Flittig besøgende, men mindre flittig skribent. Nu er det dog tid til at bede om gode råd. Turen er kommet til et rum i kælderen, fordi vi fik en vandskade på stueetagen, og desværre fandt vandet også vejen ned til dette rum. To af væggene er ydervægge (den ene med en yderdør til en åben kældertrappe), to er indervægge. Alle har tidligere haft tapet og udenpå det en slags malet væv, som jeg gætter på har gjort væggene for tætte. Nu har jeg revet tapetet og plastiktæppet, der lå på gulvet (på spånplade på platonmåtte) ned.
Gulvet vil blive belagt med klinker, og eftersom store dele af pudset fulgte med, må jeg nu pudse væggene op igen for derefter at male med fugtgennemtrængelig maling. Huset er bygget i etaper, men jeg gætter på, at denne del af kælderen er bygget i 40'erne, og at det er kalkpuds på væggene, men nogle steder synes det at være en anden mørkere og hårdere puds udenpå kalkpudset, og disse kager falder af i store stykker i modsætning til de lyse dele, som snarere kan skrabes af. Nogle steder ser man også en slags tørre strå, som synes at fungere som en form for fyldstof.

Nu til spørgsmålene:
1. At det er kalkpuds er min gætning. Det føles porøst, og når man kører fingrene hen over de friskeste dele af indervæggene, falder der støv ned. Er der nogen der tror, det er noget andet end kalkpuds? For hvis det er kalkpuds, må jeg jo fortsætte med det.
2. Kan man finpudse udenpå den gamle puds på indervæggene, som alligevel ser ganske godt ud, trods at pudset kritisk drysser af sig, eller vil det nye puds ikke hæfte?
3. Hvad tror I om de strå, man skimte på et billede? Jeg gætter, at det er noget organisk materiale, og at jeg derfor bør banke al puds væk, hvor dette forekommer, men det synes ikke at være på alle vægge. Samtidig føles dette materiale meget tørt, i det mindste der, hvor jeg har kunnet nå det.

Jeg vil lægge så lidt arbejde i det som muligt, uden at tage genveje som jeg vil fortryde om 5-10 år.

Billede af en kældervæg med delvist afskallet puds, der viser en mørkere og hårdere puds under det ydre lag.
Væg med skallede kalkputsområder og mørkere, hårdere pletter, hvor puds er faldet af. Revner og tørre strå kan også ses på enkelte dele.
Gamle murværk med skadet pudslag og synligt organisk materiale som strå under pudslaget, potentielt kalkpuds i en kældervæg fra 1940'erne.
Grå betonvæg i en kælder med synlige rørinstallationer og en kost, hvilket tyder på renoveringsarbejde. Lampelys i det øverste venstre hjørne.
 
K
De strå du ser er træullit/heraklith (varemærkenavn, men materialet er ækvivalent), det er træfiberskiver som er dyppet i cement og som du skriver er det organisk materiale som egentlig ikke hører hjemme i en fugtig kælder, men netop træullskiverne er af en eller anden grund (som jeg ikke kan henvise nogen kilde til lige nu) resistente/modstandsdygtige mod skimmelsvamp. De blev hovedsageligt ikke brugt til udfyldning, men til isolering. Isolationsværdien er ikke den bedste. Sandsynligvis har du dette langs hele ydervæggene.

Det kan jo være at de har lagt Cementpuds på kalkpudsen og det er derfor du får store stykker ned når du river, man skal undgå at lægge stærkere puds på svagere.
 
Senest redigeret:
  • Synes
allban og 1 anden
  • Laddar…
J
De mørkere større flager, der løsner, er sikkert en reparation med cementmørtel. Kalkpudset har tendens til at falde fra hinanden mere, når det løsner.

Jeg er selv i gang med at renovere en kælder fra 30'erne i etaper med samme målsætning som dig. I mit tilfælde har jeg heller ikke lavet nogen yderligere drænering, da sålen under halve huset står direkte på klippen. Jorden omkring er sand, og de fugtgennemslag, jeg finder, er netop i gulvet, hvor det ligger direkte på klippen.

Hvor pudset på mine vægge har været mindre godt, har jeg repareret med KC-pudsemørtel og i enkelte tilfælde hydraulisk kalkmørtel. Hvilket indtil videre har givet gode resultater. Glem bare ikke at slammes først med samme mørtel, inden du pudser, hæfter meget bedre da.

Angående træuld har jeg ingen erfaring mere end tidligere taler. Jeg ville ikke banke dem væk, da du satser på en løsning, der ånder.
 
  • Synes
Stugrenoverare
  • Laddar…
Træullit, der ser man! Tak KjellTimell. Tror som dig, at det er cementbaserede pudsreparationer på visse steder, der skaber ekstra problemer lige der. Jeg undrer mig dog, om man ikke også har brugt træulliten til udfyldning nogle steder, da det ser ud til at være en utrolig ujævn murværk bagved. Har læst lidt hurtigt om materialet nu, og jeg er nok tilbøjelig til at være enig med johmi om at beholde dem og satse på fugtgennemtrængelig kalkpuds. De ser jo trods alt ud til at have klaret 70 år ret godt trods ikke optimal vægbeklædning.
Men hvad tror I om at påføre ny kalkpuds på den gamle, som så at sige slipper sandkorn og efterlader en lysgrå støvfilm på fingrene, når man stryger over den? Fejre det værste væk, forvande grundigt og håbe på vedhæftning eller?
 
J
Har du tænkt på at pudse hele væggene eller kun de steder, hvor det slipper helt? Det vigtige er, at du fjerner alt, der sidder løst, helt ned til en fast overflade og får fjernet alle rester fra gammelt tapet.

Vande. Bland tørmørtel i vand til en tynd grød og pensl på med en kalkbørste. Så kan du pudse.
 
Ja, jeg må nok pudse om hele væggene, men på indvendige vægge handler det mere om en finpudsning for at få overfladen jævnere, da den gamle puds synes at sidde fast der. På ydervæggene bliver det mere grovpudsning, men jeg har ingen hensigter om at banke al gammel puds ned, medmindre det er nødvendigt.
Det bør måske tilføjes, at huset står på naturligt veldrænet sandgrund (gammel fyrreskov) og at kælderen i øvrigt ikke viser tegn på overdreven fugt.
 
  • Synes
sofftis
  • Laddar…
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.