L/300 med den punktlast du har beregnet kan vel være en god start. Det er så kort spændvidde, at selv de mindre HEA-bjælker sandsynligvis er stærke nok. Ser på billedet, at du har markeret hele bjælken, spændvidden skal være afstanden mellem stolperne.

Sørg bare for at fastgøre bjælken i åsene, inden du slipper støtten, eller i det mindste før sneen kommer:p
 
  • Synes
Gabsson
  • Laddar…
B bossespecial sagde:
L/300 med den punktlast du har beregnet kan vel være en god start. Det er så kort spændvidde, at selv de mindre HEA-bjælker sandsynligvis er stærke nok. Ser på billedet, at du har målsat hele bjælken, spændvidden skal være afstanden mellem pillerne.

Bare sørg for at fastgøre bjælken til spærerne inden du slipper stemplen, eller i det mindste før sneen kommer:p
Haha jeg undrer, om jeg har dummet mig FULDSTÆNDIGT.

I dag er betonfundamentet til den ensomme søjle af størrelse 510×510mm. Altså ca. 0.25 kvm.
Belastningen på jorden bliver så 51kN/0.25~ 200kPa. Jordtypen er sand/moræne hos os. Altså den klarer mellem 100-200 kPa.

Ved maks snebelastning 250kg/m2 lander vi på 51kN. Dette skete senest i 1987, hvor vi bor, så ikke usandsynligt.

Skal jeg støbe et nyt fundament, f.eks. 1×1 m ??
Så lander jeg på 50 kPa på jorden.


Fan. En betonsøjle med et fundament i en bygning under renovering, omgivet af grusgulv og et råt, uferdigt interiør med synlige bjælker.
 
K
Tager jo bare en time at bore nogle jern ind i den eksisterende plade og sømme en form til at støbe et større fundament i.
Koster lidt og giver bedre søvn fremover..
 
  • Synes
Gabsson
  • Laddar…
K Kortling sagde:
Tar jo bare nogen time at bore ind nogle jern i eksisterende plade og spigge en form for at støbe større fundament i.
Koster lidt og giver bedre søvn fremover..
Hvor mange jern fra hver side? Antager jeg fortsætter med 12mm jern som findes i eksisterende. Alternativet er at rive eksisterende og støbe nyt, men det er måske fuldstændig unødvendigt?
 
En rund stålstolpe synes jeg er en rigtig god idé! Det giver tydelige associationer til tidligt stålbyggeri og er meget passende til 30'ernes omgivelser.
 
  • Synes
Gabsson
  • Laddar…
J justusandersson sagde:
En rund stålpelare synes jeg er en meget god idé! Det giver tydelige associationer til tidligt stålbyggeri og er meget passende til 30'ernes omgivelser.
Har diskuteret lidt derhjemme og vi lander i rund stålpelare. Antagelig 76 mm diameter.
Resterer hvordan vi gør med fundamentet der bare. Flere meninger omkring jern/armering/ny støbeform værdsættes.
 
Hallonbåten
På tegningen er der 140mm plade med under og overarmering i netværk. og 300mm eps under? hvordan armerede du? Eller misser jeg noget? Lidt træt i hovedet..
Skal du støbe plade så?
Kunne du have flyttet bjælken til siden af vinduet og indfældet stålstolpe i væggen? Sent nu, forstås.
 
  • Synes
Gabsson
  • Laddar…
Hvordan er opbygningen omkring plinten tænkt forresten?
 
  • Synes
Gabsson
  • Laddar…
Hallonbåten Hallonbåten sagde:
På tegningen er det 140mm plade med under og overarmering i gitter. og 300mm eps under? Hvordan armerede du? Eller misser jeg noget? Lidt træt i hovedet..
Skal du støbe plade senere?
Havde du kunnet flytte bjælken til siden om vinduet og indfælde stålstolpe i væggen? Sent nu, forstås.
12mm jern. Betonen er 140mm. Jeg har ingen EPS-cellplast men eftersom dimensioneringsprogrammet kræver EPS-cellplast så antog jeg 300mm for at det ikke blev flaskehalsen. Under betonen har jeg ca 150 mm grus som er komprimeret med 450kg maskine.
Tanken er at disse fundamenter kommer til at ligge under det nye betongulv som skal støbes efter cellplast er lagt overalt, mellem 100 -250 mm afhængigt af sted. Derefter 100mm armeret beton med gulvvarme som skal poleres ifølge HTC metode.
Hele formålet med dette er at reducere risikoen for revner i gulvet som jeg ønsker skal blive 100% revnefrit. Trækasse på grus med armeringsjern, hammer, og værktøjskasse. Form til betonfundament på byggeplads.
 
Senest redigeret:
Sådan har vi tænkt omkring hele gulvkonstruktionen. Jo, vi kunne have støbt hele gulvet i ét stykke og stadig forstærket betonen ved udsatte områder. Så havde vi også fået disse underfundamenter isoleret nedefra. Men vi tror, dette er den bedste løsning for at undgå revner i gulvet. Nu bliver gulvet helt flydende fra øvrige konstruktioner, hvilket jeg kan lide. Søjlerne kommer op i det synlige gulv, uden plader og bolte.
Tværsnit af fundament med søjle, beton, isolering og sand/moræn. Viser konstruktionens lagdeling for at undgå gulvsprækker.
 
I dag har vi støbt fundamentet til en af søjlerne større.
Fra 0,25 kvm til 1 kvm.
Jordtrykket bliver nu 51kN/1kvm = 51kPa.
Føles trygt. Støbt fundament for en pille, udvidet fra 0,25 m² til 1 m². Omgivet af træramme og grus, med armeringsjern synligt under og omkring fundamentet. Grå cementfundament med en stålpæl i midten, omgivet af grus i en bygning under konstruktion.
 
Opdatering: lige nu foregår der fræsning/omfugning af den murstensvæg, der skal være synlig. Den del, der ikke skal være synlig, vil blive net og pudset. Det er ekstremt tidskrævende at banke/fræse gammel puds væk, så vi nøjes med en væg, der får synlig murstensvæg, men det bliver flot, når det er færdigt. Rum under renovering med delvis synlig murstensvæg, arbejdsbelysning, stiger og en trillebør fyldt med murbrokker. Tegelvæg under renovering med delvis fjernet puds og synligt murværk, støvsugerslange på væggen og to vinduer, set indefra. En person bruger en vinkelsliber til at fjerne gammel mørtel fra en murstensvæg, der skal blive synlig. Personen bærer beskyttelsesudstyr.
 
Smedeværkstedet er ved at fremstille KKR-søjler som skal anvendes som støtte til limtræsbjælken. Forankring i betonfundamenterne. Skal være klar torsdag i næste uge. Når de er på plads, kan vi endelig fokusere på celleplast, armering og støbe gulvet!
 
Spørgsmålet er, hvordan jeg forstærker murværket omkring vinduerne. Belastningerne fra spær er betydeligt lavere end fra limtræsbjælken. Vi taler om cirka 5 kN per spæroplæg. I alt 9 spær.

Vi har talt om jernbaneskinnerne tidligere. Det viste sig, at der er to stykker, en på ydersiden og en på indersiden, på hver vinduesrude. Bruge væg med synlig murværk og vindue, hvor der ses en jernbjælke over vinduet. Udenfor er en græsplæne og træer synlige. Billede af en delvist nedbrudt murstensvæg omkring et vindue, med revner og manglende mursten, der viser behovet for reparation og forstærkning. Murværk med armeringsstang; værktøj indsættes for at repræsentere forstærkning af murværk omkring vinduer.
De er lidt rustne, men stadig godt gods.

Skal jeg skifte disse eller beholde dem? Svært at se, hvordan en ny U-bjælke ville være meget bedre i øvrigt.

Er det korrekt tænkt at reparere fugerne som jeg har tænkt, for at forstærke muren? Eller er det også utilstrækkeligt?
Altså fræse ud 30 mm, lægge rustfrit stål ind som armering, typ rustfri kamstål 6mm L=500mm. Se vedhæftede billede af denne armering, som er heliksformet. Mure havde jeg tænkt at gøre med https://www.finja.se/produkter/gjuta-mura-putsa-laga/murbruk-b-for-kalksandsten
 
richardtenggren
Vil ikke strø salt i sårene, men hvorfor blev en hellang bjælke ikke bestilt fra starten?
Føles som om du nu skal bruge ret mange penge i stedet for at have rådført dig med en konstruktør, inden du startede? :(

Problemet er vel at sikre hvilken last som teglstenen under skinnen klarer, men du kunne vel spore vkr/kkr på siderne af vinduesgluggen eller måske støbe en stående søjle?
 
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.