Hvad Skatteverket har for typkod for ejendommen har intet med byggetilladelseskravet at gøre.nino sagde:
Og hvis jeg sætter kryds i, at jeg har nul i indkomst, selvom jeg tjener x antal tusindlapper på
deklarationen, så behøver jeg ikke betale skat
Som sagt, det spiller ingen rolle hvilken kode ejendommen har. Det der spiller en rolle er om man har et en- eller tofamiliehus. Så snart man har det, kan man bygge attefallshuse i dens umiddelbare nærhed.
Tænk f.eks. en ejendom hvor der står en høj bygning med ti lejligheder i og på samme ejendom står seks rækkehuse. Det hele ejes af en BRF. BRFen kan bygge attefallshuse til hver og et af rækkehusene på trods af koden som ejendommen har ikke er 220.
I mit tilfælde betaler jeg mere, end jeg ville med den rette typekode.G grovspacklarn sagde:
Det er jo ikke sådan, at jeg har ændret eller gjort noget for at få 220, det var en fabrik fra begyndelsen, så allerede der burde det jo have været forkert typekode.
Men da der ikke er nogle større forskelle på 220 og 320, så vil jeg lave ændringen hos skv, så det også bliver korrekt der, og spare 4000/år på det.
Ved ikke rigtig, hvor mange gange det skal siges, at det ikke handler om typekode
Hvordan ved byggesagsbehandleren, hvilket hus der søges byggetilladelse på?
Det skal nok tilføjes, at jeg aldrig har lavet en udbygning eller bygget nyt, så jeg har aldrig udfyldt en byggetilladelsesansøgning (men det har I vel regnet ud allerede)
Det skal nok tilføjes, at jeg aldrig har lavet en udbygning eller bygget nyt, så jeg har aldrig udfyldt en byggetilladelsesansøgning (men det har I vel regnet ud allerede)
De behandler ud fra de oplysninger, som bygherren indsender, f.eks. tegninger.
Ja, man skal jo følge eventuelle bestemmelser om farver i lokalplanen og må ikke skabe betydelig gene for naboerne.useless sagde:
Der er heller ikke noget direkte forbud mod at skifte farve på et tag, hvis man har lyst til det; der er jo ikke noget strengt bevaringskrav i PBL undtagen for bevaringsværdige bygninger og bebyggelsesområder, loven er ikke en helt konserverende lov.
Hensynskravet har jo haft en svag position i PBL og er mest blevet aktualiseret i forbindelse med ansøgninger om byggetilladelse eller anmeldelse, når sagsbehandleren mener, det er relevant. Jeg har fx ikke hørt om tilfælde, hvor tilsynet har slået til, fordi man har renoveret væk sit udprægede funkiskøkken i det gamle parcelhus eller det tidstypiske brune badeværelse i 70'er-lejligheden. Selvom begge tilfælde i teorien omfattes og måske beskyttes af hensynskravet.
Det er jo dette, der altid har været mærkeligt med svensk byggelovgivning; når man er endt i kløerne på en medarbejder hos byggesagsafdelingen gennem en ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse, har kravene til en foranstaltning været meget højere end hvis foranstaltningen ikke har krævet tilladelse eller anmeldelse. Rigtig meget dobbelte standarder og vilkårlighed med andre ord, som nu mindskes med mindsket tilladelses- og anmeldelsespligt.
Senest redigeret: