Har stillet spørgsmålet til KA om, hvordan man håndterer huller i plasten (tag mod vinden - lösull), og han siger først, at det er vel bare at tape. Problemet er, at tømrerne har sat lægter på tværs (vi skal sætte panel i alrum), og de har brugt skruer, der går igennem første lægte, og de skramlende skruer kan jo lave huller i plasten, MEN det mente KA ikke var noget at bekymre sig om "skrue og sømhuller findes jo overalt i ydervægge, hvor man har sat plader osv."
Hvad synes I - er det ikke noget at bekymre sig om?
Årsagen til, at jeg opdagede det, var, at jeg skulle supplere nogle længder og fik den idé at mærke efter, så skruerne ikke gik igennem, hvilket de gjorde, selvom jeg skruede skævt. Så mærkede jeg på lægterne tømrerne havde sat op - ligeså dér.
Kjell G
Hvad synes I - er det ikke noget at bekymre sig om?
Årsagen til, at jeg opdagede det, var, at jeg skulle supplere nogle længder og fik den idé at mærke efter, så skruerne ikke gik igennem, hvilket de gjorde, selvom jeg skruede skævt. Så mærkede jeg på lægterne tømrerne havde sat op - ligeså dér.
Kjell G
Åbenbart har hverken din KA eller tømrere kendskab til den fugtudredning, der blev lavet allerede for tyve-tredive år siden (jeg tror det var i Lund), som viste, at 3% huller i en diffusionsspærre kunne medføre op til 20% mere gennemsivning af diff.fugt, hvor målet er nul procent.
Så svaret er selvfølgelig, at det ikke er hensigtsmæssigt at perforere en diffusionsspærre, men det gøres af både den ene og anden erhvervskategori og af forskellige årsager. Nogle gange ved en fejltagelse, nogle gange fuldt bevidst.
I sidste tilfælde var tidligere elektrikere værst, hvordan det er i dag, ved jeg ikke. Men jeg tror, at de stadig er bedst til at nedsætte holdbarheden i spærunderrammerne ved at bore huller i den trukne zone.
Så svaret er selvfølgelig, at det ikke er hensigtsmæssigt at perforere en diffusionsspærre, men det gøres af både den ene og anden erhvervskategori og af forskellige årsager. Nogle gange ved en fejltagelse, nogle gange fuldt bevidst.
I sidste tilfælde var tidligere elektrikere værst, hvordan det er i dag, ved jeg ikke. Men jeg tror, at de stadig er bedst til at nedsætte holdbarheden i spærunderrammerne ved at bore huller i den trukne zone.
OK, nu tror jeg, at der iofs er blevet færre huller end jeg troede. Det drejer sig måske om 30 kvm, der har fået ekstra glesning, af dem har jeg skruet en del, og det jeg har mærket over, virker stadig som om skruerne ikke har perforeret plasten på særligt mange steder. Selvom de stikker op, er der jo ingen belastning nu, løsullen lå allerede på plads, og der er en vis fleksibilitet i plasten (svært at spænde den hårdt), så jeg er nok rolig. Men KA's holdning bekymrer mig, jeg stolede fuldt ud på ham, desuden er han min byggemester (ja, helt imod alle anbefalinger), men det er det første tegn på bekymring, og processen har jeg fulgt minutiøst for min egen del.
Elektrikeren, den stakkel har haft mig i hælene hele tiden, boremaskinen har han kun fået låne undtagelsesvis, rør og doser har jeg opsat for det meste selv. Ellers ved man ikke - men de er sikkert blevet bedre til det generelt.
Kjell G
Elektrikeren, den stakkel har haft mig i hælene hele tiden, boremaskinen har han kun fået låne undtagelsesvis, rør og doser har jeg opsat for det meste selv. Ellers ved man ikke - men de er sikkert blevet bedre til det generelt.
Kjell G
Så er det jo sådan, at man ikke kan sammenligne søm og skruehuller i diffspærren, når den ligger i pres mellem to materialer, f.eks. mellem regel og vægplade, og når det er et "fritliggende" hul i plasten. For problemet med hul i diffspærren er hovedsageligt, at der kan fugtig indendørs luft bogstaveligt talt sprøjte ind i den konstruktion, der skal beskyttes mod fugt, f.eks. hvis der er kommet noget galt med ventilationen.Kjell_G sagde:
Denne åbning for skadelig luftstrømning er jo altså ikke tilfældet, når en skrue går igennem diffspærren, når den må det, fordi man skruer gipspladen mod reglen. Der vil de to sammen-skruede/sømmede materialer sørge for, at der ikke kan blive nogen luftstrømning.
Men for dem, som ikke helt har forstået funktionen med diffspærren i væggen, kommer det let over læberne "men der er jo allerede masser af huller"
