Hej!
Her deler jeg en udfordring! Jeg er i gang med byggesagsbehandling og konstruktionstegninger for en tilbygning og totalrenovering af min villa, der er et bindingsværkshus fra 30'erne med kælder og to etager. Kælderen skal indrettes som en selvstændig bolig, og der er derfor behov for et lejlighedsskel med trinlydsdæmpning. Jeg har læst meget om trinlydsdæmpning og har en konstruktør, der ikke er vidende inden for lydisolering, så jeg har instrueret ham. Jeg overvejer nu, om jeg kan fastgøre den løsning, jeg har valgt til mellemdækket, eller om den kan optimeres.
Det eksisterende dæk på 55 m2 med et spændvidde på 3,1m + 3,7m (to understøtninger) på hver side af kernevæggen vil blive styrket med en ny lægte på hver lægte på grund af den lange spændvidde og tungere belastning samt nye plader over lægterne. Kældertaget er allerede færdigt fra tidligere. Konstruktionen bliver derfor 2x13 mm gips, glest, 2x45x170 mm cc300-450 med 170 mm stenuld, skrue-limet gulvspån, 12 mm Sylomer SR42, flydende gulv med 22 mm gulvspån med gulvvarme i spor + 15 mm flydespartel. Den samlede vægt på dækket bliver 100 kg/m2, hvoraf det flydende lag 40 kg/m2. Rumhøjden bliver så 2,35m i kælderen og 2,45m på første sal, hvilket kan være ok.
Nu kommer selve spørgsmålet: en optimering, jeg vil undersøge, er, om jeg kan undgå den skrue-limede spånplade og i stedet lægge Sylomerlisten direkte på lægterne. Spånpladen foreslog jeg konstruktøren for at gøre dækket stærkere i længderetningen. Men hvor vigtig er den i betragtning af, at jeg har 2x45x170 mm lægter, og jeg kan jo også krydsafstive som kompensation? Gevinsten ville være et lag gulvspån mindre, 22 mm højere rumhøjde samt at jeg slipper for specialbestilling eller at fræse et enormt antal spor (lidt som dette https://byggkatalogen.byggtjanst.se/produkt/spanskivor/forestia-ljudgolv/126566) eller bore huller i spånpladen for at undgå en stiv luftlomme i Sylomer-laget (egentlig skal Sylomer-listen lægges direkte på lægterne). Jeg har bedt konstruktøren om at beregne det, men han lader til ikke at have tid til at opdatere konstruktionstegningen. Er der nogen her, der kan give råd, primært om den skrue-limede spånplades væsentlighed eller ej, men også andre forbedringer med henblik på funktion, økonomi og arbejdsmængde. Funktionen er vigtig, da det ikke er sjovt med trinlyd for lejeren i kælderetagen. I dag er det som at være i en tromme, når man er i kælderen, mens nogen går på første sal.
Her deler jeg en udfordring! Jeg er i gang med byggesagsbehandling og konstruktionstegninger for en tilbygning og totalrenovering af min villa, der er et bindingsværkshus fra 30'erne med kælder og to etager. Kælderen skal indrettes som en selvstændig bolig, og der er derfor behov for et lejlighedsskel med trinlydsdæmpning. Jeg har læst meget om trinlydsdæmpning og har en konstruktør, der ikke er vidende inden for lydisolering, så jeg har instrueret ham. Jeg overvejer nu, om jeg kan fastgøre den løsning, jeg har valgt til mellemdækket, eller om den kan optimeres.
Det eksisterende dæk på 55 m2 med et spændvidde på 3,1m + 3,7m (to understøtninger) på hver side af kernevæggen vil blive styrket med en ny lægte på hver lægte på grund af den lange spændvidde og tungere belastning samt nye plader over lægterne. Kældertaget er allerede færdigt fra tidligere. Konstruktionen bliver derfor 2x13 mm gips, glest, 2x45x170 mm cc300-450 med 170 mm stenuld, skrue-limet gulvspån, 12 mm Sylomer SR42, flydende gulv med 22 mm gulvspån med gulvvarme i spor + 15 mm flydespartel. Den samlede vægt på dækket bliver 100 kg/m2, hvoraf det flydende lag 40 kg/m2. Rumhøjden bliver så 2,35m i kælderen og 2,45m på første sal, hvilket kan være ok.
Nu kommer selve spørgsmålet: en optimering, jeg vil undersøge, er, om jeg kan undgå den skrue-limede spånplade og i stedet lægge Sylomerlisten direkte på lægterne. Spånpladen foreslog jeg konstruktøren for at gøre dækket stærkere i længderetningen. Men hvor vigtig er den i betragtning af, at jeg har 2x45x170 mm lægter, og jeg kan jo også krydsafstive som kompensation? Gevinsten ville være et lag gulvspån mindre, 22 mm højere rumhøjde samt at jeg slipper for specialbestilling eller at fræse et enormt antal spor (lidt som dette https://byggkatalogen.byggtjanst.se/produkt/spanskivor/forestia-ljudgolv/126566) eller bore huller i spånpladen for at undgå en stiv luftlomme i Sylomer-laget (egentlig skal Sylomer-listen lægges direkte på lægterne). Jeg har bedt konstruktøren om at beregne det, men han lader til ikke at have tid til at opdatere konstruktionstegningen. Er der nogen her, der kan give råd, primært om den skrue-limede spånplades væsentlighed eller ej, men også andre forbedringer med henblik på funktion, økonomi og arbejdsmængde. Funktionen er vigtig, da det ikke er sjovt med trinlyd for lejeren i kælderetagen. I dag er det som at være i en tromme, når man er i kælderen, mens nogen går på første sal.
At lave flydende gulv med spånplader bliver ikke særligt godt, da overfladevægten er for lav, det kan desuden give parketresonans.
At lægge Sylomer-strimler på reglerne og bruge en højere overfladevægts er et bedre alternativ. Man kan helt springe gulvspån over og lave en løsning med laxstjerteplader som i linket nedenfor.
http://www.lip.dk/media/173262/lewis_laxstj_rtpl_t.pdf?v=1524491783907
At lægge Sylomer-strimler på reglerne og bruge en højere overfladevægts er et bedre alternativ. Man kan helt springe gulvspån over og lave en løsning med laxstjerteplader som i linket nedenfor.
http://www.lip.dk/media/173262/lewis_laxstj_rtpl_t.pdf?v=1524491783907
Laksestjerteplader overvejede jeg først. Men det vil veje for meget med gulvvarmeslanger i flydemørtelen også. Ellers havde det været praktisk. Nu har jeg flydemørtel på spånpladen i det flydende gulv med en samlet vægt på ca. 40 kg/m2. Det skal være nok, det svarer til mere end spån+2 gips.
Værktøjsgal
· Stockholm
· 1 399 indlæg
@hejhopp
Rent akustiskt er dit forslag helt rigtigt. Du ser ud til at have godt styr på dette. Tænk på ikke at kortslutte det nye gulv mod væg samt at køre udenpåliggende el i underetagens loft. Hvad angår bæreevnen, så ville jeg krydsbeisle. @justusandersson har godt styr på sådan noget.
Rent akustiskt er dit forslag helt rigtigt. Du ser ud til at have godt styr på dette. Tænk på ikke at kortslutte det nye gulv mod væg samt at køre udenpåliggende el i underetagens loft. Hvad angår bæreevnen, så ville jeg krydsbeisle. @justusandersson har godt styr på sådan noget.
Vedlægger en fil med lidt måleresultater på lignende løsninger.
Den alternative løsning med Sylomerlister på bjælkerne burde give et bedre resultat i form af lavere trommelyd. Jeg har et flydende gulv på Stepisolmatte, og jeg synes, det giver en ret svampet fornemmelse samt høj trommelyd sammenlignet med stivere overgulv.
Den alternative løsning med Sylomerlister på bjælkerne burde give et bedre resultat i form af lavere trommelyd. Jeg har et flydende gulv på Stepisolmatte, og jeg synes, det giver en ret svampet fornemmelse samt høj trommelyd sammenlignet med stivere overgulv.
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Det interessante spørgsmål bliver så, om din løsning fungerer uden en skruespodet spånplade? Hvis du skruespoder en 45x170 regel på den eksisterende, er det tilstrækkeligt til at holde nedbøjningen på et acceptabelt niveau (mindre end 1/300 af spændvidden). På den side af hjertevæggen, hvor spændvidden er 3,7 m, bliver svajet derimod lidt for højt. En krydsafstivning på bjælkelagets midte er sandsynligvis nok til at modvirke det. Bemærk, at krydsafstivning kan have effekt i dette tilfælde; dog forhindrer den ikke nedbøjning fra en jævnt fordelt last.
Tak Björn Melander for venlig reference!
Tak Björn Melander for venlig reference!
Skal jeg have en tredje skruelimmet regel på delen med lang spændvidde Justus? Belastningen fra bjælkelagets alle reglar og plader er jo jævnt fordelt. Så bliver dækningen 30-40% reglar i gulvet. Godt at jeg ikke skal have nogle afløbsrør der...
Behøver at fylde på med mere information, har ikke fortalt hele historien. Har ikke så mange gode billeder af bjælkelaget fra kælderrenoveringen, men i vedlagte billede ser du de gamle reglar med cc600-900. De fleste var 45mm brede men med ukendt kvalitet, og der var også en enkelt solid bjælke. Alle er 18 cm høje. Så jeg kompletterede da nedefra med 42x180 limtræ mellem hver gammel regel til fremtidig brug. Det er disse gamle og halv-nye reglar, som jeg nu skal skruelime endnu en regel til. Konstruktoren foreslog da at anvende 45x170 reglar, da disse er 3 gange billigere end limtræ. Hvis vi nu ligger på grænsen, er det bedre at vælge limtræ at skruelime på siden med lang spændvidde og c24-reglar på den korte side. Klarer jeg mig fra at skruelime tre reglar da Justus? Jeg kan jo forsøge at krydskolve også, selvom jeg er usikker på effekten.
Tilbygningen har en spændvidde på 7,3 m med 200mm hjertemur i midten, og jeg bruger hele reglar, så jeg får tre oplæg. De længder er sikkert dyrere, men de er nødvendige. Der har jeg i øjeblikket i k-tegningen dobbeltgips, akustikregel, 2x45x170 cc600 og skruelimmet gulvspån, Sylomer, gulvspån+flydespartel. Bliver svigten ikke så lav, at jeg kan klare mig uden gulvspån her også? Krydskolvning i fire rækker 1/3 fra oplæg?
Behøver at fylde på med mere information, har ikke fortalt hele historien. Har ikke så mange gode billeder af bjælkelaget fra kælderrenoveringen, men i vedlagte billede ser du de gamle reglar med cc600-900. De fleste var 45mm brede men med ukendt kvalitet, og der var også en enkelt solid bjælke. Alle er 18 cm høje. Så jeg kompletterede da nedefra med 42x180 limtræ mellem hver gammel regel til fremtidig brug. Det er disse gamle og halv-nye reglar, som jeg nu skal skruelime endnu en regel til. Konstruktoren foreslog da at anvende 45x170 reglar, da disse er 3 gange billigere end limtræ. Hvis vi nu ligger på grænsen, er det bedre at vælge limtræ at skruelime på siden med lang spændvidde og c24-reglar på den korte side. Klarer jeg mig fra at skruelime tre reglar da Justus? Jeg kan jo forsøge at krydskolve også, selvom jeg er usikker på effekten.
Tilbygningen har en spændvidde på 7,3 m med 200mm hjertemur i midten, og jeg bruger hele reglar, så jeg får tre oplæg. De længder er sikkert dyrere, men de er nødvendige. Der har jeg i øjeblikket i k-tegningen dobbeltgips, akustikregel, 2x45x170 cc600 og skruelimmet gulvspån, Sylomer, gulvspån+flydespartel. Bliver svigten ikke så lav, at jeg kan klare mig uden gulvspån her også? Krydskolvning i fire rækker 1/3 fra oplæg?
FG, dine diagrammer indikerer, at jeg vil havne i lydklasse C, hvis man lykkes med at undgå kortslutning. Tyngden i mit flydende gulv svarer til deres "heavy". Til tilbygningen vil jeg også bruge akustikreglar i loftet.
Tror også, det bliver bedst at føre udenpåliggende kabler til loftbelysningen i tilbygningen for at minimere hulboringer Björn. Får se om jeg kommer på en løsning til at føre el oven på gips uden at det rører loftsreglerne og bliver lydtæt. Det eksisterende kælderloft har dog eldåser og spotlights. Der tænkte jeg at begrave disse ovenfra med gipsmørtel
, både for lydisoleringens og for brandsikkerhedens skyld. Gipsloftet må jeg forsegle med brandfugemasse, må undersøge om det er elastisk nok. Christian Berner har et luftspalte mellem flydende gulv og væg i sine instruktioner. Er det ikke bedre at fylde spalten med noget, der ikke kortslutter dæmpningen men som hindrer luftlyd noget. Tør man fylde med akustikfugemasse eller en slags mineraluld?
Mvh Christian
, både for lydisoleringens og for brandsikkerhedens skyld. Gipsloftet må jeg forsegle med brandfugemasse, må undersøge om det er elastisk nok. Christian Berner har et luftspalte mellem flydende gulv og væg i sine instruktioner. Er det ikke bedre at fylde spalten med noget, der ikke kortslutter dæmpningen men som hindrer luftlyd noget. Tør man fylde med akustikfugemasse eller en slags mineraluld?Mvh Christian
Medlem
· Blekinge
· 10 117 indlæg
Her er mange bolde i luften... Det er altid en fordel at anvende hele bjælker som spænder over to fag med tre støttepunkter. Man får da noget, der ofte kaldes kontinuerlige bjælker. Vridmomentet, der opstår over midterstøtten, er størst og desuden opadrettet og modvirker derfor nedbøjningen i fagets midte.
Løsninger med limtræ er ofte bedre end dem med almindeligt konstruktionsvirke. Limtræ er stivere ved samme tværsnit og findes desuden i mange bredder. Skulle jeg renovere et gammelt bjælkeloft med relativt lave bjælker (f.eks. 180 mm høje), ville jeg lægge nye limtræsbjælker ind mellem de gamle og tage til breddemålet (jeg ville naturligvis beregne det først) forslagsvis 90x180.
Krydsafstivning for at modvirke gulvsvingninger bør først og fremmest placeres ved bjælkernes midtpunkt.
Dette var måske ikke svar på alle spørgsmålene, men måske blev nogle tvivlsspørgsmål afklaret?
Løsninger med limtræ er ofte bedre end dem med almindeligt konstruktionsvirke. Limtræ er stivere ved samme tværsnit og findes desuden i mange bredder. Skulle jeg renovere et gammelt bjælkeloft med relativt lave bjælker (f.eks. 180 mm høje), ville jeg lægge nye limtræsbjælker ind mellem de gamle og tage til breddemålet (jeg ville naturligvis beregne det først) forslagsvis 90x180.
Krydsafstivning for at modvirke gulvsvingninger bør først og fremmest placeres ved bjælkernes midtpunkt.
Dette var måske ikke svar på alle spørgsmålene, men måske blev nogle tvivlsspørgsmål afklaret?
Kælderens vægge er oppe på tilbygningen, og jeg er ved at bestille mellemspærsregler mm til rejning af stommene i næste uge. Har tænkt nogle gange mere og har besluttet mig for 90x180x8000 limtræ i tilbygningens nedre dæk i hvert fald (det tunge med ca 100kg/m2 egenvægt og total spændvidde på 7350mm, s600 og tre oplæg inkl. hjertemuren). Dette i stedet for at limeskrue 8-meters 170 regler i vinterklima. Den ekstra cm fjerner jeg ved at indskære en ekstra cm mod soklen og pille lidt leca væk. De ti bjælker koster lidt ekstra, men det bliver på alle måder en bedre og hurtigere løsning. Det øvre mellemdæk (normal egenvægt) ændrer jeg fra 2x45x170 s600 til 45x170 s300, så undgår jeg limeskruvning der også. Jeg bestiller nogle ekstra regler til limeskruvning i badeværelsesgulvet, så kan jeg jo teste, hvordan det går også. Kommer nok til at bruge Wurth trælim D3/D4 PVAc som kan bruges ned til -10C. Det eksisterende dæk, der skal renoveres, bliver et senere problem.