Kortla staves det, og man gør det med kortlingar, selv om det i Göteborg udtales kottla og kottlingar.
Rigtigt nok får man flere hits på Kottla, hvis man googler, men det skyldes to ting: der findes et sted, der hedder det, samt at nogle på dette forum har banket det ind i folks hoveder :banghead:
Kortla staves det og man gør det med kortlinger, selvom det i Göteborg udtales kottla og kottlinger.
Ganske vist får man flere resultater på Kottla, hvis man googler, men det skyldes to ting: der findes et sted, der hedder sådan, samt nogle på dette forum har banket det ind i folks hoveder :banghead:
Tror det var første sted, hvor jeg bare skrev kottla, plejer at skrive "kortla/kottla" for ikke at støde nogens tro
Så dog i dag, at Svenskt Trä kottlar
Ikke mange tips til bygningsingeniører desværre ...
Hvordan som helst, tegnede videre på huset for at kunne indsende byggeanmeldelsen, da jeg indså, at jeg har en væg i overplanet 60 cm fra den bærende væg nede, som skal væk. Det er en almindelig indvendig væg, som let kan rives ned, indsætte en limtræsdrager hvilende på søjler nedefra i væggene, bære af mellemgulvet ovenfra i stedet, og bygge væggen op omkring limtræsdrageren i stedet. Den eneste ulempe er, at en stikkontakt skal flyttes op til 350-400 mm fra gulvet eller erstattes med en udenpåliggende kontakt.
[billede]
Moelvens beregning siger, at jeg klarer mig med en 90*315, 105 mm underlag og 5 mm nedbøjning.
Kunne gå op på 115*360, 83 mm underlag og 3 mm nedbøjning. 90*90 eller 115*115 i stolperne. Søjlelasten lander på 29 kN, betonpladen under støbt i K250 (C25 idag?), burde fungere med en stålplade først for at fordele trykket.
Jeg mindes at have set drejede pladestål, der er til at hæfte limtræsdgrager i 90 graders vinkel mod hinanden, som på billedet ovenfor. Ellers kunne det måske fungere at bruge en gennemgående gevindstang, M12 eller lignende, gennem både limtræsdrageren og gulvbjælkerne, forudsat at møtrikkerne på over- og underside aflaster med større plader? Det ville i hvert fald være nemmere, og møtrikhøjden tages hånd om af strøget.
Fordelen ved denne variant, jeg behøver ikke klippe gulvbjælkerne, limtræ lettere at håndtere sammenlignet med stålbjælke, og jeg vil tro, det er meget enklere at rive og bygge 3 meter skillevæg op sammenlignet med at understøtte halv huset, klippe gulvbjælker og få det hele til at hænge sammen igen ...
Nu mangler bare en bygningsingeniør, der kan bekræfte denne løsning. Moelven hævder, at det fungerer, hvis det er under ...
Længe siden jeg ved, men hvordan gik du til sidst?
Fiffig løsning
Rev væggen etagen ovenover midlertidigt og indsatte en 45*415 mm kertobalk, som hviler på 90*90 søjler indfældet i væggene nedenunder og pendlede etageadskillelsen fra den. Talte med Moelven, og det var en helt ok konstruktion. Byggede væggen op igen med 95 regler i stedet for 70 regler
Rev væggen etage ovenpå midlertidigt og indfældede en 45*415 mm kertobalk, som hviler på 90*90 søjler, indfældet i væggene nedenunder og afpendlet etagedækket fra den. Talte med Moelven, og det var en helt ok konstruktion. Byggede væggen op igen med 95 regler i stedet for 70 regler.
[billede]
Hej! Fandt du en slags jern til at fastgøre bjælken i etagedækket? Eller hvordan gjorde du?
Jeg overvejer en lignende løsning for at undgå at indfælde bjælken, da jeg alligevel skal bygge en væg på overetagen lige der, hvor bjælken kommer.
Hej! Hittade du något typ av järn för att fästa balken i mellemstrømlaget? Eller hvordan gjorde du?
Er i tankerne på en lignende løsning for at undgå at indfælde en bjælke, da jeg alligevel skal bygge en væg på overetagen præcis der, hvor bjælken kommer.
//Christian
Bukkede egne beslag af større hulplader. Satte to ved hver bjælke.
Det man skal have i tankerne, når man kapper bjælkerne og feller en skjult bjælke ind, er at bjælkelaget ikke længere bliver kontinuerligt. Dette indebærer, at mellemstøtterne bøjer mere ned end når de var hele. Man skal også tage hensyn til dette, f.eks. hvis der er et badeværelse på overetagen i det aktuelle område. Afhængig af hvordan lyset falder, kan det også blive synligt, at loftet går i bølger. En synlig bjælke skjuler nedbøjningen bedre. Tænk også på forhånd om der kan være installationer som ventilation eller afløb, der ligger i bjælkelaget i øjeblikket.
Nu er dette en gammel post, men tråden er som sagt allerede vakt til live. Og jeg fatter ikke dette. Hvis man deler mellem bjælkelaget og indsætter et nyt støttepunkt i midten, så skaber man et NYT fastgørelsespunkt i spændet. Så længe fastgørelsen er stærk, burde nedbøjning af bjælkelag i dette område blive _mindre_? Det kan sikkert også ses iøvrigt.
Balken erstatter en tidligere bæring, som allerede fandtes i form af en bærende indre væg, så der er ikke kommet noget nyt bæring til. Det man gør, er at bjælkelaget bliver delt. Hver bjælke ligger da på to bæringer. En mellem bjælke eller en bjælke, der har to bæringer, bøjer mere ned end når bjælken er hel og hviler på tre bæringer. Man siger, at bjælken med tre støttepunkter er kontinuerlig. Man kan teste med en bøjelig lineal. Med tre støttepunkter bøjer den ned på den ene side og op på den anden side af midterstøtten, hvilket altså modvirker nedbøjning på den belastede side.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
TeroM sagde:
