Nja, historisk brugte man indfældede og ikke ovenpåliggende, som blev kaldt hammarband. Du må søge igen, det var derfor jeg tidligere skrev, at det både var en generation og sikkert geografisk betinget, hvordan man kalder det.Nissens sagde:
I min slægt kaldes den indfældede for hammarband i gamle og også nybygninger. 😉
Men rigtig eller forkert har måske ingen betydning. I enklere bygninger bruger jeg kun indfældede hammarband.
For en gangs skyld er jeg enig med Nissens. Hammarbandets opgave er at stabilisere væggen, så den ikke buler. Derfor monteres denne bræt liggende.
Kan man ikke placere spær direkte over en stående regel, så supplerer man med en bærende bjælke, der monteres på højkant. Normalt placeret under hammarbandet og indfældet i de stående regler.
At nogle kalder begge typer regler, eller kombinationen af dem, for hammarband gør ikke, at det er en korrekt betegnelse.
Kan man ikke placere spær direkte over en stående regel, så supplerer man med en bærende bjælke, der monteres på højkant. Normalt placeret under hammarbandet og indfældet i de stående regler.
At nogle kalder begge typer regler, eller kombinationen af dem, for hammarband gør ikke, at det er en korrekt betegnelse.
Hvis jeg må komme med et tip, vil jeg varmt anbefale indbygget bærebjælke i princippet i samtlige vægge, der bærer tagspær. Det bliver meget stivere under arbejdet. Den binder remmen sammen ved samling. Altså forskudte samlinger på rem og bærebjælke. Samt søm dem sammen - ca cc25cm - stærkt og godt! Det er sket mere end én gang, at man vil ændre/tilføje vinduer, døre eller ændre dimensionerne under byggeriets gang. Dette forenkles betydeligt, når man bygger med en kraftig bærebjælke. Man dimensionerer, så man kan placere en tagspær mellem to vægstolper, hvis det skulle være nødvendigt (cc60cm). Så er remmens hovedopgave egentlig ikke at optage bygningens horisontale kræfter, det kan den simpelthen ikke klare. Der sker et samspil mellem tagspær, bjælkelag og loft. Så hvis man har en længere garage uden loft, er det vigtigt at krydse under tagspærene. Ikke fra hjørne til hjørne, men tættere så forankringspunkterne også kommer på selve væggen. Heller et kryds for meget, både hvad angår vægge og tag!
Jeg henviser til Wikipedia.
Det er bare sådan, at du tager fejl. En bærende bjælke er et meget bredere begreb. Hammarband er den/de horisontalt liggende bjælker på bygningens langsider. Hammarbandets opgave er at optage tagstolernes kræfter og fordele dem ud på vægstolperne. Hvis en evt. liggende 45×145 ikke anses at holde, gør man hammarbandet kraftigere, eksempelvis ved at supplere med en "bærende bjælke" på højkant. Den liggende bjælke og "bærende bjælke" udgør nu sammen bygningens hammarband.
Nogle kræfter i sideled konstrueres normalt set IKKE hammarband for. Tagbjælker/tagstole tager de kræfter.
Byggeveteran
· Åland
· 2 067 indlæg
Om nedfældet vægbånd (bærende linje) kræves, afhænger jo af spærrens spændvidde, om ikke stående reglar kan placeres under hvert spær. Rem på pladen over vægbåndet letter placering af spær. Hele spørgsmålet er nu uoverspillet, eftersom garagen er blevet bygget! Se #154S Stefan1972 sagde:
Jeg har aldrig påstået at være bygningsingeniør, og en bygningsingeniør der ikke ved forskellen på en bærende bjælke og et spærbånd er sandsynligvis utrolig unik.FredrikR sagde:
At en amatør kalder stående reglar for stolper er sådan noget der sker, og mange forstår at man mener stående reglar i denne sammenhæng, dog ikke alle.
Da du ikke forstod, hvad jeg mente, ændrede jeg benævnelsen.
Fakta er stadig, at spærbåndet ikke bærer spærene; det er den bærende bjælke, der gør det i dette tilfælde. Det mest almindelige er, at man har stående reglar, der bærer spærene; jeg personligt synes, det føles som en bedre løsning, eftersom den bærende overflade under spæret bliver betydeligt større, desuden burde det blive et opretgående moment i strukturen, som man ikke får med en indfældet bærende bjælke. Den bærende bjælke er jo ikke centreret i reglen.
Hvis tagkonstruktionen er centreret over vægreglen, opstår der intet moment, så at kalde dette et "rettende moment" er helt forkert🤓😜
Selvfølgelig fordeles kraften i reglen, men det svageste punkt er der, hvor spær og bærline mødes, den overflade er 45x45 mm. Og hammarbåndet ligger klemt imellem, er vel bedst at tilføje da.
Siger ikke at punktet er svagt, men det ville være interessant at vide, hvor mange kN det er ok at belaste en så lille træflade med. Du som er ekspert på området, kunne måske oplyse om det, gerne med en kilde, hvis der findes en. 😊
Byggeveteran
· Åland
· 2 067 indlæg
Kig på "svensk træ", tror det handler om ca. 60 kp/cm2 for tryk på almindeligt, øvrigt tømmer, hvis jeg ikke husker forkert.
kp?S seniorkonsult sagde: