Nå, så var det tid til at skrive mit første indlæg i dette forum også. Vi er i gang med at planlægge et villabyggeri, og for en lægmand er det jo lidt overvældende med alle de detaljer, man skal have styr på.
Nu er jeg havnet i et problem med, hvordan jeg skal løse loftet på overetagen. Tagkonstruktionen vil bestå af to stk. 45x220-bjælker sammenføjet i højden og med en hældning på 7 grader. Under det skal jeg på en eller anden måde trække ventilationsrør med minimum 100mm i diameter.
Helst vil jeg have en så enkel konstruktion som muligt med et plant gipsloft i en indvendig lofthøjde på 2700mm for at kunne bruge standardgips. En fordel ved at sænke det med et slags metalregelsystem a'la Norgips Flex er, udover at det letter indervægskonstruktionen, at jeg får en naturlig installationszone til ventilation osv. En ulempe er, at systemerne ikke er direkte billige, hverken i materialer eller arbejdsomkostninger.
Et alternativ, jeg overvejer, er at lægge en ekstra bjælke på 45x120 eller lignende under spærene for at få en installationszone, da jeg kan bore store huller i den til at føre ventilation osv., og derefter montere en gitterpanel og så gips. Jeg får dog en forskel i lofthøjde indvendigt på næsten en meter mellem langsiderne. Fordelen er, at vi får en masse dejlig lofthøjde, men det føles som om, jeg får en betydeligt mere kompliceret opgave med indervæggene.
Så hvad pokker vælger man? Er der en god løsning, jeg har overset? Vi ønsker en konstruktion, der er så kosteffektiv som muligt og ikke bliver for kompliceret at få til. Den totale lofthøjde er i størrelsesordenen 120m2.
Pulpettag med 7 graders hældning er det. Afstanden mellem yderkanterne af ydervæggene er 8m. Helst havde jeg jo ønsket, at spærrene var plane i underkanten, men stommens producent (som også fremstiller spær) siger, at det bliver meget komplicerede spær og mener derfor, at denne løsning med lige bjælker er bedre. Men spørgsmålet er vel egentligt, hvor jeg får mest for pengene. Et eller andet sted opstår der jo et ekstra arbejde. Enten lægger jeg det i at få spær, der er plane i underkanten, ophænge loftet eller bygge højere og skrå indvendige vægge. Alle alternativer indebærer jo problemer, men spørgsmålet er, hvilken af vejene der er bedst at gå? Det kan tilføjes, at den ekstra lofthøjde kommer i badeværelse og stort garderobeskab med små vinduer. Så nytten af den kan jo diskuteres.
7 grader er ingen optimal taghældning. Den begrænser mulige tagmaterialer til pap og plade (bånd- eller skivetækning og evt. noget kliksystem). Dette får også konsekvenser for tagets detaljeudformning med hensyn til isolering, luftspalte mm. Dobbelt 45x220 i højden (sammenbygget så samvirken opnås) ligger på grænsen holdbarhedsmæssigt. Jeg ville have valgt limtræ.
Generelt synes jeg, at hvis man skal have et skrående indvendigt tag, skal det tilføre noget, f.eks. mulighed for højt siddende vinduer. Nu gør det ikke det, så jeg synes absolut, at du skal bygge et undertag, der er i vater.
Årsagen til at vi kører 7 grader i stedet for endnu fladere er, at arkitekten mente, vi skal lade det åbent for at kunne have plade i fremtiden. Som det ser ud nu, tænker vi pap.
Jeg vil jo allerhelst naturligvis have undertak i bølge, men hvis det kommer til at koste mig mere end at have højt til loftet, så har jeg svært ved at se hvorfor? Er der nogen, der har nogen idé om, hvordan jeg kan få indvendigt tag i bølge uden at det bliver meget dyrt? Sådanne tagsystemer som jeg har kigget på indebærer vel, at jeg alligevel skal trække indvendige vægge op til tagbjælkerne for at give dem styrke og så pendle ned tag i hvert rum. Det lyder både dyrt og dobbeltarbejde.
Vad som är förenat med mest arbete beror ju till en del på valet av material till innerväggarnas ytskikt. Om det är många skivor som ska sågas snett kan det kanske löna sig. Rent allmänt behöver det inte bli så dyrt materialmässigt att göra en stomme för ett innertak i våg. Men det blir en hel del jobb. En enkel regelkonstruktion liknande bifogade bild, plus diverse stabiliserande diagonaler/skivor. c/c avstånd mellan takbjälkarna har betydelse. Kommersiella undertaksystem tror jag inte är lämpliga. De är mest tänkta som döljare av installationer mm.
Det der ser jo faktisk suverænt ud. Nu bliver jeg næsten vred over, at jeg ikke selv kom på det Hvor tætte sådanne der ville man have brug for for at kunne få op glespanel som klarer at holde oppe gipstak? Vores arkitekt vil gerne have takstolene på cc100, og så ville hver anden stol med sådan en der være cc200. Er det for langt?
Glespanel bør nok monteres på c/c 600 mm. Nedbygninger som i min illustration kan suppleres med mindre bjælker vinkelret. Man skal regne lidt på, hvad der er optimalt. Et helt andet alternativ er pulpetbalkar (skrå på oversiden men horisontale på undersiden) i limträ. Googla på det.
Ok, nu taler vi om tætheden mellem de tyndere paneler? Der udgik jeg fra cc30? Det jeg tænkte på var, om spærene (med dine ekstra bjælker under) skal sidde tættere end cc200 for at man skal kunne sætte de tyndere paneler op i spærene?
Afstanden mellem hver glespanelbrættet bør være 30 cm. Brætterne bør fastgøres i lægter med 60 cm afstand. Hvis du bruger spær med 200 cm indbyrdes afstand, bør du sætte lægter i ret vinkel mod disse på c/c 60 cm. Dimensionen på disse lægter kan jeg beregne, hvis jeg får at vide, hvad loftet skal bestå af. Den anden konstruktion lavede jeg med 45x70 mm træ.
Hm det var interessant. I grunden har konstruktøren tænkt sig cc120 mellem spær. Er det altså en for lang afstand for at sætte glespanelen op i? Tanken er at loftet skal være af standard 12-13mm gips.
Det er primært et æstetisk spørgsmål. Men det er ikke pænt, når taget hænger i bølger på grund af for stor nedbøjning. Det er desuden et spørgsmål om langtidsbelastninger, som gør, at det bliver mere synligt med tiden. Hvis du kan bruge 25x120 mm træ som afstandsliste, fungerer det med c/c 120 cm. Ellers må du gå op i tykkelse, f.eks. 35x45 mm.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
Hvor tætte sådanne der ville man have brug for for at kunne få op glespanel som klarer at holde oppe gipstak? Vores arkitekt vil gerne have takstolene på cc100, og så ville hver anden stol med sådan en der være cc200. Er det for langt?