Jeg stillede spørgsmålet i en anden tråd, men dette er nok det rette forum.
Jeg har lært at bygge bærende vægge ved at studere amerikansk litteratur.
Spørgsmålet er, om vi har samme tradition i Sverige?
Hvis vi ikke har samme tradition i Sverige, kan måske nogen fortælle, hvordan man gør her, og fordele og ulemper ved de forskellige metoder.
Vedhæfter skitse:
Jeg har lært at bygge bærende vægge ved at studere amerikansk litteratur.
Spørgsmålet er, om vi har samme tradition i Sverige?
Hvis vi ikke har samme tradition i Sverige, kan måske nogen fortælle, hvordan man gør her, og fordele og ulemper ved de forskellige metoder.
Vedhæfter skitse:
Bærende vægge er ikke anderledes end andre vægge, det er bare det, at generelt må man ikke ændre dem uden en konstruktionsberegning. Det du viser er en opklodsning for en dør, disse konstrueres som du viser med liggende opklodsningsregel understøttet på undersiden (hvis det gælder vinduer) med en stående regel. Men billedet du viser har meget dobbelt træ, jeg tror vi plejer at bruge enkle stående reglar i Sverige.
En forskel i Sverige er, at dimensioneringen af den stående regelstamme til ydervæggene ALTID sker for at få plads til isoleringen. I USA og lignende lande er det måske interessant at bruge 45x95 til stammen og placere reglerne tættere (gælder ikke de koldere dele). Men i Sverige bygger man principielt aldrig mere end 2 etager, og man skal bruge mindst 45x195 for isoleringens skyld, og derfor ved man af erfaring, at det holder. Altså er svenske huse meget selvberegnende hvad angår stammerne. ;D
Ok, ok, jeg hører jer - fritidshuse kan nogle gange gå ned til 45x90 i stammeopbygningen, men så gælder det altid en-etagers med let tag.
Det, der er vanskeligt for amatøren, er at beregne tagstole, da det er fagværk, og det kræver enten et computerprogram (Tagstolsbogen) eller en professionel. Så er det almindeligt, at tagstole og gulvbjælkelag skal understøttes på midten med en bærende bjælke. Ofte i rækkehuse og lignende har man en bærende væg, der holder en bjælke, som sidder på midten af tagstolene og fungerer som bærende bjælke. Dette er et meget almindeligt eksempel på en bærende væg.
Beklager mit flummede svar, men du er ikke særlig specifik ;D
En forskel i Sverige er, at dimensioneringen af den stående regelstamme til ydervæggene ALTID sker for at få plads til isoleringen. I USA og lignende lande er det måske interessant at bruge 45x95 til stammen og placere reglerne tættere (gælder ikke de koldere dele). Men i Sverige bygger man principielt aldrig mere end 2 etager, og man skal bruge mindst 45x195 for isoleringens skyld, og derfor ved man af erfaring, at det holder. Altså er svenske huse meget selvberegnende hvad angår stammerne. ;D
Ok, ok, jeg hører jer - fritidshuse kan nogle gange gå ned til 45x90 i stammeopbygningen, men så gælder det altid en-etagers med let tag.
Det, der er vanskeligt for amatøren, er at beregne tagstole, da det er fagværk, og det kræver enten et computerprogram (Tagstolsbogen) eller en professionel. Så er det almindeligt, at tagstole og gulvbjælkelag skal understøttes på midten med en bærende bjælke. Ofte i rækkehuse og lignende har man en bærende væg, der holder en bjælke, som sidder på midten af tagstolene og fungerer som bærende bjælke. Dette er et meget almindeligt eksempel på en bærende væg.
Beklager mit flummede svar, men du er ikke særlig specifik ;D
Jeg så, at jeg havde spurgt om, hvordan man konstruerer bærende vægge. Jeg forstår, at det kan tolkes, som om jeg mente styrkeberegninger.
Hvad jeg egentlig mente, var at eksempelvæggen på billedet (bærende) har dobbelt overliggende regler (skammel?). Disse sømmes ret tæt for at de skal fungere som en sammensat bjælke i bøjebelastning. Overliggeren er bygget således, at man har hel-lange regler yderst (King Studs), dobbeltstående overliggerregler. Disse hviler på kortere regler (Jack Studs). Resten af regelværket under overliggeren er ikke en del af den bærende konstruktion, hvorfor man kan bygge den, som man vil.
Hvis det drejer sig om en ikke-bærende væg, f.eks. indendørs, kan man vel forenkle byggeriet ved at bruge en enkelt skammel, en enkelt liggende regel i stedet for overligger og droppe "Jack Studs".
I øvrigt er klimaet i New England ret lig vores.
Hvordan gør vi i Sverige?
Hvad jeg egentlig mente, var at eksempelvæggen på billedet (bærende) har dobbelt overliggende regler (skammel?). Disse sømmes ret tæt for at de skal fungere som en sammensat bjælke i bøjebelastning. Overliggeren er bygget således, at man har hel-lange regler yderst (King Studs), dobbeltstående overliggerregler. Disse hviler på kortere regler (Jack Studs). Resten af regelværket under overliggeren er ikke en del af den bærende konstruktion, hvorfor man kan bygge den, som man vil.
Hvis det drejer sig om en ikke-bærende væg, f.eks. indendørs, kan man vel forenkle byggeriet ved at bruge en enkelt skammel, en enkelt liggende regel i stedet for overligger og droppe "Jack Studs".
I øvrigt er klimaet i New England ret lig vores.
Hvordan gør vi i Sverige?
