I trappen ned til kælderen har vi fuldpudsede vægge med både tegl og træ som bagvedliggende materiale. Nu skal vi friske opgangen op og er begyndt at fjerne løs puds. På teglstenen sidder pusset godt, men på træet løsner det nemt og er meget porøst.
Først tænkte jeg at påføre ny puds over det hele, når jeg har fjernet alt løst, men overvejer nu om det ikke er smartere at bygge ud med træ/plademateriale over træet og kun reparationspudse på teglstenen. Hvor de forskellige materialer mødes, overvejer jeg elastisk fugemasse.
Er der nogen, der har en endnu smartere løsning måske?
Huset er fra 1884-1885, så revner og skævheder har vi ellers lært at leve med.
Hej
Måske sent svar, men du skal bruge lerklining/lerpuds på tømmer og kalkpuds på tegl.
Sæt et finmasket net over samlingen mellem de forskellige materialer for at undgå revner.
Opskrift på lerklining
1 del lermel
3 del sand
1 "næve" linhack
lidt høvlspåner
vand til passende konsistens.....
Påføres i to omgange
Leret skal ikke gå over på teglet, men kalkpudsen kan godt gå lidt over på tømmeret