Medlem
· Västra Götalands län
· 113 indlæg
Ok, tak for svar. Har en lignende situation med mine kældervægge i beton. Har visse steder hvor maling og beton har sluppet pga. fugt som er opstået af ekstra isolering indvendigt (lavet i 80'erne). Har også hjørner i beton hvor jeg mistænker plastikmaling så alt har sluppet.
Hus fra 20'erne. Reparationsbeton var det.
Hus fra 20'erne. Reparationsbeton var det.
Dette var den skriftlige anbefaling, jeg fik.
"På 30'erne var det almindeligt at man støbte med beton af middelmådig kvalitet. Der findes en del mindre fugtskader oftest nærmest gulvet. Det kan være hensigtsmæssigt at reparere disse. Vigtigt at ikke bruge en plastikmaling (for tæt). En silikatmaling derimod letter udtørringen. Reparationen kan udføres på traditionel måde altså med diffusionsåbne materialer, dvs reparationsbeton og puds."
"På 30'erne var det almindeligt at man støbte med beton af middelmådig kvalitet. Der findes en del mindre fugtskader oftest nærmest gulvet. Det kan være hensigtsmæssigt at reparere disse. Vigtigt at ikke bruge en plastikmaling (for tæt). En silikatmaling derimod letter udtørringen. Reparationen kan udføres på traditionel måde altså med diffusionsåbne materialer, dvs reparationsbeton og puds."
Medlem
· Västra Götalands län
· 113 indlæg
Det blev til sidst Combimix Lagningsbruk. Det fungerede godt, når man først havde lært teknikken. Jeg fjernede al gammel løs bôs, børstede rent, vandede med en våd kost (meget vigtigt trin, indså jeg, for at få det til at hæfte) og prøvede derefter at påføre det så jævnt som muligt. Efter 1-2 timer ruede jeg overfladen med mine arbejdshandsker (antar proffsen bruger et bræt eller lignende til dette) for at fjerne ujævnheder og få en "pudset struktur". Nu skal det bare tørre ordentligt, så skal det males.
Jeg plejer at bruge en murerbørste til fin struktur.
Medlem
· Västra Götalands län
· 113 indlæg
Makes sense.MultiMan sagde:
Indser at jeg kan lægge hele tilstandsbedømmelsen op, hvis nogen spekulerer over deres egen gamle kælder og finder frem til tråden:
"En måling af armering med elektromagnetisk dæklagsmåler af typen Elcometer på to steder viste, at der ikke er nogen armering grundere end 80 mm. Kældervæggen er sandsynligvis uarmeret. Dens tykkelse tyder også på dette. Altså vil der ikke opstå korrosionsskader i kældervæggen.
I 30'erne var det almindeligt at støbe med beton af middelmådig kvalitet. Der er en del mindre fugtskader, oftest nærmest gulvet. Det kan være passende at reparere disse. Det er vigtigt ikke at bruge en plastmaling (for tæt). En silikatmaling derimod letter udtørringen. Reparationen kan udføres på traditionel vis, altså med diffusionsåbne materialer, dvs reparationsbeton og puds.
Ifølge min vurdering er det ikke nødvendigt at lave en udvendig, dyrbar dræning.
Skulle det vise sig, at lækagen bliver mere omfattende, ville krystalliseringsmiddel, eksempelvis Penetron, kunne tætne i våd beton."
"En måling af armering med elektromagnetisk dæklagsmåler af typen Elcometer på to steder viste, at der ikke er nogen armering grundere end 80 mm. Kældervæggen er sandsynligvis uarmeret. Dens tykkelse tyder også på dette. Altså vil der ikke opstå korrosionsskader i kældervæggen.
I 30'erne var det almindeligt at støbe med beton af middelmådig kvalitet. Der er en del mindre fugtskader, oftest nærmest gulvet. Det kan være passende at reparere disse. Det er vigtigt ikke at bruge en plastmaling (for tæt). En silikatmaling derimod letter udtørringen. Reparationen kan udføres på traditionel vis, altså med diffusionsåbne materialer, dvs reparationsbeton og puds.
Ifølge min vurdering er det ikke nødvendigt at lave en udvendig, dyrbar dræning.
Skulle det vise sig, at lækagen bliver mere omfattende, ville krystalliseringsmiddel, eksempelvis Penetron, kunne tætne i våd beton."