62,111 læst ·
230 svar
62k læst
230 svar
Startet garage vakler
Du glemmer, at hver tagstol har to oplæg, de hviler jo på to vægge. Så du må dele belastningen med to. Så er det 5,5 kN per oplæg, dvs 550 kg.Nissens sagde:
Da jeg byggede fribbebod, havde jeg skråstivere under hele byggeriet i alle retninger for at sikre, at det ikke bevæger sig, og så satte jeg også skråstivere i hjørnerne, men fjernede dem først, da asfaboard var monteret på ydersiden, og derefter efterhånden som det blev plastet og satte plywood på indersiden... nu bevæger det sig ikke 
Som mange har været inde på, udfylder skråstiverne også en funktion for at sikre, at alt bliver lige under byggeriet. Så selvom de ikke er nødvendige, når inder- og ydervægge er på plads, kan de bestemt være nødvendige tidligere.
Senest redigeret:
præcis, det første der gøres, når en vægsektion er lavet, er at tilpasse den, så den er lige, endnu bedre krydsmål inden den løftes, og sætte en planke på 45 grader og så rejse.useless sagde:
Hvis du ser en gang til, så har TS en indskudt regel langs hele væggen, der bærer spær. Spærremmen ligger ovenpå den indskudte regel.A AG A sagde:
Så, spærremmen bærer ingenting af spærenes vægt, det er den rette konklusion.
Du kan ikke vide meget om at bygge, hvis du tror, at en liggende spærrem alene kan bære spær...
Senest redigeret:
Som bygningsingeniør ved jeg udmærket godt, hvad der holder. Men hvem siger, at en rem er en bjælke, der ligger på bredsiden? Hvad sker der, hvis man bruger en firkantprofil i stedet, mangler bygningen så en rem?Nissens sagde:
Hvis du ser en gang til, så har TS en indfældet bjælke langs hele væggen, der bærer spær. Remmen ligger ovenpå den indfældede bjælke.
Så, remmen bærer ikke noget af vægten fra spærene, det er den korrekte konklusion.
Du kan ikke vide meget om bygning, hvis du tror, at en liggende rem alene kan bære spærene…
I TS udgøres remmen af den stående og liggende bjælke sammen.
MEN, i mange tilfælde har man kun en liggende bjælke som rem. Så længe den er mindst 45x145, kan den tåle temmelig meget, da spændvidden kun er 60 cm.
I et tidligere indlæg hævdede du også, at det kun var vægbjælkerne, der tog de vertikale kræfter.
Første gang jeg ser nogen kalde en indfældet stående regel for rem. Et rem har i alle de konstruktioner, jeg har set hidtil, været en regel, der ligger på samme led som syllen. Remmet opfanger i første omgang horisontale bevægelser, så væggen ikke bugter.A AG A sagde:Som bygningsingeniør ved jeg mere end vel, hvad der holder. Men hvem siger, at et rem er en regel liggende på bredsiden? Hvad sker der, hvis man bruger en firkantprofil i stedet, mangler bygningen så et rem?
I TS udgøres remmen af den stående og liggende regel sammen.
MEN, i meget mange tilfælde har man kun en liggende regel som rem. Så længe den er mindst 45x145 tåler den temmelig meget, da spændvidden kun er 60 cm.
I et tidligere indlæg hævdede du også, at det kun var væggreglerne, der tog de vertikale kræfter.
Ja, selvfølgelig er det de stående væggregler, der bærer tagkonstruktionerne, synes du det er mærkeligt?
Garagen har ingen indvendige vægge og den ene gavl er helt åben, og det kan derfor være vanskeligt at opnå stabilitet. Egentlig bør man beregne sidestabiliteten. Jeg mistænker, at det er ret almindeligt, at garager og carporte har tvivlsom sidestabilitet. Det betragtes ofte som en simpel bygning, og nogen konstruktør er sandsynligvis sjældent involveret.
En almindelig beregningsmodel er, at vindlast og skråbelastninger virker langs langsiden i niveau med remmen, hvorefter taget fungerer som en horisontal bjælke, der fører lasten til gavlene. I gavlene er der vindkryds, skråstræbere eller plader, der fører lasten ned til grunden. Det fungerer ikke her, da gavlen, der er åben, ikke kan tage nogen last. En anden beregningsmodel må anvendes. Derudover må deformationerne ved garageportsiden ikke blive for store, for så kan der opstå problemer med garageporten. Hvis de stabiliserende enheder i væggene er korte, kan der opstå løftende kræfter, der kræver forankring.
Vedlægger et speciale, der handler om dette. Træguiden og Gyproc har også information.
En almindelig beregningsmodel er, at vindlast og skråbelastninger virker langs langsiden i niveau med remmen, hvorefter taget fungerer som en horisontal bjælke, der fører lasten til gavlene. I gavlene er der vindkryds, skråstræbere eller plader, der fører lasten ned til grunden. Det fungerer ikke her, da gavlen, der er åben, ikke kan tage nogen last. En anden beregningsmodel må anvendes. Derudover må deformationerne ved garageportsiden ikke blive for store, for så kan der opstå problemer med garageporten. Hvis de stabiliserende enheder i væggene er korte, kan der opstå løftende kræfter, der kræver forankring.
Vedlægger et speciale, der handler om dette. Træguiden og Gyproc har også information.
Jeg har (ret ofte) stødt på forskellige betegnelser for hammarband såsom liggende eller stående hammarband.
I TS tilfælde synes jeg, man kan sige, at hammarbandet består af en kombination af stående og liggende tømmer i, som det ser ud til at være, passende dimensioner.
I TS tilfælde synes jeg, man kan sige, at hammarbandet består af en kombination af stående og liggende tømmer i, som det ser ud til at være, passende dimensioner.
Ja, forstår at det ikke er let for dig.FredrikR sagde:
Noget stivhed findes selvfølgelig vertikalt, men det bærer næppe nogen spær.
Dette er enkel fysik, så det er overraskende, at du ikke forstår det.
Tænkte mest på dine bjergsikre tidligere udtalelser.Nissens sagde:
Sjovt at du nævner fysik, når du tror at ts garagetag hviler på en 45x45 og at du bommede kN med 10x for høj vægt.
Kæmp på!
Jeg tjekkede begreberne, da jeg ikke genkender de du bruger.A AG A sagde:Som byggnadsingeniør ved jeg mere end vel, hvad der holder. Men hvem siger, at et rem er en regel liggende på bredside? Hvad sker der, hvis man bruger en firkantprofil i stedet, mangler byggeriet så rem?
I TS udgøres remmen af den stående og liggende regel sammen.
MEN, i mange tilfælde har man kun en liggende regel som rem. Så længe den er mindst 45x145 tåler den temmelig meget, da spændvidden kun er 60cm.
I et tidligere indlæg hævdede du også, at det kun var vægreglerne, der tog de vertikale kræfter.
Remmen er det, der ligger oven på de stående væggeregler. Den indfældede regel, som du så opfindsomt kalder for rem, hedder egentlig bærebjælke.
Så, nogen byggnadsingeniør er du næppe.