22,558 læst ·
65 svar
23k læst
65 svar
Hvordan konstruere isoleret bjælkelag i gammel torp?
Ja, isolationsevnen kan jeg ignorere. Så længe det ikke trækker, er det en voldsom forbedring...Mikael_L sagde:Isolationsevnen tror jeg, du stort set kan se bort fra, for du har vel ikke tænkt gulvvarme?
Leca-blokkene har vel omtrent samme isolationsevne som træstokkene, nogenlunde. Så hvis stokkene er gode nok lige ovenover, så ...
Hvordan Leca suger jordfugt kapillært, hvor godt og hurtigt det tørrer op osv. i forhold til celloplasten, er jeg usikker på.
Leca har nok helt sikkert bedre langtidsegenskaber end celloplast. Måske ikke helt uvigtigt i et hus, der skal stå 200 år til ... mindst ...![]()
Spørgsmålet er, om man skal støbe på lecakugler, hvis man nu vælger plade, Maxit har jo en variant, hvor man lægger plasten oven på kuglerne, så armerer og støber.
Det er jo heller ikke sådan, at jeg præcis anbefaler denne konstruktion, jeg ville bare nævne, at jeg har set det gjort præcis sådan et sted.jon_h sagde:Lidt af problemet består, hvis jeg vælger en sådan konstruktion. Jeg skal jo stadig have tæt de få centimeter, hvor bjælkelagskonstruktionen overlapper syllen. Altså skal man måske stadig sætte en kant af lecasten (skummet mod syllen?) og derefter sætte bjælker og fylde indenfor dem. Og så undrer jeg, om det ikke er bedre med en plade alligevel, så slipper man for de fugtfølsomme bjælker.
Om det blev godt, ved man vel ikke før om 20 -50 år, typ ...
Da jeg så det, tænkte jeg, at hvis mulden i muldbænken simpelthen skiftes ud med LECA-kugler. I en i øvrigt fungerende konstruktion, så... ja hvorfor ikke.
Mange huse fra den tid ville ikke have klaret sig mange år, hvis de blev bygget på sådanne steder, hvor man nu om dage bygger huse (er tvunget), uden at blinke... Men som sagt, højt beliggende steder på veldrænet jord er mangelvare, i det mindste i områder, hvor folk ønsker at bygge.
Det er skidebesværligt at beskæftige sig med sådan noget, eller hvad?
Hvis man vælger en helt forkert løsning, kan det vise sig allerede om nogle år.
Vælger man en god, så ved man det ikke før om nogle ti år. En rigtig superløsning, vil kun dine børnebørn kunne konstatere ...
edit:
Du har måske set denne tråd?
http://www.byggahus.se/forum/byggna...t-uthus-med-rutten-underra-nu-med-bilder.html
Hvis man vælger en helt forkert løsning, kan det vise sig allerede om nogle år.
Vælger man en god, så ved man det ikke før om nogle ti år. En rigtig superløsning, vil kun dine børnebørn kunne konstatere ...
edit:
Du har måske set denne tråd?
http://www.byggahus.se/forum/byggna...t-uthus-med-rutten-underra-nu-med-bilder.html
Ja, det er ret besværligt, i hvert fald inden man er nået halvvejs i opbygningsprocessen.. Og dertil kommer vi nok ikke før slutningen af næste sommer.
Ja, kiggede lidt i den tråd for et stykke tid siden. Føles lidt bekendt på en eller anden måde. For øvrigt er der nok ikke en eneste nabo i området her, der ikke synes, at jeg er helt skør for ikke at rive det ned og bygge nyt i stedet, men det har aldrig været en mulighed.
Ja, kiggede lidt i den tråd for et stykke tid siden. Føles lidt bekendt på en eller anden måde. For øvrigt er der nok ikke en eneste nabo i området her, der ikke synes, at jeg er helt skør for ikke at rive det ned og bygge nyt i stedet, men det har aldrig været en mulighed.
Ny tanke om hvordan jeg skal løse bjælkelaget forresten. Jeg tænkte at bygge en form cirka 100-150 mm indenfor syllen og støbe op til det rette niveau med cementbunden leca i stedet for at sætte lecablokke. Det bliver voldsomt meget nemmere, og så vil det jo forme sig fint efter alle indstikkende sten. Desuden burde det blive nogenlunde tæt mod syllen af sig selv. Derefter bruge lecaen som form for betonpladen.
Synspunkter på dette?
Synspunkter på dette?
Med den rette blanding bliver det vel tilsvarende LECA-sten, ikke sandt. Så det må vel fungere godt.jon_h sagde:
Hvis du gør dette, skal du vel forme på en måde for at holde cement-leca-blandingen på plads. Kunne man tænke sig at beklæde indersiden af denne form med 20-30 mm celleplastplader, alt for at isolere lidt mere. Dette medfører i og for sig, at din plade bliver i princippet flydende fra kanten, men det gør måske ikke noget, eller måske bliver det endda bedre.
Så kunne du også måske bruge den samme blanding i bunden, under den kommende plade. For at udjævne det hele vandret. Men nu tænkte du måske stadig celleplast under betonpladen, hvilket betyder at det allerede er perfekt vandret.
Flot bjælke det der.
Det er ulempen ved at bygge et nyt hus.
Save en 45x195;a med kapsaven..., hvad er det sammenlignet med det helt klart mandlige ved at udhugge en hel bjælke og så løfte hele huset for at få den derhen.
Senest redigeret:
Har læst tråden sjusket, men vil alligevel skrive:
for det første er det nok (delvist) forskellige læsere her og på byggnadsvården. Et spørgsmål der ville brede debatten.
dernæst: vi gravede en tør grund ud, fordi vi var nødt til det på grund af udskiftning af syllstockar. Da føltes det lettest at lægge leca tilbage (dyrere, men kapillærbrydende og let at kaste i). De løfter ikke fugten (men det skal naturligvis være godt drænet alligevel, og skaber forhåbentlig "passende" ventilation. Før var der en dm luftrum under gulvene samt som sagt huller i syllen, så der var træk. Den tidligere ejer sagde, at "det var lidt gulvkoldt".
Gulvet er flydende på støbte piller, valgte længe og vel og fik forskellige råd, men da huset havde sat sig tidligere, føltes det bedre. Vi får se, om det var forkert tænkt...
for det første er det nok (delvist) forskellige læsere her og på byggnadsvården. Et spørgsmål der ville brede debatten.
dernæst: vi gravede en tør grund ud, fordi vi var nødt til det på grund af udskiftning af syllstockar. Da føltes det lettest at lægge leca tilbage (dyrere, men kapillærbrydende og let at kaste i). De løfter ikke fugten (men det skal naturligvis være godt drænet alligevel, og skaber forhåbentlig "passende" ventilation. Før var der en dm luftrum under gulvene samt som sagt huller i syllen, så der var træk. Den tidligere ejer sagde, at "det var lidt gulvkoldt".
Gulvet er flydende på støbte piller, valgte længe og vel og fik forskellige råd, men da huset havde sat sig tidligere, føltes det bedre. Vi får se, om det var forkert tænkt...
Mikael: Ikke en tosset idé at klæde med celleplast mellem kantbjælken og betonpladen. Og der bliver celleplast under. Jeg tænkte på at fugtisolerer syller med pap eller lignende, som limes mod syller.
Og ja, det er da lidt fedt.. Ordentlige anordninger.
Aniska: Jeg lagde samtidig en tråd i byggnadsvaardsforumet, som henviser til denne her tråd, netop fordi jeg også gerne ville have synspunkter fra dem, der holder til mest der.
Lige den løsning overvejede jeg tidligere, men af forskellige årsager ville den nok ikke fungere særligt godt i mit hus. Tror jeg skrev lidt om det tidligere i tråden, hvis du orker at læse.
Og ja, det er da lidt fedt.. Ordentlige anordninger.
Aniska: Jeg lagde samtidig en tråd i byggnadsvaardsforumet, som henviser til denne her tråd, netop fordi jeg også gerne ville have synspunkter fra dem, der holder til mest der.
Lige den løsning overvejede jeg tidligere, men af forskellige årsager ville den nok ikke fungere særligt godt i mit hus. Tror jeg skrev lidt om det tidligere i tråden, hvis du orker at læse.
Hmm. Det fremgår ikke rigtigt, hvorfor du vil isolere netop gulvet. Jeg tror ikke, at gulvkonstruktionen er problemet, men at det meste af varmetabet går gennem tag, ventilation, vinduer. Trækket er selvfølgelig vigtigt at få stoppet, så tæt gennem fugning og vinduets inderkarm.jon_h sagde:
Nu kommer jeg fra bygningsvedligeholdelsesdelen på forummet og ville helt klart have lavet en præcis samme grund som det tidligere havde været uden leca, plastik (og frem for alt uden skum!), tætnet huset godt, drænet og købt et par fine indesko
Brug heller ikke mineraluld eller lignende, der ikke kan håndtere fugt - muligvis med hamp, hør, cellulosebaserede materialer.
De gange du skal være der om vinteren, så kickstarter du varmen med brændeovnen og opretholder herefter med el og brænde (går ud fra, at det er det, der opvarmer huset)
Den bedste måde at ødelægge et gammelt hus på er at forstyrre fugtvandringen, så det, præcis som du er inde på, kun leder fugten til et sted og dermed øger risikoen for råd, svamp osv. Husk, at huse med gamle materialer er tænkt til at holde i 150-200 år, mens mineraluld og skum maksimalt holder 50 år, uanset hvor gode de er. Et gammelt hus tillader også, at man skifter "reservedele" i huset på en anden måde end en -70'er villa.
Nogle gyser, når de ser dine billeder, men hellere det end at få en byggesjusk-villa fra 90'erne i sin besiddelse - men som sagt - jeg kommer fra bygningsvedligeholdelsesområdet, og der bliver man nogle gange en smule fanatisk...
Medlem
· Västerbotten
· 839 indlæg
frolsson: Men jeg må påpege, at lecaklinker er et acceptabelt materiale i bygningsbevaringssammenhæng. Vi har fået den anbefaling fra for eksempel Byggnadsvård Nääs og diskuteret det med konservatorer fra Västerbottens museum, som har været og set på vores hus. Årsagen er, at man ikke ændrer forudsætningerne for fundamentet, eftersom lecaklinker (i en vis fraktion) er dampgennemtrængeligt men kapillærbrydende; med andre ord tillader det den fugtvandring, du taler om. For vores vedkommende betyder det et nøjagtigt samme fundament som tidligere (mullbänk, varmgrundskonstruktion), bare mindre risikabelt (fordi man har isoleret med savsmuld direkte på jorden) og med en noget bedre isoleringsevne. Jeg skal dog tilføje, at vi ikke graver meget væk og derfor drager fordel af jordvarmen.
Frolsson: At bygge en tilsvarende grund som tidligere er ikke aktuelt. Den eksisterende løsning var totalt elendig, og en fuldstændig hjemmeopfindet løsning af dem, der byggede huset. Ikke alene var isoleringsfunktionen ikke-eksisterende, men konstruktionen har garanteret været utæt fra starten og en katastrofe i fugthenseende. Noget lignende har ingen bygningsbevaringskyndig jeg har talt med set. Var det en mullbänk, så havde det i det mindste fungeret i varmehenseende, men det er højst tvivlsomt om jeg havde rekonstrueret en mullbänk. Selv Gudmundsson, som kan være ret rabiat, ser ud til at mene, at det gør man simpelthen ikke længere.
Jeg skal bygge en konstruktion, der fungerer, både varme- og teknisk i huset. At ændre fugtvandringen er præcis hvad jeg vil gøre, for at huset ikke skal fortsætte med at tage skade. Det bliver en plade på celleplast eller leca, med kantbjælke af cementbundet leca, medmindre nogen har et bedre forslag. Pladen vil være fuldstændigt fugtisoleret mod alle andre bygningsdele, ikke indbygges helt før den er ordentligt tørret ned i fugtniveau (under 75-80% RF i hvert fald), og alle syller, inklusive dem under skillevæggene, vil forblive ventilerede. Huset vil desuden blive drænet for at reducere fugtbelastningen yderligere. Dette er det eneste sted, hvor moderne materialer vil blive anvendt, og det af nødvendighed. I øvrigt vil det være lindrev, lerklining og så videre.
Jeg skal bygge en konstruktion, der fungerer, både varme- og teknisk i huset. At ændre fugtvandringen er præcis hvad jeg vil gøre, for at huset ikke skal fortsætte med at tage skade. Det bliver en plade på celleplast eller leca, med kantbjælke af cementbundet leca, medmindre nogen har et bedre forslag. Pladen vil være fuldstændigt fugtisoleret mod alle andre bygningsdele, ikke indbygges helt før den er ordentligt tørret ned i fugtniveau (under 75-80% RF i hvert fald), og alle syller, inklusive dem under skillevæggene, vil forblive ventilerede. Huset vil desuden blive drænet for at reducere fugtbelastningen yderligere. Dette er det eneste sted, hvor moderne materialer vil blive anvendt, og det af nødvendighed. I øvrigt vil det være lindrev, lerklining og så videre.
Medlem
· Västerbotten
· 839 indlæg
Men varmgrundskonstruktioner vurderes som mindre risikable end krybekældre med isolerede gulve, der ikke tillader, at fundamentet opvarmes det mindste. I hvert fald så længe man ikke forstyrrer fugtvandringen med linoleum- og plastmåtter, for eksempel. Det forudsætter dog, at huset har en god beliggenhed.jon_h sagde:


