Hej!
Jeg har et hus fra 1974 med et hævet gulv på betongplade. Jeg var ikke så opdateret med risiciene ved forskellige konstruktioner tidligere, men jeg indser nu, at der er risiko for fugtskader med denne konstruktion, og at de kaldes "risikokonstruktioner". Da vi flyttede ind, målte bygningsinspektøren fugtindholdet i remmene tre steder, og de var mellem 11-13%, hvilket er under grænseværdien (16-17 ifølge bygningsinspektøren). Luften var også god. Jeg har fået at vide, at over tid kan remme til yder- og indervægge risikere at på grund af naturlig fugtpåvirkning blive opfugtede over grænseværdien for mikrobiologisk vækst.
Jeg føler, at hvis huset ikke har lidt af fugtskader endnu, og hvis remmene samt luften blev testet og det var i orden, burde jeg ikke behøve at bekymre mig så meget? Hvor ofte bør jeg selv kontrollere fugtindholdet i remme og andet materiale og luft?
Jeg har et hus fra 1974 med et hævet gulv på betongplade. Jeg var ikke så opdateret med risiciene ved forskellige konstruktioner tidligere, men jeg indser nu, at der er risiko for fugtskader med denne konstruktion, og at de kaldes "risikokonstruktioner". Da vi flyttede ind, målte bygningsinspektøren fugtindholdet i remmene tre steder, og de var mellem 11-13%, hvilket er under grænseværdien (16-17 ifølge bygningsinspektøren). Luften var også god. Jeg har fået at vide, at over tid kan remme til yder- og indervægge risikere at på grund af naturlig fugtpåvirkning blive opfugtede over grænseværdien for mikrobiologisk vækst.
Jeg føler, at hvis huset ikke har lidt af fugtskader endnu, og hvis remmene samt luften blev testet og det var i orden, burde jeg ikke behøve at bekymre mig så meget? Hvor ofte bør jeg selv kontrollere fugtindholdet i remme og andet materiale og luft?
Det er en risikokonstruktion. Svært at forudsige om der bliver problemer eller ej, men der findes tusindvis af huse med den konstruktion uden noget problem. Det handler også om jordforhold, bærelag under pladen, beplantning omkring huset, om byggerne har ryddet pladen for byggematerialer og hvordan dræningen er.
Hvad der er lidt tricky er, at der findes varianter på opklodset gulv på plade. Sandsynligvis er visse konstruktioner værre end andre. Er f.eks. syllen behandlet med cuprinol, er det sandsynligvis værre, da det kan lugte dårligt.
Hvad der er positivt i dit tilfælde er, at fugtindholdet i syllen er lavt, og det lugter ikke dårligt i huset. Har der ikke været problemer i 48 år, er følelsen, at det holder et godt stykke tid endnu.
Hvad der er lidt tricky er, at der findes varianter på opklodset gulv på plade. Sandsynligvis er visse konstruktioner værre end andre. Er f.eks. syllen behandlet med cuprinol, er det sandsynligvis værre, da det kan lugte dårligt.
Hvad der er positivt i dit tilfælde er, at fugtindholdet i syllen er lavt, og det lugter ikke dårligt i huset. Har der ikke været problemer i 48 år, er følelsen, at det holder et godt stykke tid endnu.
Tak for dit svar!N newbee sagde:
Jeg tror, at jeg skal satse på at være opmærksom på lugte og måske måle fugtigheden engang imellem.
Da vi flyttede ind, havde huset været tomt i en længere periode og ikke normalt opvarmet, og jeg oplevede først, at der var en mærkelig duft ved bagindgangen, hvor der også er et vaskerum. Men duften forsvandt i takt med, at vi har renoveret vaskerummet og har fjernet andre gamle tæpper, har den lugt forsvundet.
Jeg spurgte også håndværkere dengang om lugten, og de sagde, at det ikke lugtede af skimmel, og at nogle huse bare har den duft. Den lugt er dog nu forsvundet, da jeg har antaget, at det blev lidt “indelukket”, og at den lugt så satte sig i f.eks. tæpper. Både bundrammer i det område + fugtindikering i vaskerummet, hvor tæppet slap, så godt ud. Jeg har heller ikke bemærket, at nogen lugt har sat sig i tekstiler. Men det gælder vel som sagt om at være opmærksom, når man ved, at konstruktionen er som den er
