isolde sagde:
Med mit indlæg mente jeg ikke etageadskillelser - jeg mente loftsrum, som kan isoleres på den kolde side - for du har vel ikke tænkt at have parket oppe på det kolde loft. Og med at det bliver dyrt, mente jeg ikke materialomkostningerne, men arbejdsomkostningerne - det går hurtigere og det er mindre besværligt at isolere loftet efterfølgende.
I et af mine indlæg ovenfor, så giver jeg en forklaring på, hvorfor man ikke isolerer mellem etageadskillelser.
Senest redigeret:
Haha, flot undvigemanøvre der.Tyresö sagde:
Ved ikke hvor du har fået støbt tagdæk fra. De findes i flerfamiliehuse fra 60'erne (lamelhuse), næppe i dagens villaer. Desuden tror du vel ikke for alvor, at nogen er interesseret i gulvvarme i et tagdæk? rickardg skriver udtrykkeligt, at han vil lægge gulvvarme:
Ja, det kan man delvist gøre. Betongbanken.se har et flot billede på et pladebærende lag med isoleringskropper af cellplast. Jeg vedhæftede samme billede i mit forrige indlæg, og et andet fra et stort byggeprojekt, hvor en stor del af betonen erstattes af "bowlingkugler".rickardg sagde:
Desuden vedhæfter jeg yderligere et billede af en bjælkelagskonstruktion, som man har optimeret for at spare beton og egenvægt. Beton- eller keramiske blokke fylder bjælkelaget med inden støbning, tætnes så betonen ikke løber ind. Præcis på samme måde som med huldæk.
Præcis rickardg - du har forstået sagens kerne. Er du med, Tyresö?rickardg sagde:
Tak for komplimentet!isolde sagde:Haha, flot undvigemanøvre der.
Ved ikke hvor du har fået støbt etageadskillelse fra. De findes i flerfamiliehuse fra 60'erne (lamelhuse), næppe i dagens villaer. Desuden tror du vel ikke for alvor på, at nogen er interesserede i gulvvarme i et etageadskillelse? Rickardg skriver udtrykkeligt, at han vil installere gulvvarme:
Præcis rickardg - du har forstået pointen. Er du med, Tyresö?
Jo, der bygges faktisk stadig etageadskillelser med både HDF-blokke og filigranplader som du viste på billedet, og det var det jeg mente.
Sen har jeg i mine tidligere indlæg i tråden meddelt, at der ikke er nogen pointe med isolerede etageadskillelser. Det behøves jo ikke - ikke engang hvis man støber ind, eller på en anden måde monterer gulv-varmeslanger. Der bliver jo ikke noget totalt varmetab, hvis varmen spredes til over- eller underetagen.
Jeg forstår hvad du mener, og jeg forstår, at du er inde i problemstillingen - det er bare det, at jeg ikke ser nogen pointe i at støbe isolering ind i et etageadskillelse.
Derimod forekommer det, at man støber varmeslanger ind i uisolerede bjælkelag, hvilket jeg har forståelse for.
Sen en lille rettelse som ikke er ondt ment - hjemmesideadressen er www.betongbanken.com
Senest redigeret:
Interessante billeder Det ser ud til at der findes en hel del produkter med samme tema, de fleste synes dog at være til tykkere etagedæk end hvad man normalt har i villaer, men der findes måske mindre varianter (den med celleplastpladerne så ud til at fungere på tyndere, selvom det så ud til at blive tykt med tanke på armeringen), hvis ikke andet bør vel samme slags celleplast som bruges ved plade på jord fungere at lægge på almindelige pladetagedæksplader(?) hvis man bare lykkes med at forankre den ordentligt, har sammenføjede armerede betonfyldte mellemrum mellem blokkene og nogen som har styr på det har regnet på det i forvejen.
Et nyt spørgsmål som jeg funderer over: Hvordan gør man med hulltagning i pladetagedæk hhv sandwichvægge for afløbsrør og ventilationsrør? (tænker på 110mm afløbsrør, hhv 160, 200, 300mm ventilationsrør). Gjør man hulltagning på fabrikken eller i efterhånd?
Det ser ud til at der findes en hel del produkter med samme tema, de fleste synes dog at være til tykkere etagedæk end hvad man normalt har i villaer, men der findes måske mindre varianter (den med celleplastpladerne så ud til at fungere på tyndere, selvom det så ud til at blive tykt med tanke på armeringen), hvis ikke andet bør vel samme slags celleplast som bruges ved plade på jord fungere at lægge på almindelige pladetagedæksplader(?) hvis man bare lykkes med at forankre den ordentligt, har sammenføjede armerede betonfyldte mellemrum mellem blokkene og nogen som har styr på det har regnet på det i forvejen.Et nyt spørgsmål som jeg funderer over: Hvordan gør man med hulltagning i pladetagedæk hhv sandwichvægge for afløbsrør og ventilationsrør? (tænker på 110mm afløbsrør, hhv 160, 200, 300mm ventilationsrør). Gjør man hulltagning på fabrikken eller i efterhånd?
"rickardg"
Min erfaring er, at der gøres begge dele. Det er ikke huller, de laver på prefabfabrikkerne - de laver udsparinger, hvor rørene skal trækkes, derefter støbes hullerne igen efter rørføringerne.
Men der forekommer også hultagning efter stammerejsningen.
Min erfaring er, at der gøres begge dele. Det er ikke huller, de laver på prefabfabrikkerne - de laver udsparinger, hvor rørene skal trækkes, derefter støbes hullerne igen efter rørføringerne.
Men der forekommer også hultagning efter stammerejsningen.
Derimod har jeg et spørgsmål til "Pingen"
Produceres der nogle "standard-moduler", som lægges på lager inden de sælges, eller produceres alt efter bestilling?
Produceres der nogle "standard-moduler", som lægges på lager inden de sælges, eller produceres alt efter bestilling?
I andre må undskylde, men jeg tror, at der er få herinde, der har bedre viden om HD/F bjælkelag end jeg har. Udover specialviden om netop HD/F har jeg klasse 1 uddannelse (altså den der kommer efter/over klasse 2, hvor ulogisk det end måtte virke) i prefabbeton. Jeg arbejder i Europas førende prefabrikeringskoncern med 130 fabrikker i 25 lande og 12.000 ansatte, så jeg tør påstå, at vi faktisk er ret gode til det, vi beskæftiger os med.
HD/F støbes med en såkaldt ekstrudermetode. Man hælder jordfugtig beton i en tragt på en maskine, og ud af enden på maskinen kommer der en færdig HD/F plade, som allerede da har en bæreevne, så det er muligt at gå på pladen (så længe man ikke træder direkte over kanalen). Derefter udfører man direkte eventuelle indgreb i pladen, som ikke medfører, at armeringslinerne kappes. Det kan være hulboringer af forskellig slags eller indstøbninger af fastgørelsesplader og andet. Derefter får pladen lov at hærde; vi har en cyklustid på cirka 7 timer ved hjælp af vandhærdning. Derefter skæres den i vores tilfælde 195m lange plade op i de rette længder, eventuelle skæve ender eller smalere plader saves ud nu. Pladen er nu normalt klar til montage.
HD/F støbes med en såkaldt ekstrudermetode. Man hælder jordfugtig beton i en tragt på en maskine, og ud af enden på maskinen kommer der en færdig HD/F plade, som allerede da har en bæreevne, så det er muligt at gå på pladen (så længe man ikke træder direkte over kanalen). Derefter udfører man direkte eventuelle indgreb i pladen, som ikke medfører, at armeringslinerne kappes. Det kan være hulboringer af forskellig slags eller indstøbninger af fastgørelsesplader og andet. Derefter får pladen lov at hærde; vi har en cyklustid på cirka 7 timer ved hjælp af vandhærdning. Derefter skæres den i vores tilfælde 195m lange plade op i de rette længder, eventuelle skæve ender eller smalere plader saves ud nu. Pladen er nu normalt klar til montage.
Senest redigeret:
Da passer jeg på at kapre tråden (undskyld TS)
Jeg har et spørgsmål til "JhenrikJ"
Er det ikke den samme betonuddannelse (klasse 3 - 2 - 1) på "almindelig" beton og prefabbeton? I bund og grund er det jo den samme beton, bare med forskellige opskrifter.
Du måske også kan svare på mit spørgsmål i indlæg #21.
Jeg har et spørgsmål til "JhenrikJ"
Er det ikke den samme betonuddannelse (klasse 3 - 2 - 1) på "almindelig" beton og prefabbeton? I bund og grund er det jo den samme beton, bare med forskellige opskrifter.
Du måske også kan svare på mit spørgsmål i indlæg #21.
Nej, man skelner mellem uddannelserne for pladsstøbt og præfabbeton. Det er ikke kun selve betonen uddannelsen dækker, men den handler også meget om placeringen af armering i forhold til eksponeringsklasser og sådan noget. (Faktisk er selve fremstillingen af beton en meget lille del af kurset). Det, der især adskiller uddannelserne, er, at pladsbyggerne læser tre dage om formeberegninger, så de kan bygge støbeforme på stedet, der ikke går i stykker, når man hælder betonen i. I præfabriket har vi ikke det problem, fordi vi støber vægge og søjler liggende, så vores forme udsættes ikke for det samme betontryk. Pladsstøberne lærer også noget om vinterstøbning, som vi ikke bekymrer os om (bortset fra vores montagefolk, som skal på den uddannelse).Tyresö sagde:
Vend tilbage om #21
Endnu mere OT, men måske af interesse:Tyresö sagde:
Det er kun, hvis intet har ændret sig, klasse 2 og 1, der har eksamination.
Kurset for klasse 2-behørighed kaldes sjovt nok B-kurset!
For at gøre det lidt mere kompliceret skal vi skelne mellem betonproduktionsklasse og betonelement udførelsesklasse. I mit tilfælde er det udførelsesklasse 1 jeg er godkendt til (hvilket er den vigtigere af de to). Det spiller ingen rolle hvor god beton man end har, hvis ikke den ansvarlige for byggeriet er godkendt til en højere udførelsesklasse end klasse 2, så bliver det kun en klasse 2 bygning alligevel....
det var lidt ting, jeg tænkte på, da jeg læste denne tråd, og det er, om man lykkes med at få op trækstyrken i beton, og hvor ofte er det, man bruger metalfibre som armering på prefab, eller er det almindelige stave, man bruger kun da?
og så tænkte jeg, efter at have set en type bjælkelag, hvorfor man ikke bruger beton for kun den bærende del, så det bliver lidt som det andet billede i indlæg 15 her
tænkte mere om det ville fungere med en netarmeret plade, som man så svejser/strammer et fagværk med sig en U-profil i enden, som man så kan fastgøre en træbjælke i, så man kan skrue fast loft i den, så den totale højde bliver typisk 5 gange så høj som den støbte plade, da det burde være betydeligt bedre end at have en homogen plade med hensyn til vægt og styrke, eller har jeg helt forkert der?
så ved jeg ikke, om det bliver et generelt spørgsmål om beton, men uanset så undrer jeg, hvordan forskellen er mellem beton, der er fint, typ stenmel eller sig 0-4mm eller 4-8mm grus sammenlignet med 16-32, som synes at være ganske almindelig størrelse, så en fin blanding udfylder bedre og burde have brug for mindre mørtel end en, der er grov, men hvordan bliver det så i VCT, og hvordan påvirkes styrken både tryk og træk, og påvirkes også vedhæftningsstyrken, hvis den skal bide sig fast i armering?
og et sidste spørgsmål nu er, hvorfor bliver der støbt så meget på stedet i dag, da det burde være billigere at købe prefabelementer end at gøre det på stedet selv, eller er elementerne så dyre, at det går op at rejse form og holde på med armering selv? og er det ikke meget enklere at lave arbejdet liggende, og risikerer man ikke, at cementen og tilslaget separerer, eller måske er forkert ordvalg uden at tænke, at det ene kommer i bunden og det andet i toppen, så det bliver forskellig styrke på højden, hvis man vibrerer en høj støbning? tænkte, at det burde vel være enklere at lave prefabelementer på stedet i typ et telt og i metelforme end at bygge nye træforme for hver støbning og så rejse dem, når man kommer der, i stedet for at bygge alt fra starten og så vente på, at det skal hærde, så de kan gå videre med næste lag, så de ikke sprænger formen fra cementtrykket, som opstår, når man støber høje ting?
det føles lettere at svejse nogle forme sammen, så man har til et sat beton og så støbe de elementer, når det bliver tid, og har man typ 3-4 forskellige elementer, som man skal bruge til det meste, og har brug for omtrent lige mange af hver, så er det bare at støbe på i de forme og sætte dem væk, man ikke har brug for lige da, så det er bare at tage det frem, når man kommer til den del, der er brug for dem, eller så kan man vel lave forme af træ og lade mændene bygge dem i et varmt telt fra regn og sne, så det bliver som prefab, men at hver form bliver måltilpasset efter, hvad der er brug for, så det kan blive mange forskellige blokke på et hus, og særligt hvis vi taler villaer eller huse, der har mange særprægede ting
lidt overvejelser og håber på nogle svar med 😉
og så tænkte jeg, efter at have set en type bjælkelag, hvorfor man ikke bruger beton for kun den bærende del, så det bliver lidt som det andet billede i indlæg 15 her
tænkte mere om det ville fungere med en netarmeret plade, som man så svejser/strammer et fagværk med sig en U-profil i enden, som man så kan fastgøre en træbjælke i, så man kan skrue fast loft i den, så den totale højde bliver typisk 5 gange så høj som den støbte plade, da det burde være betydeligt bedre end at have en homogen plade med hensyn til vægt og styrke, eller har jeg helt forkert der?
så ved jeg ikke, om det bliver et generelt spørgsmål om beton, men uanset så undrer jeg, hvordan forskellen er mellem beton, der er fint, typ stenmel eller sig 0-4mm eller 4-8mm grus sammenlignet med 16-32, som synes at være ganske almindelig størrelse, så en fin blanding udfylder bedre og burde have brug for mindre mørtel end en, der er grov, men hvordan bliver det så i VCT, og hvordan påvirkes styrken både tryk og træk, og påvirkes også vedhæftningsstyrken, hvis den skal bide sig fast i armering?
og et sidste spørgsmål nu er, hvorfor bliver der støbt så meget på stedet i dag, da det burde være billigere at købe prefabelementer end at gøre det på stedet selv, eller er elementerne så dyre, at det går op at rejse form og holde på med armering selv? og er det ikke meget enklere at lave arbejdet liggende, og risikerer man ikke, at cementen og tilslaget separerer, eller måske er forkert ordvalg uden at tænke, at det ene kommer i bunden og det andet i toppen, så det bliver forskellig styrke på højden, hvis man vibrerer en høj støbning? tænkte, at det burde vel være enklere at lave prefabelementer på stedet i typ et telt og i metelforme end at bygge nye træforme for hver støbning og så rejse dem, når man kommer der, i stedet for at bygge alt fra starten og så vente på, at det skal hærde, så de kan gå videre med næste lag, så de ikke sprænger formen fra cementtrykket, som opstår, når man støber høje ting?
det føles lettere at svejse nogle forme sammen, så man har til et sat beton og så støbe de elementer, når det bliver tid, og har man typ 3-4 forskellige elementer, som man skal bruge til det meste, og har brug for omtrent lige mange af hver, så er det bare at støbe på i de forme og sætte dem væk, man ikke har brug for lige da, så det er bare at tage det frem, når man kommer til den del, der er brug for dem, eller så kan man vel lave forme af træ og lade mændene bygge dem i et varmt telt fra regn og sne, så det bliver som prefab, men at hver form bliver måltilpasset efter, hvad der er brug for, så det kan blive mange forskellige blokke på et hus, og særligt hvis vi taler villaer eller huse, der har mange særprægede ting
lidt overvejelser og håber på nogle svar med 😉
Ikke sikker på, at jeg forstår denne del af spørgsmålet?miry sagde:
Men hvis du er ude efter hvordan beton påvirkes af størrelsen på tilslagsmaterialet, gælder det forhold, at jo finere (mindre) kornene er, desto lavere bliver styrken ved samme cementmængde.
Samtidig bliver konsistensen stivere med samme vandmængde.
Derfor stræber man oftest efter at have så groft tilslag som praktisk muligt.
Formudførelse, armeringstæthed, bearbejdning og evt. pumpning er faktorer, der kan afgøre grovheden.
det jeg tænkte var at øger man mantlens overflade på ballasten så har cementen mere plads til at bide sig fast på og burde da få en højere trækstyrke og bruger man typisk 4-8mm ballast, så går der mindre cement til at få den jævn og altså blander man lige så meget cement som med grov ballast, så burde det vel blive stærkere (højere K-værdi) og det jeg synes, er dårligst med beton, er at det har så dårlig trækstyrke, så det revner ved et bøjningsmoment, hvis man ikke har armeret tilstrækkeligt, og det kan være lidt besværligt at beregne, hvor tæt man skal lægge og hvor grov armering man behøver for at revnerne ikke skal blive for store, så stålet begynder at ruste efter det er sprunget, eller skal man regne på, at det ikke skal revne på prefab, da det bliver unødvendigt med armering da og det ikke tåler så meget daanaitis sagde: