15,106 læst ·
48 svar
15k læst
48 svar
Prefab spørgsmål
tanken var, at prep tiden før støbning bliver mindre så man kan støbe flere elementer parallelt, og med mindre elementer behøves der mindre kraner og måske endda ingen kran, men kan stille dem på plads med en gravemaskine, der løfter dem på plads, da kraner koster penge at have på byggerier. Og hvis man skal have en stor kran, forstår jeg, at man vil minimere antal løft, da de tager omtrent lige så lang tid at hejse op og sætte en stor del som en lille del, men så skal man have en rigtig kran, og som sagt koster de en formue, og bare det at rejse den med fundament at stå på er en anselig sum.
Og dermed kom man til, at har man mindre og lette elementer, behøver man ikke en stor kran og især ikke, hvis man ikke skal bygge højt, men typisk villaer, så er det tilstrækkeligt med en mobilkran eller endda med en lille mobilkran eller gravemaskine eller kranen, der sidder på lastbilen, som løfter delene på plads så fjernes en stor omkostning, men det er jo mere små byggerier da og ikke sammenlignelige med, når man bygger et indkøbscenter eller lignende.
Og dermed kom man til, at har man mindre og lette elementer, behøver man ikke en stor kran og især ikke, hvis man ikke skal bygge højt, men typisk villaer, så er det tilstrækkeligt med en mobilkran eller endda med en lille mobilkran eller gravemaskine eller kranen, der sidder på lastbilen, som løfter delene på plads så fjernes en stor omkostning, men det er jo mere små byggerier da og ikke sammenlignelige med, når man bygger et indkøbscenter eller lignende.
Det er lignende til hvordan Alfa Stenhus bygger deres etagedæk (så som jeg kommenterede i et tidligere indlæg), men de har ikke nogen stålbjælke i undermiden men kun en træbjælke som sidder med gitterbjælke-beslag af metal i en 60mm plade af beton med indstøbt gulvvarme og indstøbte gulvafløb. Så trækræfterne i undermiden tages op af træbjælken og pladen i overmiden tager optagekræfterne i overmiden og gitterbjælken imellem er kun for at øge afstanden og dermed få højere bøjningsmodstand. Det kan være smart at gøre som du foreslår og kombinere træbjælken med en U-bjælke af metal så bliver konstruktionen lidt mindre følsom overfor fugt.miry sagde:tænkte mere om det ville fungere med en netarmeret plade som man så svejser/binder en gitterbjælke med fx en U profil i enden som man så kan fastgøre en træregels i så man kan skrue fast loft i den så den totale højde bliver fx 5 gange så høj som den støbte plade da det burde være betydeligt bedre end at have en homogen plade med tanke på vægt og hulfasthed eller har jeg helt forkert der?
Der findes også en del U-bjælker af beton, fx fra LKB, hvor man kører noget lignende koncept og skaber højde på pladen uden at den behøver at være massiv.
Rickard
så noget før, hvor de havde en fagværk af stål, som de bandt sammen med armering og en plade af beton, og da var det ment, at man kunne vende den begge veje, så man fik enten fagværket nedad eller opad, og tanken var, at havde man det på oversiden, så skulle man lede varm luft derned, og så lagde man gulvet på stålrammen, så fik man luftbåren gulvvarme, og så havde de en sprække ved gulvlisten, så den ventilerede luft kom ind langs gulvet.
Og så at sammenligne træ med stål, så har jo stål ca. 50 gange så høj styrke som træ og ændres ikke afhængig af luftfugtighed, og det forslag jeg havde, var at udnytte både træets og stålets trækstyrke, men hovedårsagen til træet var at lette skruvning af undertaget i bjælkelaget.
Så findes der korrugeret plade med øjer og fastgjort armering, så støber man det ind, så har man en tæt form med armering klar, men det er vel mere en mellemting mellem at bygge form og prefab, da selve formen bliver en del af den bærende konstruktion, så det hører ikke rigtig her til.
Så er jeg en, som aldrig har kunnet lide at regne på beton, da det får så forskellige egenskaber, når det er intakt, og når det er blevet belastet, så det er sprækket, og det jeg aldrig forstod var, hvordan man regner på sprækkebredden, så armeringen ikke ville begynde at ruste, men det var længe siden nu, og det ville være rarere at regne på, om det opfører sig som træ eller stål, men træet og sine ulemper med, da det ændrer sig over tid og mister styrke afhængigt af fugtighedsgrad og hvor længe det er i den fugt, og hvor hårdt det bliver belastet, men det var OT, og det ville lette, hvis man kun skulle regne på én ting, men da bliver det så lav styrke i beton, hvis man ikke regner med armeringen, og det er lidt mere kompliceret, synes jeg i hvert fald, men så lettes det med dataprogrammer, der regner det ud for en i stedet.
så noget før, hvor de havde en fagværk af stål, som de bandt sammen med armering og en plade af beton, og da var det ment, at man kunne vende den begge veje, så man fik enten fagværket nedad eller opad, og tanken var, at havde man det på oversiden, så skulle man lede varm luft derned, og så lagde man gulvet på stålrammen, så fik man luftbåren gulvvarme, og så havde de en sprække ved gulvlisten, så den ventilerede luft kom ind langs gulvet.
Og så at sammenligne træ med stål, så har jo stål ca. 50 gange så høj styrke som træ og ændres ikke afhængig af luftfugtighed, og det forslag jeg havde, var at udnytte både træets og stålets trækstyrke, men hovedårsagen til træet var at lette skruvning af undertaget i bjælkelaget.
Så findes der korrugeret plade med øjer og fastgjort armering, så støber man det ind, så har man en tæt form med armering klar, men det er vel mere en mellemting mellem at bygge form og prefab, da selve formen bliver en del af den bærende konstruktion, så det hører ikke rigtig her til.
Så er jeg en, som aldrig har kunnet lide at regne på beton, da det får så forskellige egenskaber, når det er intakt, og når det er blevet belastet, så det er sprækket, og det jeg aldrig forstod var, hvordan man regner på sprækkebredden, så armeringen ikke ville begynde at ruste, men det var længe siden nu, og det ville være rarere at regne på, om det opfører sig som træ eller stål, men træet og sine ulemper med, da det ændrer sig over tid og mister styrke afhængigt af fugtighedsgrad og hvor længe det er i den fugt, og hvor hårdt det bliver belastet, men det var OT, og det ville lette, hvis man kun skulle regne på én ting, men da bliver det så lav styrke i beton, hvis man ikke regner med armeringen, og det er lidt mere kompliceret, synes jeg i hvert fald, men så lettes det med dataprogrammer, der regner det ud for en i stedet.
Jeg har skitseret lidt på et hus, som har mange tilbagevendende dele, som jeg vil bygge (kun et hus). Med tanke på flere kommentarer i denne tråd om, at masseproduktionsfordelene ikke er så store for villaer, undrer jeg mig lidt over, om jeg har tænkt forkert på det punkt. Bliver fordelene ved masseproduktion så små, at ulemperne ved små elementer med mange vinkler osv. tager overhånd?
Jeg har tegnet to versioner, dels en "fuld" version med sammenbygget garage, som har mange små tilpasningselementer, hvor det ikke er lige så meget masseproduktion, men lidt for nogle elementer:
Link til PDF for fuld-version
Og dels en budgetvariant, hvor garagen ikke bygges fra starten, men kan bygges senere, enten sammen med huset eller fritstående, og der er ingen små tilpasningsbiter, da garagen er separat, betydeligt mere masseproduktion (i hvert fald sammenlignet med fuld-versionen):
Link til PDF for budget-version
Er mine skitser rimelige med hensyn til betonelementerne? bliver fordelen ved masseproduktion opslugt af skrå vinkler og at det er små elementer?
Jeg har tegnet to versioner, dels en "fuld" version med sammenbygget garage, som har mange små tilpasningselementer, hvor det ikke er lige så meget masseproduktion, men lidt for nogle elementer:
Link til PDF for fuld-version
Og dels en budgetvariant, hvor garagen ikke bygges fra starten, men kan bygges senere, enten sammen med huset eller fritstående, og der er ingen små tilpasningsbiter, da garagen er separat, betydeligt mere masseproduktion (i hvert fald sammenlignet med fuld-versionen):
Link til PDF for budget-version
Er mine skitser rimelige med hensyn til betonelementerne? bliver fordelen ved masseproduktion opslugt af skrå vinkler og at det er små elementer?
Klik her for at svare