Nyt gulvbjælkelag i træhytten, hvordan ville I have gjort? Kørt fast....

[nikasp]

Heja! Jeg er ikke ekspert, men det ser ud til at være konsensus om aldrig at bruge trykimprægneret indendørs, ikke engang i garagen eller lignende. Fandt en tilfældig side fra Finland, læs nederst: http://www.naturochmiljo.fi/vi_publ...31-23972-alternativ-till-giftiga-brader-finns

 

[Earplugged]

Heja! Jeg er ikke ekspert, men det ser ud til at der er konsensus om at aldrig bruge trykimprægneret indendørs, ikke engang i garagen eller lignende. Fandt en tilfældig side fra Finland, læs nederst: [link]

Ja, de fleste skriver man skal undgå tryk, men det ser ud til at være almindeligt at skrue en trykimprægneret brædde under reglen, typisk 22x95, så man undrer sig over om det er nødvendigt eller helt unødvendigt? Nu kan jeg ikke skrue brædden nedefra, så det bliver jo alligevel ubehandlet træ nederst, så jeg kan måske lige så godt skrue "almindeligt træ på siden og lægge pladerne på?

Hvad er passende dimension på støtterne til pladerne? Skal man sætte støtte på alle fire sider af rammerne, eller er det nok med langsiderne?

 

[justusandersson]

Det er bare at konstatere, at den eneste mulighed for at forhindre, at dette smukke byggeri bliver ramt af fugt og skimmelproblemer på undersiden af konstruktionen, er at begrænse isoleringsmængden i fundamentet til ca. 10 cm, så varmelækagen nedad holder temperaturen på et rimeligt niveau. Egnet dimension for fundamentplader er 21x34 mm. Trykimprægneret træ hjælper ikke mod skimmel. Derimod findes der borbehandlet krydsfiner, som står imod bedre.

 

[BlueX]

Et spørgsmål angående den reglade indervæg: Hvordan tænkte du at få støtte til gulvet langs indervæggen, hvor den går parallelt med (ovenpå) gulvbjælken? Jeg ville have sat to parallelle bjælker, en på hver side af væggen og monteret kortlinge mellem disse bjælker. Derefter ville jeg have reglet op indervæggen på kortlingene. Så får gulvet ordentlig støtte helt op til væggen.

 

[Stefan1972]

Det er bare at konstatere, at den eneste mulighed for at forhindre, at dette smukke byggeri vil blive ramt af fugt og skimmelproblemer på undersiden af konstruktionen, er at begrænse isoleringsmængden i trossbotten til ca. 10 cm, så varmelækagen nedad holder temperaturen på et acceptabelt niveau. Passende dimension for trossbottenskivor er 21x34 mm. Trykimprægneret træ hjælper ikke mod skimmel. Derimod findes der borbehandlet plywood, som står imod bedre.

nu går det vel alligevel ikke at sige, at det ER sådan? Alle bygninger er forskellige, og jorden kan jo være beskaffen så, at man aldrig får noget problem uanset, hvor godt gulv man end bygger.

 

[justusandersson]

Jo! Det er temperatursforskellene mellem inde og jorden, der styrer det hele. Det handler om grundlæggende fysik. Ingen kryberum fungerer i dag med normal isoleringsstandard.

 

[Earplugged]

Det er bare at konstatere, at den eneste mulighed for at forhindre, at dette smukke byggeri bliver ramt af fugt- og skimmelproblemer på undersiden af konstruktionen, er at begrænse isoleringsmængden i strøer til ca. 10 cm, så varmelækagen nedad holder temperaturen på et rimeligt niveau. Passende dimension for strøplader er 21x34 mm. Trykimprægneret træ hjælper ikke mod skimmel. Derimod findes der borbehandlet krydsfiner, som er mere modstandsdygtig.

Finder ikke noget 21x34, det nærmeste jeg finder er Bærelekt 25x36mm, Kunne bærelekt fungere? Skrues eller sømmes pladerne bedst i disse? Hvilken type?

Angående isoleringen, når jeg fastgør strøpladerne på siden af bjælkerne kan jeg jo justere valgfri tykkelse/højde på isoleringen, skal man tilstræbe, at isoleringen ligger tæt mod spånpladerne, og at rummet bliver helt fyldt uden luftspalter?

Du skriver 10cm isolering, teoretisk kan jeg få ind 19cm, hvor meget koldere bliver indergulvene, hvis man vælger 10cm?
Findes der nogen gylden regel, når isoleringen er for tynd, og "for meget" varme lækker ud nedad, og det bliver svært/dyrt at opvarme rummet?
Hvis man lægger gulvvarme, er der større chance for, at det fungerer med tykkere isolering?
At vi ikke har huset konstant opvarmet til 20-21c, er det noget, der spiller en rolle i denne sammenhæng?

 

[Earplugged]

Et spørgsmål vedrørende den reglade indvendige væg: Hvordan tænkte du at få støtte til gulvet langs den indvendige væg, hvor den går parallelt med (ovenpå) gulvbjælken? Jeg ville have sat to parallelle bjælker, en på hver side af væggen og monteret kortlingar mellem disse bjælker. Derefter ville jeg have rejst den indvendige væg på kortlingarna. Så får gulvet ordentlig støtte helt indtil væggen.

Ja den blev ikke helt optimal men har man ikke tegningen 100%klar fra begyndelsen så dukker der nogle gange overraskelser op når man indser at en væg ikke kan stå der man først havde tænkt.. ..
Tanken nu er at kortle efterfølgende for at mindske længden og fastgøre en mindre regel 45x45 eller 95x45 mellem kortlingen parallelt med den indvendige væg at skrue spånpladen i.

 

[Earplugged]

nu går det vel alligevel ikke at sige, at det ER sådan? Alle bygninger er forskellige, og jorden kan jo være beskaffet så, at man aldrig får nogle problemer uanset hvor godt gulv man end bygger.

Ja det er lidt svært på nettet at filtrere ud, hvad der er idiotisk, risikabelt, upassende, acceptabelt, godt, idiotsikkert osv…
Man vil jo ikke gøre noget, som man ved går galt, samtidig kan man ikke i en renovering gøre alt 100% idiotsikkert, da det ofte er både teknisk og økonomisk umuligt, og så bliver det en form for kompromis, hvilket i nogle tilfælde fungerer godt og i nogle tilfælde ikke.

 

[justusandersson]

25x36 går fint. Skruv mod bjælkenes langsider. Kort siderne behøver ingen lister. Spånplader er ikke et optimalt materiale til blindbund. Bedst er krydsfiner. OSB er vel også OK. Man lægger blot pladerne ovenfra uden fastgørelse. Derefter skal man lægge tagpap type, AC 350, som man lader gå op ad bjælkernes sider, inden man lægger isolering. Jeg ville lade blindbunden sidde så lavt som muligt, men den anden variant fungerer sikkert også. Bedst er at bruge cellulosefibre som isolering, da den er mere hygroskopisk. Jeg tror ikke gulvene vil føles kolde. Det øgede opvarmningsbehov viser sig mest på energiregningen. Et alternativ, som jeg ikke tænkte på tidligere, kunne være at lægge markplader (særlig mineraluld) direkte på jorden, hvis du kan komme til. Så kunne du isolere som normalt. Finessen, men også problemet med "Bygga hus", er at her blandes amatører med professionelle. Man skal tænke selv.

 

[BlueX]

Ja den blev ikke helt optimal men har man ikke tegningen 100% klar fra begyndelsen så dukker der nogle gange overraskelser op når man indser at en væg ikke kan stå der man først havde tænkt.. ..
Tanken nu er at kortle i efterhånd for at mindske længden og fastgøre en mindre regel 45x45 eller 95x45 mellem kortlingen parallelt med indervæggen at skrue spånpladen i.

En del af charmen med at begynde at renovere gamle huse. Vælg mindst 95x45. 45x45 bærer ikke meget.

 

[justusandersson]

Jeg glemte at sige, at der findes særlig blindbottenboard. Omtrent som masonit, bare tykkere. Færdigskåret så det passer mellem bjælker, der ligger med c/c 600 mm. Findes nok i længder på 2400 mm. Forslaget om at bruge 95x45 forstår jeg ikke. Blindbotten skal kun bære sig selv og isoleringen.

 

[Earplugged]

Jeg glemte at sige, at der findes særlig blindbundsplade. Omtrent som masonit men tykkere. Forudskåret, så den passer mellem bjælker, der ligger med c/c 600 mm. Findes nok i længder på 2400 mm. Forslaget om at bruge 95x45 forstår jeg ikke. Blindbunden skal kun bære sig selv og isoleringen.

Tak for al input!

Angående 95x45mm så er det forskellige ting, der diskuteres og let blandes sammen i samme tråd...

95x45 var for at fastgøre gulvspånpladen, hvor der ikke var nogen gulvregel at skrue/limme i, jeg har sat en skillevæg direkte på reglen, hvilket ville gøre, at gulvspånpladen hang i luften langs væggen.

Når jeg talte om isoleringen mod spånpladen, mente jeg, at isoleringen ligger på en blindbundsplade (masonitvarianten), og spørgsmålet er så, om man skal flytte blindbunden op, så isoleringen fylder rummet helt mellem blindbunden og gulvspånpladen, hvis man vælger mindre isolering? Flytter man blindbunden op, havner størstedelen af gulvreglen på den kolde side og omvendt... godt eller dårligt? Flytter man ikke blindbunden op, burde vel lyd og resonanser sprede sig lettere, da der er hulrum under gulvspånpladen?

 

[justusandersson]

Akustikaspekten er svær at vurdere. Mange lyddæmpende konstruktioner bygger på en kombination af netop hulrum og isolering. Hvis du ikke skal spille rockmusik live, tror jeg, du kan se bort fra dette. Når man ønsker at dæmpe trinlyd mellem etager, gælder det om at have så tungt isolerende materiale som muligt. Men det er jo ikke relevant her. Jeg ville lægge blindbunden så langt ned som muligt, for at få så meget som muligt af tømmeret på den varme side.

 

[Earplugged]

Akustikaspektet er sværbedømt. Mange lyddæmpende konstruktioner bygger på en kombination af netop hulrum og isolering. Hvis du ikke skal spille rockmusik live, tror jeg, du kan se bort fra dette. Når man vil dæmpe trinlyd mellem etager, gælder det om at have så tungt isolerende materiale som muligt. Men det er jo ikke relevant her. Jeg ville lægge blindbunden så langt ned som muligt, for at få så meget som muligt af træet på den varme side.

He he, komisk nok vil der blive spillet rockmusik live.... trommerne og elguitaren er den største årsag til, at rummet indrettes... nu er det jo ikke et beboelseshus, så ingen andre forstyrres jo, men kan man undgå unødvendige resonanslyd er det jo godt.