Nedbøjning af mellemdæk efter ombygning

[Karl_Pedal]

Vi har efter en større ombygning fået en nedbøjning på 17 mm på et 4 meter spænd i etageadskillelsen mellem stueetagen og overetagen. Dette skyldes sandsynligvis, at en møntræsbjælke er fastgjort i en væg, som igen hviler på etageadskillelsen. Vi har haft en konstruktør involveret for at det skal være korrekt, så jeg er lidt overrasket over nedbøjningen. Efter at have undersøgt lidt har jeg bl.a. fundet disse tabeller fra Træguiden:
https://www.traguiden.se/konstrukti...sgang/dimensionering-i-bruksgranstillstandet/

Der fremgår, at maks. nedbøjning må være 20 mm ELLER længden divideret med 300. Hvordan skal man forholde sig til det? I vores tilfælde har vi 17 mm (som er mindre end 20 mm) men også 1:230 (hvilket er mere end 1:300).

Gulvet på overetagen er lige, da tømrerne shimmede etageadskillelsen før gulvspån blev lagt. Det er i loftet på nederetagen, at nedbøjningen er synlig. Bør jeg være bekymret over bæreevnen?
Jeg forsikrer mig selv om, at det bør være ok, da det på skoler og butikslokaler er ok med 30 mm eller 1:200, men forsikring er sjældent synonymt med facit.

 

[GoForIt]

Det er jo præcis inden for marginen, som du beskriver, men alligevel meget.
Hvor lang tid er gået efter, at arbejdet var færdigt?

 

[f_spindel]

Rent styrkemæssigt behøver du ikke bekymre dig.

Ved trækonstruktioner er nedbøjningen ofte styrende ved dimensioneringen, det er derfor træbjælker generelt bliver relativt høje. Der er oftest mange procent tilbage af styrken, når man lige præcis klarer (eller ikke klarer) nedbøjningskravene.

 

[Karl_Pedal]

Det er jo lige inden for margen som du beskriver, men stadig meget.
Hvor lang tid er gået efter at arbejdet var færdigt?

Det er nok gået siden midten af januar

 

[GoForIt]

Ja, så er der jo en risiko for, at nedbøjningen øges yderligere over tid.

Hvad siger konstruktøren?
Er opstillingen/befæstningen lavet på den måde, som konstruktøren har foreskrevet?

 

[Karl_Pedal]

Ja då finns det ju en risk att nedböjningen øger yderligere over tid.

Hvad siger konstruktøren?
Er understøtningen/fastgørelsen lavet på den måde som konstruktøren foreskriver?

Gulvet ser ikke ud til at have bøjet sig tilsvarende, så jeg mistænker at nedbøjningen skete før tømrerne lagde gulvet på overetagen. Fastgørelsen er lavet som konstruktøren foreskriver, men hans model strækker sig kun til væggen, der hviler på bjælkelaget. Den beskriver ikke, hvordan bjælkelaget skal være under denne væg. Jeg tror, at han har taget højde for, at bjælkelaget var udsat for mere belastning før end efter ombygningen. Jeg har ikke talt mere med ham efter at byggeriet blev afsluttet, men tænkte at starte med at undersøge situationen så meget som muligt på egen hånd.

 

[Karl_Pedal]

Jeg kan da tilføje, at bjælkelaget er godt og vel et årti gammelt, men at det er blevet genbrugt til vores ombygning.

 

[GoForIt]

Lasterna skal jo tages ud og fordeles hele vejen ned, ellers kan der jo opstå problemer som dem, du beskriver.

Tømrerne burde jo have slået alarm allerede i forbindelse med, at de påbegyndte forberedelserne til gulvbelægningen.

 

[Karl_Pedal]

Laster skal jo fordeles hele vejen ned, ellers kan problemer som dem, du beskriver, opstå.

Tømrerne burde jo have slået alarm allerede i forbindelse med, at de begyndte forberedelserne til gulvlægningen.

Der er et og andet, som er gået galt fra starten, så jeg forstår, hvis de ikke tog nogen større notits. Hvad gør man på dette tidspunkt, holde øje med, om nedbøjningen ændrer sig? Efter hvor lang tid kan man betragte nedbøjningen som "stabiliseret"?

 

[GoForIt]

Det er jo spørgsmål, som skal vurderes på stedet af en byggnadsingenjör.

 

[Karl_Pedal]

Ok, måske bør man begynde med at tale med konstruktøren alligevel. Men hvis man skal tale om margin - det bør vel ikke være på bristegrænsen som det er nu, vel? Tænker primært på at skoler har l/200 som dimensionerende nedbøjning og magasiner etc. har l/150.

 

[Finndjävel]

Hvor gammelt er huset? Hvis du siger, at det nye gulv på førstesalen er lige, er du sikker på, at det ikke handler om en gammel nedbøjning? Gamle mellemgulve plejer at gå i bølger.

 

[Karl_Pedal]

Hvor gammelt er huset? Hvis du siger, at det nye gulv på overetagen er lige, er du sikker på, at det ikke handler om en gammel nedbøjning? Gamle mellemdæk plejer at gå i bølger.

Huset er 12 år gammelt, og der er blevet en tynd revne i en gipsfuge i loftet, hvilket tyder på, at der har været en form for bevægelse, siden det blev malet, sandsynligvis for 12 år siden. Jeg plejer ikke at kigge så meget i loftet, men opdagede dette bare, fordi jeg legede rundt med en nyindkøbt laserafstandsmåler

 

[justusandersson]

Størrelsen på nedbøjningen af et bjælkelag påvirkes af 1) bjælkelagets spændvidde, 2) bjælkerne c/c afstand, 3) lasten på bjælkelaget, 4) bjælkerne tværsnitsmål og 5) bjælkerne kvalitet ud fra styrkesynspunkt. Eftersom spændvidde og sandsynligvis også c/c afstand er givet, er noget gået galt angående belastningsantagelsen, antagelse om styrke kvalitet eller selve nedbøjningsberegningen. Ønsker du synspunkter, der er mere end spekulationer, skal du redegøre for alle måloplysninger i det aktuelle tilfælde.