Mit spørgsmål nu er, hvad jeg har af muligheder med hensyn til murstenene over vinduet? Der vil jo være et "frit hængende" stykke på 2m (4 rækker højt) over vinduet, og jeg formoder, at jeg på en eller anden måde skal bygge en skjult "hylde" for murstenene. Hvilke løsninger findes der? En vinkelprofil i metal på måske 60x60mm?
Jeg vil nok også skulle lægge en bærende regel ind i væggen indenfor murstenene på ca. 3m. Det er denne væg, som spærhvilerne hviler på. C-C på spærhvilerne er 900mm.
Nu har jeg taget et antal inspektionshuller i indervæggen for at tjekke, hvordan det er opført omkring vinduerne. Det ser ud til at være bygget præcis efter illustrationerne i mit første indlæg. Så jeg planlægger nu at fjerne de to stående regler, der står mellem vinduerne, og i stedet lægge en bjælke (limtræ formoder jeg, eller en regel?), der spænder hele bredden på ca. 2 m, og lade denne bjælke hvile på de eksisterende vertikale regler. De eksisterende stående regler (nr. 18 i illustrationen ovenfor) er ca. 48x100 mm. Hvilken type og dimension af bjælke kan man tænke sig at have brug for for at være mindst lige så stærk som de 2 stk. 48x100 jeg fjerner i midten?
Facade teglstenen (som ikke er tegl, men kalksandsten) bærer ikke andre belastninger end sin egen vægt. Det er almindeligt at bruge en teglbjælke, der i princippet består af to skifter med indskudt armering. Benyt en murermester til dette.
Den nødvendige omfordeling af væggen indenfor er mere kompliceret på grund af fiberplanker, der findes i originaludførelsen. Det må vel være et Mockfjärdshus? Fiberplankerne skal erstattes af en bjælke, hvis dimensioner først og fremmest afhænger af, hvordan tagspærene placeres i forhold til vinduesåbningerne. Der kræves plantegninger og oplysninger om snezone for at beregne størrelsen på de punktbelastninger, der er relevante. En sektionstegning letter altid orienteringen.
Facadestenen (som ikke er tegl men kalksandsten) bærer kun sin egen vægt. Det normale er at anvende en teglbjælke, som i princippet består af to skifter med mellemliggende armering. Kontakt en murer til dette.
Den nødvendige afveksling af væggen indenfor er mere kompliceret på grund af fiberplankerne, som findes i originaludførelsen. Det må da være et Mockfjärdshus? Fiberplankerne skal erstattes af en bjælke, hvis dimensioner først og fremmest afhænger af, hvordan tagspærene placeres i forhold til vinduesåbningerne. Det kræves plantegninger og oplysninger om snezone for at beregne størrelsen på de aktuelt relevante punktlaster. En sektionsplan gør det altid nemmere at navigere.
Jeg er klar over, at stenen ikke er bærende. Ifølge husets byggevejledninger, som vi har tilbage, skal der være armering indfældet i de to lag lige over vinduerne.
Ja, der er fiberplank i væggen. Og huset er fra Hultsfredshus. Tagspærene med c-c 900mm stemmer principielt overens med vinduernes inddeling, men skal man bekymre sig om det, hvis man indsætter en kraftig horisontal bjælke, som er 2m lang? Så kan man jo i værste fald beregne, at en tagspær findes 1m fra angangspunktet, eller? Huset ligger i Jönköping-området og har et lavhældende tag på 6 grader (pap).
Man behøver ikke altid vide præcis, hvordan tingene ser ud. Det værste belastningsfald, som en 2 m bjælke kan udsættes for med 900 mm c/c mellem spær, er et spær præcis på midten og to spær, der hver ligger 100 mm fra endepunkterne. Med oplysning om husets bredde kan man nemt beregne den punktlast, som hver spær maksimalt kan repræsentere. Man behøver heller ikke kende tagkonstruktionen, men kan antage, at al taglast ender på ydervæggene. Det vil blive en overd dimensionering, men konsekvenserne behøver ikke blive alt for dramatiske. Det, der mangler nu, er oplysning om husets bredde.
Man behøver ikke altid vide præcist, hvordan tingene ser ud. Det værste belastningstilfælde, som en 2 m bjælke kan udsættes for med 900 mm c/c mellem spær, er en spær lige i midten og to spær, der hver især ligger 100 mm fra endepunkterne. Med oplysninger om husets bredde kan man nemt beregne den punktlast, som hver spær maksimalt kan repræsentere. Man behøver ikke kende tagkonstruktionen heller, men kan gå ud fra, at al taglast havner på ydervæggene. Det vil være en overdimensionering, men følgerne behøver ikke blive alt for dramatiske. Det, der mangler nu, er oplysninger om husets bredde.
Huset er 6,8m bredt (spærtræernes spændvidde altså), jeg er yderst tvivlende på, om indervæggene i midten af huset er bærende på nogen måde. Det er den øvre række vinduer i "Facade mod vest", der skal bygges om. Spærtræernes position kan man se på facadfotoet, man ser sømrækkerne i facaden (eller skruernes position i rygpladen).
Kør på forslaget ovenfor om teglbjælke fra Murma! Meget godt og flot, jeg har selv brugt det et par steder.
Ok, men det er vel "bare" en helt almindelig plade, der er skåret ud som en stige? Gætter på, at vi har armeringsjern indfældet i to af varvene over vinduerne allerede, mit håb er, at dette holder uden behov for at give sig i kast med murerarbejde. Er det løgn?
Hvis man regner lidt i overkanten, så repræsenterer hver spær en punktlast på ca. 11 kN. Med antagelsen at det midterste spær havner midt på bjælken (hvilket det ikke gør ifølge fotoet ovenfor) så skulle det være tilstrækkeligt med en 45x220 C 24 regel som bjælke.
Det næste skridt er at se, om de regler eller elementer, der skal bære bjælken, kan klare de vertikale belastninger, der opstår. Det drejer sig om 16,5 kN (≈1650 kg) per side ifølge ovenstående beregning. Det kan være meget for en spinkel og lang regel. Jeg er uklar på, hvordan du har tænkt dig løsningen.
Næste trin er at se, om de regler eller elementer, der skal bære bjælken, kan klare de vertikale laster, der opstår. Det drejer sig om 16,5 kN (≈1650 kg) per side ifølge ovennævnte beregning. Det kan være meget for en spinkel og lang regel. Jeg er uklar på, hvordan du har tænkt dig løsningen.
Kan man mistænke, at de to reglers last optages af to andre lige nedenunder, som så er tæt på vinduet nedenunder?
Hvordan ser reglerne, som er til venstre for vinduet, ud? Eller er der kun én der?
