Nyligen flyttat in i ett hus byggt -73, och jag vill gärna förstå hur mina ägodelar fungerar. Planen är att göra en öppning till klädkammare i vad jag trodde var en bärande vägg. Efter att ha tagit ner skivmaterialet så ser jag att innertaket är byggt före väggen, vilket för mig känns som att den inte har någon bärande funktion. Börjar rota i ritningar och bygglov och hittar ett utlåtande från kommunen att hjärtväggen ska betraktas som bärande. Jag tolkar det som att takstolarna är självbärande men kommunen på den tiden tycker inte det?
Hur ska man tolka ritningar? Har jag självbärande takstolar? Ska ta bort 1 regel för en öppning på 70cm så det borde ju räcka med en regel på 195x45 på högkant som avlastning över öppningen?
Forstår at du reagerer på udsagnet, for både tegningen af fagværkskonstruktionen og din opdagelse af, at væggen er bygget efter færdigt overfladelag på loftet peger på det modsatte. Hvad er dokumentets status, rent formelt? Er det udstedt specifikt med anledning af et eller andet spørgsmål/strid/problem, der er opstået i netop dette hus? Eller en eller anden standardformular, hvor dette er kommet med ved uforsigtighed?
På den anden side er der af en eller anden grund dobbelte overlæggere op mod taget (og jeg har svært ved at tolke, hvordan de og tagpanelet mødes), og så kan nedbøjningen med tiden have gjort, at lidt last hviler på væggen.
Men uanset, så går en 70 cm åbning problemfrit at aflaste, selvom væggen var bærende. Hvis reglerne nu står c/c 600, så handler din "aflastning" om en lokal, knap 12 cm større regelsprængning
Endnu lettere bliver det, hvis du kan nøjes med den eksisterende frie mål mellem reglerne (om det tilfældigvis passer). Men riv ikke helt op, men sæt en kortlægning over dørhøjde og brug stive plader (som plywood) som vægbeklædning på begge sider, så har du en god "letbjælke" over åbningen og fortsat sidestabilitet. Du kan (bør...) også for en sikkerheds skyld kravle op på loftet og tjekke, om tagstolene ser ud til at hvile på væggen, samt placeringen for nærmeste berørte tagstole - din åbning havner måske ikke under nogen af dem, men hvis væggen alligevel mod forventning skulle være bærende, vil man vide, om der kommer en punktlast midt i din nye åbning eller ej.
Forstår dog, at det - uanset - kan blive et spørgsmål om formalia, for står der "bærende" i et eller andet juridisk gældende dokument, så kræver det en byggeanmeldelse af denne småting. Ønsker du at have ryggen fri, så bed en konstruktør kigge på dette, i bedste fald udstede en erklæring om, at væggen ikke er bærende (som du blot kan gemme i en mappe), og i værste fald levere en håndtegnet skitse på regeldimensioner og fastgørelseselementer med tilhørende beregning på, hvordan den skal aflæsses, som vedlægges en byggeanmeldelse.*
* selv ville jeg, efter tjek på loftet som beskrevet ovenfor, bare sætte den nye stående regel (eller to, hvis ingen eksisterende står korrekt), derefter forsigtigt fjerne den regel, der skal væk, og se, hvad der sker (i værste fald en lille nedsynkning). Derefter kortlægninger og stive plader over åbningen.
Men det tør jeg ikke skrive offentligt
Forstår at du reagerer på udsagnet, for både tegningen på fagværkskonstruktionen og din opdagelse af at væggen er bygget efter færdig overflade på loftet peger på det modsatte. Hvad er dokumentets status, rent formelt? Er det udstedt specifikt med anledning af et spørgsmål/tvist/problem som er opstået i netop dette hus? Eller en standardform hvor dette er sneg sig med af uopmærksomhed?
På den anden side er der alligevel af en eller anden grund dobbelt overliggere op mod taget (og jeg har svært ved at tolke hvordan de og loftpanelet mødes), og så kan nedbøjningen med tiden have gjort at lidt last hviler på væggen.
Men uanset hvad, så går en 70 cm åbning problemfrit at afveksle selvom væggen var bærende. Hvis reglarne nu står c/c 600, så handler din "afveksling" om en lokal, drøje 12 cm større regelafstand
Endnu lettere bliver det hvis du kan nøjes med det nuværende frie mål mellem reglarne (hvis oml æget passer). Men riv ikke helt op, men sæt en kortling over dørhøjden og brug stive plader (som plywood) som vægbeklædning på begge sider, så har du en god "letbjælke" over åbningen og fortsat sidestabilitet. Du kan (bør...) også for en sikkerheds skyld kravle op på loftet og tjekke om spærtræerne ser ud til at hvile på væggen, samt placeringen af de nærmeste berørte spær - din åbning falder måske ikke under nogen af dem, men hvis væggen alligevel mod forventning er bærende, vil man vide om der kommer en punktlast midt i din nye åbning eller ej.
Forstår dog at det - uanset hvad - kan blive et spørgsmål om formalia, for står der "bærende" i et juridisk gyldigt dokument så bliver det byggemeddelelse af denne bagatel. Vil du have ryggen fri så bed en konstruktør se på dette, i bedste fald udstede en erklæring om at væggen ikke er bærende (som du bare gemmer væk), og i værste fald levere en håndtegnet skitse af regedimensioner og fastgørelser med tilhørende beregning på hvordan den skal afveksles, som vedlægges en byggemeddelelse.*
* selv ville jeg, efter kontrol på loftet som nævnt ovenfor, bare fikse den nye stående regel (eller to hvis ingen eksisterende er i den rette position), forsigtigt fjerne den regel som skal væk, og se hvad der sker (i værste fald en lille nedsynkning). Derefter på med kortlinger og stive plader over åbningen.
Men det tør jeg ikke skrive offentligt
Det er en enkelt overligger mod taget, ser nu at det ser ud som dobbelt hvor loftlisten har siddet. Cc 40 på reglarne så en forsvinder og tilføjer 2 reglar for at få det rigtige mål på åbningen.
Angående dokumentet så har jeg meget dårlig tjek på hvordan processen ser ud og hvad der er endelig og gældende. Men det jeg tidligere har vedhæftet ser ud til at være et svar på den tekniske beskrivelse til byggetilladelsen? Så den godkendes, men… tænk på dette, typisk? Juridisk gældende eller ej kan man jo spørge sig
OK, ser endnu mere ikke-bærende ud, og sorgløst gennemboret lige igennem for dobbelte (?) VP-rør
Den korte c/c-afstand er logisk pga den svage masonit som overfladelag og behøver ikke have med nogen (vertikal) bærende funktion at gøre. Tjek som sagt for en sikkerheds skyld, hvordan det ser ud på loftet.
Udtalelsen synes at være bygningsinspektørens godkendelse efter gennemgang af den tekniske beskrivelse, med visse bemærkninger. Så ja, væggen skal "betragtes" som bærende, men det ændrer jo ikke noget i sagen. Faktisk i bedste fald tværtimod, for hvis konstruktøren har dimensioneret loftsstrukturen (og dermed fagværkstagstolene) til høvlspåner og høvlspånerne pga denne udtalelse blev skiftet til mineraluld, så har fagværkerne en betydelig overkapacitet
Har du den tekniske beskrivelse? Bør være arkiveret sammen med de øvrige byggetilladelsesdokumenter.
OK, ser endnu mere ikke-bærende ud, og sorgløst gennemhullet lige igennem for dobbelte (?) VP-rør
Den korte c/c-afstand er logisk pga den svage masonit som overflade og behøver ikke have med nogen (vertikal) bærende funktion at gøre. Tjek som sagt for en sikkerheds skyld hvordan det ser ud på loftet.
Udtalelsen ser ud til at være bygningsinspektørens godkendelse efter gennemgang af den tekniske beskrivelse, med visse bemærkninger. Så ja, væggen skal "betragtes" som bærende men det ændrer jo ikke noget i sagen. Faktisk i bedste fald tværtimod, for hvis konstruktøren har dimensioneret tagbjælkelaget (og dermed gitterspær) til høvlspåner, og høvlspånerne pga denne udtalelse blev skiftet til mineraluld, så har gitterspærene en betydelig overkapacitet
Har du den tekniske beskrivelse? Bør være arkiveret sammen med de
CChrzan sagde:
OK, ser endnu mere ikke-bærende ud, og sorgløst gennemhullet lige igennem for dobbelte (?) VP-rør
Den korte c/c-afstand er logisk pga den svage masonit som overflade og behøver ikke have med nogen (vertikal) bærende funktion at gøre. Tjek som sagt for en sikkerheds skyld hvordan det ser ud på loftet.
Udtalelsen ser ud til at være bygningsinspektørens godkendelse efter gennemgang af den tekniske beskrivelse, med visse bemærkninger. Så ja, væggen skal "betragtes" som bærende men det ændrer jo ikke noget i sagen. Faktisk i bedste fald tværtimod, for hvis konstruktøren har dimensioneret tagbjælkelaget (og dermed gitterspær) til høvlspåner, og høvlspånerne pga denne udtalelse blev skiftet til mineraluld, så har gitterspærene en betydelig overkapacitet
Har du den tekniske beskrivelse? Bør være arkiveret sammen med de øvrige byggetilladelser.
Nu er det kun uld over badeværelset og spåner overalt ellers dog. Den findes, var bedre orden på papir tidligere! Der er en del som afviger fra den dog, er betonfliser i stedet for eternit, masonit istedet for gips osv.. Og jeg læser jo nu at der står ved underskriften ”ifølge vedlagte udtalelser”. Dermed bør de også være juridisk gældende.
Haha, ja, "godkendt med bemærkninger ifølge vedlagte udtalelse" og så bygger man som man vil: beholder høvlspånerne, bytter gips mod (billigere) masonit, men også eternitplader mod beton - så det er lidt plus og minus (høvlspånerne er ikke nødvendigvis et minus - i visse henseender faktisk omvendt, hvis huset ellers er sundt).
Er du meget omhyggelig med formaliteter, så invester i en time af konstruktørens salær for enten en attest om "ikke-bærende" eller et A4 med forskrifter om "omlastning", og indsend byggetilladelse i sidstnævnte tilfælde (men jeg er sikker på, at det bliver det førstnævnte, når konstruktøren har set fagværkstegningen).
Eller så bare gør det der, jeg ikke må skrive
EDIT
Er der flere tegninger i byggetilladelsen, helst konstruktørens og gerne sektion?
Haha, ja, "godkendt med forbehold ifølge vedlagte udtalelse" og så bygger man som man vil: beholder høvlspånerne, bytter gips mod (billigere) masonit, men også eternitplader mod beton - så det er lidt plus og minus (høvlspånerne er ikke nødvendigvis minus - i visse henseender faktisk tværtimod, hvis huset er sundt i øvrigt).
Er du meget optaget af formaliteterne, så invester i en times konstruktørhonorar for enten en attest om "ikke bærende" eller et A4 med forskrifter om "aflastning", og indsend byggeanmeldelse i sidstnævnte tilfælde (men jeg er sikker på, at det bliver det førstnævnte efter at konstruktøren har set fagværks tegning).
Eller så bare gør det der jeg ikke må skrive
EDIT
Findes der flere tegninger i byggetilladelsen, helst konstruktørens og gerne sektion?
Hvilken nostalgitur
Sektionen på tegningen med åben pejs er i og for sig skematisk og kun tænkt til at vise niveauforskelle, men havde der været en bærende kernevæg, ville den nok være med (en sådan findes jo i kælderen).
Findes der flere K-tegninger (altså konstruktørens)? Hvem der har tegnet, bør stå i tegnerammen nederst til højre, og K-tegninger bør i dette tilfælde komme fra den samme person/virksomhed, som har tegnet spæret (det kan være den samme som har tegnet alt andet, altså ingen opdeling arkitekt/konstruktør).
Før 2011 fandtes ikke begrebet "startbesked" for hvilket man nu kræver mere detaljerede dokumenter, men dette virker alligevel lidt mere gennemtegnet med spær og facadesnit, og så er der måske også planer og/eller sektioner, der viser husets bærende struktur?
Hvilken nostalgitrip
Sektionen på tegningen med pejsen er i og for sig skematisk og kun tænkt til at vise højde-over-flade, men havde der været en bærende skillevæg så havde den nok været med (en sådan findes jo i kælderen).
Findes der flere K-tegninger (altså konstruktørens)? Hvem der har tegnet bør stå i tegningens boks nederst til højre, og K-tegninger bør i dette tilfælde komme fra samme person/virksomhed som har tegnet spær (det kan være samme som har tegnet alt andet, altså ingen opdeling arkitekt/konstruktør).
Før 2011 eksisterede ikke begrebet "startbesked" for hvilket man nu kræver mere detaljerede dokumenter, men dette ser alligevel lidt mere gennemtegnet ud med spær og facadesnit, og da findes der måske også planer og/eller sektioner som viser husets bærende konstruktion?
Har ikke set andre tegninger udover vvs og el, ellers er det mest plantegning og udvendige skitser. Men der er meget papir og kan se lidt mere nøje senere 😊
Hvordan er vægten på betonsten sammenlignet med eternit?
Jeg tænker på, om denne udskiftning har medført, at fagværkstakstolerne er for svagt dimensionerede.
Hvordan er vægten på betonsten sammenlignet med eternit?
Jeg tænker på, om den udskiftning har medført, at fagverkstagstolerne er for svagt dimensionerede.
Ja, klart at de vejer lidt mere. Jeg vil indsætte en sikkert overdimensioneret bjælke som aflastning for at sove godt, og hvis jeg engang skal lave et større indgreb, vil jeg tage hjælp fra en konstruktør.
Hvordan er vægten på betonsten sammenlignet med eternit?
Jeg tænker på, om udskiftningen har betydet, at fagværksspær er for svagt dimensionerede.
Utilgiveligt sjusket af mig at misse åbenlys info; dels at det kun var over badeværelset, man skulle skifte til mineraluld, og også skiftet til tungere tagmateriale. Tak for påpegningen.
Med det sagt, så blev jeg så beroliget, da jeg så tagspærsdesignet, at det ikke føltes nødvendigt med yderligere gennemgang - hvis man har fulgt tegningerne, så er den jo bygget med betryggende margener (i alle snezoner, så jeg spurgte ikke engang efter det).*
Men jeg havde som sagt gerne villet sikre mig mod den eventuelle uheldighed, at en spær alligevel "satte sig" på væggen, med punktlast lige over den planlagte åbning, så det havde været det første, jeg havde undersøgt. Ellers er en understøtning med (smal) dørbredde mål ikke noget avanceret uanset, og det er bare at udføre den "som om" væggen var bærende - belastningen bliver ikke meget værre end bare at lave døråbningen, hvilket jo alligevel skal gøres.
* forudsat træklasse C24 og over i værste snezone, men ikke engang i 70'erne sjuskede man med ringere træ end det.
Senest redigeret:
Klik her for at svare
Vi vill skicka notiser för ämnen du bevakar och händelser som berör dig.
BirgitS sagde: