelene.
Spærfabrikken, som leverede de delte spær, sendte en masse hulbånd med for at holde sammen samlingen, men snedkeren brugte dem ikke.
Brugte i stedet, som du skriver en 45x70 ovenpå underrammer og gulvbjælker, så etageadskillelsen er 290 mm tyk (+loftpanel, lægtepanel og gulvbrædder).
Føles meget stabilt at gå på!
Det hele afhænger vel af, hvad bjælkelaget har for funktion?!
Hvis bjælkelaget kun er et bjælkelag, kan man dele det op i to dele, hvor hver del har tilstrækkelig bøjningsstivhed uafhængigt af hinanden, med f.eks. en stålbjælke i midten som bjælker stikkes ind i fra hver side.
Hvis bjælkelaget også er en del af spærkonstruktionen (som for gabbe1, #4) virker det uhensigtsmæssigt, at bjælkelaget er to separate dele, der ikke arbejder sammen. Der er jeg enig i, at samlingen ikke bør ske i midten, men i stedet følge TS's forslag.
Jeg tør ikke udtale mig om, hvor godt dine teorier stemmer, men derimod ved jeg helt sikkert, at mit gulvbjælkelag ikke har noget samrøre med spær.
Mine saxespær er helt fribærende.
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
