Tja, hvad svarer jeg på det, har jo ikke målt temperaturen præcis, men vi har aldrig oplevet dem som kolde og gået omkring og frosset. Vi har boet i huset i 6 år, da vi flyttede dertil var vores yngste barn 3 måneder, og han har ingen kuldeskader hvad jeg kan seAhlbom sagde:
. Der hvor gulvet var som dårligst isoleret lå moderne egetræsparket, længere inde i rummet lå laminat. Laminatet føltes utrolig meget koldere end det lakerede parket. Af det drager jeg den konklusion for egen del, at med bibeholdt isolering og massive plankegulve vil den oplevede gulvtemperatur være den samme eller bedre. Overfladens egenskaber påvirker fornemmelsen af kolde eller varme gulve en hel del. Jeg har også konstateret, at vindtætningen må have opfyldt sin funktion godt, da det straks begyndte at trække kold luft op nedefra, da man rev den op. Vores tømrer gav os et tip om at bruge moderne "vindtæt" i bjælkelagskasserne i stedet for det gamle sorte skrøbelige pap. Det moderne kraslende rivefaste som de fleste producenter har, er let at mases ind i alle kroge og få tæt uden at det går i stykker. Jeg har brugt vindtæt en del på resten af huset, og forstår hvad tømreren mener, det er nemt at håndtere på den måde. Vi har kakkelovn og brændeovn som begge går så godt som hver dag i de kolde årstider. Hvor bjælkelaget møder fundamentet til skorstenen var isoleringens tykkelse=0 cm. Fundamentet slutter ned mod grunden, hvorefter isoleringen øgede, op til ca 10 cm. Vores grundmur er af flade natursten som er pudsede på ydersiden, vi har altså en tilsyneladende helt (vind)tæt grundmur. I den del af huset som jeg taler om her er grundmuren udvendigt 20-40 cm høj. Vi har desuden som de fleste har, og som man havde før, tæpper i gangstierne, og også under køkkenvasken. (Dejligt at stå på, og hyggeligt at vaske kludetæpper barfodet om sommerferien med sæbe og skurebørste på en presenning på græsset. Tørre over en stige liggende mellem et par bukke.)Nu har jeg fået ind halvdelen af gulvbjælkerne, det blev en kombinationsløsning for at fastgøre dem ud mod ydermuren. Jeg støbte sokler i den højde, der tillodes af ydermurens sten, som reglerne hviler på, derefter sidder 90x90 mm vinkeljern mod syllen. Reglerne er 225 mm høje, lidt mærkelige mål, men det var det træ, der var hjemme. Og nogle af reglerne måtte jeg skære/fase ned kanterne på til cirka 120 cm for at de skulle nå ud til væggen. Planen er nu at lægge asfaltpap/tagpap sidste stykke ud fra bjælkelaget mod syllen og støtte den under med nogle lægter, så den ikke hænger ned. Det bliver i nogle tilfælde kun cirka 5 cm isoleringsmulighed over stenene, men jeg håber, at det vil være nok, da resten af gulvet er så godt isoleret.
En lille opdatering af denne tråd, sådan her et år senere:
Jeg er ikke kommet videre end sidst. Først nu tog projektet fart igen, og næste uge skal jeg skifte de beskadigede syllar. Men jeg har haft tid til at tænke over, hvordan det skal løses i det år, der er gået, i hvert fald. Det hælder stærkt mod at støbe en plade i hele huset (eller snarere tre plader, en i hvert rum). Tanken er at bøje celleplasten op mod syllen og opnå et overlap på 10-30 mm. Dette skal derefter skummes tæt med aldersbestandigt fugeskum. På pladen skal derefter et massivt trægulv skrues fast. Udseendemæssigt vil dette ikke bemærkes, så jeg har ingen problemer med denne ikke-antivariske løsning, så længe den fungerer. Hvad tror I?
En yderligere overvejelse, spiser mus celleplast (som jo ligger eksponeret bag den kolde mur under syllen..)?
Jeg er ikke kommet videre end sidst. Først nu tog projektet fart igen, og næste uge skal jeg skifte de beskadigede syllar. Men jeg har haft tid til at tænke over, hvordan det skal løses i det år, der er gået, i hvert fald. Det hælder stærkt mod at støbe en plade i hele huset (eller snarere tre plader, en i hvert rum). Tanken er at bøje celleplasten op mod syllen og opnå et overlap på 10-30 mm. Dette skal derefter skummes tæt med aldersbestandigt fugeskum. På pladen skal derefter et massivt trægulv skrues fast. Udseendemæssigt vil dette ikke bemærkes, så jeg har ingen problemer med denne ikke-antivariske løsning, så længe den fungerer. Hvad tror I?
En yderligere overvejelse, spiser mus celleplast (som jo ligger eksponeret bag den kolde mur under syllen..)?
Medlem
· Västerbotten
· 839 indlæg
Hos os har der været en muldbænk i forstue og storstue. I kammeret var der konstrueret en krybekælder med blindbund oven på den gamle muldbænk. Ikke tilstrækkeligt ventileret selvfølgelig, og derinde var alt tømmer i betydeligt dårligere stand. Syllen angrebet af råd og gulvbjælkerne må desværre udskiftes.
Nå, efter mange og lange overvejelser er vi kommet frem til nogenlunde det samme som du har overvejet. Vi graver det savsmuld væk, som de isolerede nærmest væggene med (direkte på jorden!) og erstatter det med 300-400 mm lecakugler et par meter ind. I øvrigt lader vi fundamentet være, det vil blive indvendigluftventileret ligesom i vores tilbygning. Vores bygherrer vil isolere og har foreslået flamingo, men jeg (med støtte fra Skansens byggnadsvård) vil ikke ødelægge den fugtvandring, der har været tilladt i 150 år. Det bliver nok lidt gulvkoldt, men det må vi vel klare med fåreskindstøfler og kamin. Vi overvejer at støbe en plade i det fremtidige badeværelse... Men det kræver lidt flere overvejelser.
Nå, efter mange og lange overvejelser er vi kommet frem til nogenlunde det samme som du har overvejet. Vi graver det savsmuld væk, som de isolerede nærmest væggene med (direkte på jorden!) og erstatter det med 300-400 mm lecakugler et par meter ind. I øvrigt lader vi fundamentet være, det vil blive indvendigluftventileret ligesom i vores tilbygning. Vores bygherrer vil isolere og har foreslået flamingo, men jeg (med støtte fra Skansens byggnadsvård) vil ikke ødelægge den fugtvandring, der har været tilladt i 150 år. Det bliver nok lidt gulvkoldt, men det må vi vel klare med fåreskindstøfler og kamin. Vi overvejer at støbe en plade i det fremtidige badeværelse... Men det kræver lidt flere overvejelser.
Medlem
· Västerbotten
· 839 indlæg
Vi har en omuret stenfod. Jordniveauet inde er omtrent tredive cm højere end jordniveauet udenfor, men gulvåsene ligger ikke i jorden men lige over. Mod grundmuren er der gravet jord op og så er der lagt savsmuld ovenpå dette. Det er der, vi skal grave ud og erstatte med lecakugler. Gulvbjælkelaget står helt frit fra væggene, på tværgående bjælker, der ligger i jorden, og jeg vil huske, at syllen ikke ligger i jord (men kan høre med manden for en sikkerheds skyld). Dette i storstuen, som altså har den grund, der er tør og fin og problemfri.
ojoj, hmmm ... jaja ..jon_h sagde:
Kan bare sige, at jeg er glad for, at jeg har tænkt mig at bygge nyt i stedet ...
Ingen onde hensigter, absolut. Det bliver helt sikkert kanongodt, når det er færdigt.
Det er bestemt herligt, at der findes bygningsbevarere i vores land, en uovertruffen følelse at få gå ind og se sig omkring i et velrenoveret gammelt hus.
Konichiwa girl: Jeg forstår. Lyder som en fornuftig løsning.
Mikael: Hehe, ja.. Det er faktisk fuldstændig sørgeligt, når man står og kigger på det. Det er heldigt, at jeg har en meget klar vision om, hvordan det skal blive. Men vejen dertil er frygteligt lang, og længere bliver den for hver planke, man river ned og finder mere råd..
Mikael: Hehe, ja.. Det er faktisk fuldstændig sørgeligt, når man står og kigger på det. Det er heldigt, at jeg har en meget klar vision om, hvordan det skal blive. Men vejen dertil er frygteligt lang, og længere bliver den for hver planke, man river ned og finder mere råd..
Jeg overvejer, om det måske ville være bedre at sætte lecablokke som kant rundt om pladen, i stedet for at folde celleplasten op? Det bliver måske lidt dårligere isoleringsevne, men på den anden side har musene jo ikke en chance for at gnave sig ind.
Omtrent sådan blev det gjort i en af fløjene hos pigens morbror.jon_h sagde:Min idé nummer två, som jag gärna skulle få lidt kommentarer kring, er at grave ordentligt ud, måske lægge 50 mm vasket makadam, nyt bjælkelag på lecablokke og fastgjort i væggene, og derefter fylde op til overkant af reglerne med lecakugler 12-20K, som er kapillarbrydende på 75 mm. Det samlede lag med lecakugler ville måske blive omkring 2-300 mm.
Kommentarer omkring dette eller andre ideer ville være meget værdsatte.
Gulvet blev dog helt flydende fra ydervæggene, hvis jeg husker rigtigt. Hvad gulvet lå på, husker jeg heller ikke, måske leca-blokke. Men så var alt rum under fyldt med leca-kugler.
Om denne løsning er god, er jeg jo ikke mand for at svare på. Jeg tror heller ikke, morbroren kan give besked, for det var antagelig håndværkerne, der valgte det, selvfølgelig i samråd da, skulle jeg tro.
Morbroren er også sådan en håbløs person, der ikke kan forestille sig at rode med huse fra 1900-tallet. Dette er fra 1700-tallet eller deromkring ...
Isoleringsevnen tror jeg du stort set kan se bort fra, for du har vel ikke tænkt på gulvvarme?jon_h sagde:
Leca-blokkene har vel omtrent samme isoleringsevne som træstokkene. Så hvis det er godt nok med stammer lige ovenover så...
Hvordan Leca suger jordfugt kapillært, hvor godt og hurtigt den tørrer op osv. sammenlignet med celleplast er jeg usikker på.
Leca'en har nok helt sikkert bedre langtids egenskaber end celleplast. Måske ikke helt uvæsentligt i et hus, der skal stå i 200 år til ... mindst ...
Hvis jeg forstår din konstruktion korrekt, så mangler du grundmur. Men der sidder grundsten her og der, som væggene hviler på?
Lidt af problemet forbliver, hvis jeg vælger en sådan konstruktion. Jeg skal jo stadig få tæt de få centimeter, som bjælkelagskonstruktionen overlapper svillen. Altså skal man måske alligevel sætte en kant af lecablok (skummet mod svillen?) og derefter sætte bjælker og fylde indenfor dem. Og så undrer jeg mig, om det ikke er bedre med en plade alligevel, så slipper man for de fugtfølsomme bjælker.Mikael_L sagde: