Man bør naturligvis tænke på sikkerheden under byggefasen. Selv om plademateriale i facaden giver tilstrækkelig stivhed i den færdige bygning, er det jo ikke så sjovt, hvis hele skidtet styrter sammen, mens man er i gang med at bygge.
Vedrørende snedker/lægmand, så er det vel alligevel sådan, at det hører til almen dannelse at forstå, at man skal have en form for stiver, der kan forhindre, at en bygningsstamme falder sammen. Tænk bare på alle reoler af typen "Billy" og lignende, der findes ude hos folk - har du aldrig tænkt over, hvorfor de har krydsstivere?
Mærkeligt at du nævner Billy, en af IKEA's klassikere, som aldrig har haft krydsstivere, men har stolet på bagpladen i stedet. Ivar, Niklas og flere andre reoler bruger/bruge krydsstivere.
Det har ingen betydelse då bärlina finns. Vart är denna 45x45 som du pratar om?
Hammarbåndet ligger som et mellemlæg, men bærer ingenting selv. Når to regler, der er 45 mm tykke, krydser hinanden, så bliver kontaktoverfladen 45x45 mm. I dette tilfælde med hammarbåndet som mellemlæg.
Dette er ikke raketvidenskab direkte.
Vi kommer vel ikke længere, jeg foretrækker at have stående regler under tagstolene, andre ser tilsyneladende ingen fordel med det. 🙂
Som det ser ud, er den indfældede regel tilstrækkelig til at fordele vægten fra spær på de stående regler. Helt ok og korrekt løsning. Man kan selvfølgelig centrere spær på stående regler, men det bør ikke være nødvendigt her.
Problemet er som allerede konstateret mangel på krydsstag/forstærkning mod skæring. Det er den store risiko her, selv om man har sømmet panel på ydersiden. Plademateriale hjælper meget. Men jeg ville have sat skråstivere i passende fag.
Hammarbandet ligger som ett mellemstykke, men bærer ingenting selv.
Man kan i princippet regne konstruktionen som homogen, hvis den er skrue-limet. Men i dette tilfælde bliver det nok ikke noget problem alligevel. Bestemt kan konstruktionen blive stærkere med en stående regel direkte under tagstolen, men det kommer nok ikke til at have nogen betydning her.
Mærkeligt at du nævner Billy, en af IKEA's klassikere som aldrig har haft krydsstag men har i stedet været afhængig af pladen i bagkanten. Ivar, Niklas og flere hylder derimod bruger/brugte krydsstag.
My bad, jeg har aldrig haft en Billy (ikke Ivar eller Niklas heller for den sags skyld). Jeg troede Billy var uden plade i bagkanten, men havde åbenbart forkert. Jeg mente naturligvis bog/lagerhylder uden plade og tog et (som jeg troede) passende eksempel.
Diskussionen om hammarbandet verkar overflødig.
[billede]
Som det ser ud rækker den indfældede regel for at fordele vægten fra tagstolerne på de stående regler. Helt ok og rigtig løsning. Visst kan man centrere tagstolerne på stående regler, men det skal ikke være nødvendigt her.
Problemet er som allerede konstateret manglen på krydsstag/forstærkning mod skævning. Det er den store risiko her, også selvom man har spigret panel på ydersiden. Skivemateriale hjælper meget. Men jeg havde sat skråstræbere i passende fag.
[billede]
Ja, men det er lidt interessant alligevel at forstå hvilke kræfter det kan handle om. Spændvidden ser ud til at være ret stor på tagstolerne i dette tilfælde, så det er store vægte det handler om med taget + fuld snelast.
Hvor går grænsen for en bærende flade på 45x45 mm træ?
Tænker at det med tiden komprimeres noget hvis det ikke er kernetræ. Det bør blive et antal kN.
Ja, men det er lidt interessant alligevel at forstå hvilke kræfter det kan handle om. Spændvidden ser ud til at være ret stor på tagspærene i dette tilfælde, så det er store vægte det drejer sig om med taget + fuld snelast.
Hvor går grænsen for en bærende flade på 45x45 mm træ?
Tænker at det med tiden komprimeres noget hvis det ikke er kernetræ. Det burde blive et antal kN.
Slip tanken på 45x45...
Du må selvfølgelig se på helheden.
7m ser bredden ud til at være.
Snelastzone 1,5kN/m2 (Västra Götaland), altså halvdelen af lasten som tag her (Dalarna, syd for Siljan) bør klare.
Slip tanken på 45x45...
Du må selvfølgelig se på helheden.
7m ser bredden ud være.
Snølastzon 1,5kN/m2 (Västra Götaland), altså halvdelen af last som tag her (Dalarna, syd for Siljan) bør klare.
Nja, man kan jo ikke slippe hvordan konstruktionen ser ud.
Ok, så er kun sneens vægt ca 7,5x1,2= 9kN på 45x45mm. Sig at taget vejer 2ton på samme tagflade, så bliver kraften 11kN på 45x45mm. Det svarer til vægten af typ 5 SUV'er eller 7 almindelige personbiler…
Nja, man kan jo ikke slippe, hvordan konstruktionen ser ud.
Ok, så er kun sneens vægt ca. 7,5x1,2= 9kN på 45x45mm. Sig at taget vejer 2 ton på samme tagflade, så bliver kraften 11kN på 45x45mm. Det svarer til vægten af omkring 5 SUV'er eller 7 almindelige personbiler…
Ikke sandt! Tænk da på den ensomme træfiber, der er nærmest spær. ALLE vægten ligger jo på den!!!!!
Nja, man kan jo ikke slippe, hvordan konstruktionen ser ud.
Ok, så er bare sneens vægt ca. 7,5x1,2= 9kN på 45x45mm. Lad os sige, at taget vejer 2 ton på samme tagflade, så bliver kraften 11kN på 45x45mm. Det svarer til vægten af cirka 5 SUV'er eller 7 almindelige personbiler…
Du gør det mere kompliceret, når du begynder at blande forskellige typer af biler ind, specielt når du regner lidt forkert...
11kN svarer i runde tal til 1100kg, og ikke 11000kg.
hantverkare1 sagde:
Nissens sagde:
MultiMan sagde:
EddieHansson sagde:
FredrikR sagde:
