Jeg er i gang med at bygge facade, stående spontet panel mod liggende sømregel og ventilationsliste bagved for at få den rette luftspalte. På langsiderne af huset kan man simpelthen efterlade en spalte ved tagfoden og sætte et ekstra insektnet (udover det, man måske sætter ind mod tagets luftspalte), men hvordan plejer man at gøre ved gavlene? Jeg har aldrig set nogen efterlade en spalte/åbning i overkant der. Ignorerer man det bare? Luftspaltens funktion er jo at tørre evt. indbygget fugt ud, men hvor godt bliver det, hvis det er tæt i toppen? Det burde blive ligesom, hvis man laver ventileret paralleltag, men ikke har nogen kipventilation.
Eller er det bare sådan, at da træfacaden er mere fugtåben, regner man med, at det ventilerer gennem den?
Eller er det bare sådan, at da træfacaden er mere fugtåben, regner man med, at det ventilerer gennem den?
Ingen som har nogle tanker om dette? En ting mere jeg funderer over i samme region er insektsnet. På gavlene sætter vi drypnæse på ca. 3m højde så vi slipper at sammensætte den stående panel. Bør man sætte insektsnet under drypnæsen og musebånd bag panelen på oversiden?
Har faktisk ikke tænkt nærmere over dette spørgsmål, men når jeg tænker efter, kan jeg ikke direkte huske, at jeg nogensinde har bemærket, at der er en luftspalte mellem gavlens facadepanel og tag.
Synes dog, at spørgsmålet er helt berettiget, hvis panelet skal fungere som trykudlignende lag. Så burde man lade en lille spalte op mod taget være åben. Bør kunne fungere på samme måde som en skyggekant indeni. Alternativt kan man sætte en liste mellem facade og tag, men med åbning selvfølgelig. Tror, at denne sidste variant er dårligere, da det sandsynligvis ses tydeligere, at den ikke slutter tæt mod tag eller væg.
På spørgsmål 2 svarer jeg uden tøven ja. Er der sprækker/åbninger, hvor insekter og gnavere kan komme ind, skal de sikres.
Synes dog, at spørgsmålet er helt berettiget, hvis panelet skal fungere som trykudlignende lag. Så burde man lade en lille spalte op mod taget være åben. Bør kunne fungere på samme måde som en skyggekant indeni. Alternativt kan man sætte en liste mellem facade og tag, men med åbning selvfølgelig. Tror, at denne sidste variant er dårligere, da det sandsynligvis ses tydeligere, at den ikke slutter tæt mod tag eller væg.
På spørgsmål 2 svarer jeg uden tøven ja. Er der sprækker/åbninger, hvor insekter og gnavere kan komme ind, skal de sikres.
Tak for svaret @Oldboy. Størstedelen af væggen får automatisk en åbning i overkanten med drypnæsen. Men det kan være lidt tricky at få sat et insektnet der. Næsen sidder på en 45x120. Måske kan jeg fastgøre nettet mellem den og ydersiden af sømmelisten. Så bliver det tæt ind mod væggen i hvert fald, selvom der bliver et lille rum under drypnæsen, da listerne sidder et par centimeter fra hinanden. Men bedre end ingenting. Men hvordan jeg skal lave en pæn åbning mod taget og få lidt åbent, er mere kompliceret. At sætte en liste, måske 45x45 eller lidt mindre, havde jeg alligevel tænkt på... at sætte den lidt lavere med et insektnet indenfor burde gøre tricket. Men dette må jo være noget, som enhver husbygger med træfacade har kæmpet med. Er der noget åbenlyst, jeg ikke forstår?
For længe siden var facaden nok aldrig tænkt som trykudlignende lag med luftspalte bagved, men den blev mere eller mindre sat direkte på (tømmerhus). Sidenhen har der altid været brug for sømmelægter til at fastgøre panelet på huse, der ikke har tømmerstomme. Facadepanel var nok aldrig en ydre skal/facade for længe siden, (før savene kom, som gjorde tyndere planker og brædder overkommelige, hovedsageligt i 1800-tallet(?)), men er blevet tilføjet efterhånden som den gamle facade blev dårlig. Det her med trykudlignende lag er nok ret nyt. Jeg forestiller mig, at det er kommet med de ekstremt lufttætte huse, som vi de seneste 25 år eller så bygger. Før det, blev lidt træk ved blæsende vejr nok ikke anset som noget nævneværdigt problem.
Så er almindelige træfacader med dækbrædder og overlægsbrædder, ikke overdrevent tætte i alle samlinger/overlap, eller for den sags skyld i endesamlingerne mod sokkel og tag. Så "åndet" har de gjort uanset. Med fer og not brædder bliver facaden nok en tand tættere, og så er luftspalterne måske vigtigere.
Så er almindelige træfacader med dækbrædder og overlægsbrædder, ikke overdrevent tætte i alle samlinger/overlap, eller for den sags skyld i endesamlingerne mod sokkel og tag. Så "åndet" har de gjort uanset. Med fer og not brædder bliver facaden nok en tand tættere, og så er luftspalterne måske vigtigere.
Jeg har tænkt lidt mere og læst lidt mere og kan vel komme til en konklusion og svar på mit eget spørgsmål. Hovedformålet med at bygge facaden på denne måde er, at indtrængende vand bag panelet skal kunne evakueres. Det gør det passende nedad ved hjælp af tyngdekraften. Hovedformålet er måske ikke at få en luftstrøm bag panelet, så derfor er en øvre åbning ikke noget, man bruger energi på. Dette er min konklusion.
Medlem
· Västernorrland
· 12 026 indlæg
årsagen til, at man har en luftspalte, er, at man nu om dage har tætte facademalinger. Ellers ville det ikke fungere. Tidligere tilbage og tømmer i al ære, men dengang brugte man diffusionsåbne malinger, også på facaden. Da kan man have panel tæt mod bagvæggen, hvis man ønsker det.
Jeg sidder også og tænker på det her med luftspalte på gavlsiderne. Bygger et Attefallhus. For- og bagside er intet problem præcis som TS skriver. Men hvordan gør man på kortsiderne/gavlene? Lader man være med at lave en åbning i toppen?