Lidt usikker på, hvordan man vælger det rigtige mørtel til den rette opgave, når jeg skal ordne lidt skavanker på min pudsede facade, inden jeg maler den.
Den oprindelige puds sidder til 99% godt, men der er en og anden revne som den under vinduet på billedet. Banker forsigtigt det løse væk omkring revnerne og tænkte så bare at bruge finpudsmørtel til det, medmindre nogen indvender?
Der er også lidt skader. Det andet billede viser f.eks. en gesims, der er faldet af (til venstre under vindueskarmen) og bruddet ovenpå til højre, hvor teglstenen er kommet til syne. Jeg tvivler på, at det er finpudsmørtel, der bør bruges til de opgaver. Cementmørtel måske?
Taknemmelig hvis nogen mere vant til valg af mørtel kan give mig nogle tips. Specificér gerne type. Jeg ved jo, at der findes 'C-mørtel' osv., men er usikker på, hvad man vælger i tilfælde som mine.
Hvornår er huset fra?
Er det tidligere end 1940, så er det kalkmørtel der gælder, og afhængig af hvor store revnerne bliver, så kan de måske klare sig med en med lav ballast f.eks. Weber 152.
Bliver revnerne dybere end 1,5 cm og bredere, så er det f.eks. Weber 148 der er nødvendigt.
Er huset nyere, så er det mest sandsynligt, at du kan bruge et c-mørtel, men det ser ud til at være fra 1930. Du kan hugge en bid af mørtlen fra væggen, og det skal kunne knuses ned til et fint pulver mellem fingrene, hvis det er kalkmørtel.
Revnen går jo også ned på det sorte, om det er en sokkel eller begyndelsen på en kælder kan jeg ikke se.
men antageligvis er revnen en sætning og den kan have været der længe….
vanskeligheden med sætningsskader er, at det er svært at bare fylde revnen uden at den kommer tilbage. For at være mere sikker, skal det forstærkes med net, og så skal en større overflade fjernes.
Naturligvis kommer det til at se meget bedre ud end nu, men der er en stor risiko for, at du får en tynd revne tilbage.
Hvornår er huset fra?
Er det tidligere end 1940, så er det kalkmørtel, der gælder
mathiash77 sagde:
Revnen går jo også ned på det sorte, om det er en sokkel eller begyndelsen på kælderen, kan jeg ikke se.
Tak for jeres respons. Skriver en lille opgave for at give lidt mere baggrund:
Teglhus bygget i 1927, men den nuværende puds er sandsynligvis af betydeligt senere dato. Jeg købte det selv i år 2000.
Jeg vurderer, at de gjorde et godt stykke arbejde, da pudset hovedsageligt sidder meget godt stadig. Nederst er der en over 1 m sokkel i en anden grå farve. Samme puds der, går jeg ud fra. Huset har været relativt orenoveret gennem årene (før jeg gik i gang), og vinduerne er en af de få detaljer, der er blevet skiftet. Sådanne toglas Emmaljunga, og jeg gætter på, at de måske blev sat ind i forbindelse med den seneste facadepudsning, da et tidligere vindue var muret til og pudset. Så 60- eller 70-tallet er vel mit gæt.
De sprækker, der findes, er helt klart sætninger og sandsynligvis forårsaget af trafik. Jeg har en landevej uden for grunden, og tidligere kørte en hel del tung lastbiltrafik i høj fart forbi. Det var ikke moderat heller, da jeg bor tæt på Skånes sukkerfabrik, og under roe-kampagnen talte de med, at 7 lastbiler med anhænger i timen kørte gennem byen, før de forbød denne 'genvej' . Det er altså blevet bedre, og jeg husker, at hele huset rystede, når de kørte forbi.
Så vibrationer i vejen og, går jeg ud fra, videresendt gennem VVS-stammer til huset, har nok medført sprækkerne. Så jeg tror, at risikoen for nye sprækker er mindre i dag. Jeg burde ikke have behov for at banke større områder ned og net. Planen er forsigtigt at rille spor omkring sprækkerne og fylde dem op.
Så til mine betænkeligheder da. Jeg er mere hjemme med tømrerarbejde end murerarbejde, så jeg er ikke helt klar over alle betegnelser. Puds kan man jo forstå sig på, men klassifikationerne (hvis de overhovedet findes) er jeg usikker på. Og hvad den afgørende forskel er fra 'cement' (og dens klassifikationer). Var vel for at finde ud af det, at jeg stillede spørgsmålet. 'Weber' virker til at være et varemærke, hvis jeg ser ret? Så hvis Weber ikke er i sortimentet, spørger jeg mig selv, hvad der svarer til 'Weber 152 hhv. 148'?
Om det er kalkmørtel eller ej? Jeg er jo ingen ekspert, men hvis jeg smuldrer lidt af den nuværende puds, føles det mere som 'grus' end 'pulver'. Vedhæfter billede, men spontant føles det ikke som 'kalk', men jeg kan jo tage fejl. Kører man hånden over den hvide farve, får man for øvrigt lidt 'kalk' på håndfladen. Men det kan vel være pigment?
I hovedsagen handler det altså om at fylde små sprækker. Derudover findes den noget større skade, der ses over et vindue på det andet billede. Jeg spørger mig selv, om det er samme mørtel som til at fylde sprækkerne, der er optimalt der? Og så er der dele af profiler/ stukatur under vinduerne, der er sluppet og faldet af. Jeg vil gerne genskabe det, og der har man jo brug for noget, der er smidigt og formbart. Måske en anden mørtel eller endda et andet produkt? Måske så forankre reparationen med en eller anden form for skrue/ stifter/ korte armeringsjern, som jeg fæstner først?
Lige nu har jeg kun lidt standard 'Puds 0-3 mm' og 'Mørtel 0-3 mm' fra ByggMax samt en sæk 'Cement' (ingen mere specifikation) og en sæk 'Finbeton 40 MpA'. Måske intet af dette, som jeg skal bruge? Spørgsmålet er altså, hvad jeg skal skaffe hjem for at få et godt resultat ifølge ovenstående.
Det ser ud som en brug med cement i, så du kan bruge den, du har købt, til at reparere med.
Ved revner er tålmodighed vigtigt, og det er mest sandsynligt, at det vil holde, hvis du tager et tilstrækkeligt dybt hul op og kanter i vinkel. Grund (pensl løst brug i de opbrudte revner) med samme brug, som du har tænkt dig at pudse med. Pudse ud, men hold dig 5 mm indenfor livet. Pudse næste dag med en 0-1 mm c-brug, f.eks. Weber 135, og glat ud med en filtbræt.
Jo mindre ballast desto lettere er det at få det til at passe pænt sammen med den eksisterende puds, men det er ikke stærkt nok til at fylde tykt ud med.
Listen er det "bare" at lægge på lidt ad gangen og glatte af, først den grove udfyldning med pudsbrug, og så lægger man det sidste med en brug med lav ballast i flere omgange, samtidig med at man glatter af med en pudslist.
Jeg antager, at sukkerfabrikken er Jordberga? Så har du tæt på både Beijer og Optimera, som har Webers ting hjemme.
Nej. Der findes nu faktisk kun EN sukkerfabrik i riget, og den ligger i Örtofta. Hvert sukkerkorn vi spiser har været der .
Tusind tak for tipsene. Har dog en Beijer i Lund og en Optimera i Eslöv. 17 km til begge, så det ordner sig.
Næste trin bliver valg af facademaling. Har hørt, at 'akrylatmaling' nok er bedst. Pudsede tidligere kældernedgangen og spurgte efter det hos Byggmax, men den unge ekspedient vidste ikke engang, hvad det var. Tog et par liter, der hed 'Puds og Betonmaling', og det gik fint dernede. Spørgsmålet er, om det er ok til hele facaden, eller om man skal investere lidt mere penge der?
Silikoneharpiksfarve er velegnet til facader. Akrylat er absolut ikke at anbefale til facader, der skal kunne ånde, være diffusionsåbne. Du kan også kalke huset eller male med silikatfarve. Men silikoneharpiksen er overlegen disse, men det er også den dyreste. Men de har også nogle andre egenskaber, såsom at være vandafvisende og selvrensende.
Samt på soklen bør du reparere med et b-brug.
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
. Det er altså blevet bedre, og jeg husker, at hele huset rystede, når de kørte forbi.